Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gibsspat
338
Glanduitrin
faa denne til at tørre hurtigt. Man fremstil-
ler ogsaa en særlig Slags Gipsbeton af stærkt
brændt, langsomt hærdnende Gips med Sand
og Sten, der egner sig meget godt til kunstige
Bygningssten.
Ved Gipscement forstaar man oftest
enten Keenes Cement, Marmor ce-
ment, der er Gips, behandlet som ovenfor
omtalt med Alunopløsning, eller S e 1 e nit-
cement. der fremstilles paa den Maade, at
man blander en ringe Mængde Gips i det
Vand, der benyttes til Læskning af Kalken,
eller ved at man blander Gipsen ind i den
brændte Kalk, samtidig med dennes Læsk-
ning, maler Blandingen med Vand til en tyk
Slam og derefter indblander Sand. En sær-
lig Slags Gipscement, der størkner temmelig
hurtigt, kan fremstilles af dødbrændt Gips,
naar der til denne sættes Salte, der med
Gips danner Dobbeltsalte f. Eks. Natrium-
eller Kaliumsulfat, Soda o. a. eller Aske o. 1.
Raastoffer, der indeholder de nævnte Salte.
Paa denne Tilbøjelighed hos Gipsen til at
danne Dobbeltsalte beror ogsaa Dannelsen af
det saakaldte Gipsmarmor, der benyttes
til Bygningssten og fremstilles paa den Maade,
at de færdigstøbte Sten igen brændes og der-
paa imprægneres med en Opløsning af surt
Kaliumsulfit. De faar derved en overordent-
lig stor Haardhed og kan ved Polering mod-
tage en smuk Glans. Pariancement
fremstilles af brændt Gips, som udrøres med
en Boraxopløsning, hvortil sættes en ringe
Mængde Vinsten. Efter at Gipsen har opsuget
Vædsken, bliver den igen brændt; men man
kan ogsaa først imprægnere den med Borax-
opløsning og derpaa brænde den igen og først
tilsætte Vinstenen, naar man ved Brugen ud-
rører den med Vand. Den færdige Masse er
betydelig haardere end Gips og kan let po-
leres. Trip o lit bestaar hovedsagelig af
Gips, som før Brændingen har faaet en Til-
sætning af Kridt, Magniumkarbonat, Sand og
undertiden Kokspulver, og som anvendes dels
til Bygningsmateriale, dels til Gipsbind, idet
saadanne, fremstillede med Tripolit, hærdner
hurtigt og ikke er saa sprøde som almindelige
Gipsbandager. De her nævnte Cementer og
en Del lignende Kompositioner finder ikke
ringe Anvendelse til Fremstilling af Kunststen
og til Ornamenter, navnlig indvendig i Huse.
Til sidstnævnte Brug anvendes imidlertid
navnlig den saakaldte Stuk, der fremstilles
ved Udrøring af Gips med Limvand, med eller
uden Indblanding af Fyldstoffer som Træslib,
Papirmasse o. 1. Den paa denne Maade frem-
stillede Masse kan enten støbes i Forme og
derpaa ved Paaskruning eller Paalimning fæ-
stes til Vægge etc., eller den kan benyttes til
Imitationer af forskellige Stensorter ved at
farves paa passende Maade. Man former og-
saa Blokke af Gips blandet med Træsmuld
o. 1., hvoraf der udskæres Brædder, som bru-
ges til Erstatning for Træ til Bygningsbrag,
løvrigt finder brændt Gips ogsaa Anvendelse
til Gipsning af Vin (s. d.) og i Kirurgien til
de saakaldte Gipsbandager ell. Gips-
bind, der fremstilles af et aabent, stærkt
appreteret Bomuldsstof, der er indgnedet med
brændt Gips. Naar saadanne Bind fugtes
umiddelbart før Omlægningen, vil de hurtigt
stivne og derved frembringe en stiv og
urokkelig Forbinding.
Gipsspat er krystalliseret Gips.
Girasoi er en Betegnelse, der anvendes om
Smykkesten, hvis konveks slebne Overflade
viser sig lysere end det Lys. der er gaaet
igennem Stenen. Qirasol-Safir kaldes
saaledes en Korundvarietet, der ved at bevæ-
ges frem og tilbage viser et blaaligt Farve-
skær.
Giroflé se ,S a f r a n i n.
Giscours se Bordeauxvine.
Gjojetto se Ak ab ar.
Glace d’Argent er et tæt, svært Silkestof
med ivævede Sølvblomster.
Glacédongola, Lædersort, som i Handelen
er mest kendt under Navnet »Nappa«, et
Navn, som imidlertid er indregistreret som
Varebetegnelse af et Berlinerfirma. Det er
Handskeskind, fremstillet ved en Kombina-
tion af Hvid- og Rødgarvning, idet svære
glacéfarvede Skind efter først ved Udvask-
ning med lunket Vand at være befriet for en
Del af Glacégarvningen, behandles med en
Blanding af Gambieropløsning og Udkog af
forskellige Sorter Farvetræ, indtil Farven er
trukken helt igennem dem, hvorefter i Reg-
len følger en Fiksering af Farvestofferne ved
Hjælp af Kaliumkromat. Læderet udmærker
sig ved at være gennemfarvet, at kunne taale
Vask og at være vandtæt. Det er blødt men
sværere og fyldigere end Glacéskind og har
ikke saa meget Ræk.
Glacélæder er Benævnelsen for hvidgarvet
Læder til Handskefabrikationen. Der anven-
des hertil smaa Lammeskind og »Sma-
ske r«, Skin af ufødte Lam, og efter den for
hvidgarvet Læder almindelige Forbehandling
garves de i en saakaldet »Føde«, som for-
uden de ved al Hvidgarvning anvendte gar-
vende Stoffer, Alun og Kogsalt, indeholder
Æggeblommer 0.2 Mel. »Føden«, der har
vællingagtig Konsistens, æltes ind i Skindene,
saa at disse optager den helt. Det er trods
talrige Forsøg ikke lykkedes at erstatte
Æggeblommen til denne Anvendelse med et
billigere Surrogat, hvilket vistnok skyldes, at
man ikke ad kunstig Vej har kunnet bringe
Fedtstoffer i saa fin en Emulsion som i Ægge-
blomme. Efterat Skindene har optaget Fø-
den, henligger de nogen Tid, for at den kan
trænge godt ind, og derefter tørres de og
»stolles« (Se »Hvidgarvet Læder«). Glace-
skind skal have mere »Ræk« end nogen an-
den Lædersort, og de skal være blændende
hvide, hvorfor man ved deres Behandling lige
fra Forbehandlingens Begyndelse maa an-
vende rene og navnlig ikke iærnholdige Ma-
terialer. Skind, som er behæftede med Narv-
fejl eller er mindre rene i Farven, bliver far-
vede. Forinden Farvningen maa Skindene at-
ter udblødes fuldstændig ved Behandling med
lunket Vand, hvorved en Del af Garvningen
gaar tabt. De faar derfor enten før eller efter
Farvningen en Efterbehandling med »Føde«,
navnlig bestaaende af Æggeblomme og Salt.
Selve Farvningen foregaar enten ved Ned-
dypning i eller Paaføring med Børste af Far-
vestofopløsningen (i første Tilfælde beskyt-
tes Kødsiden, naar den ikke ønskes farvet,
ved at Skindene bringes til at klæbe sammen
to og to med Kødsiden mod hinanden). Efter
Farvningen maa Skindene paany tørres og
stolles.
Glacépapir se K r i d t p a p i r.
Glacialsand d. s. s. Diluvial sand (s. cU
Glanduitrin se Hypofyseek’strakte r.