Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gibsspat 338 Glanduitrin faa denne til at tørre hurtigt. Man fremstil- ler ogsaa en særlig Slags Gipsbeton af stærkt brændt, langsomt hærdnende Gips med Sand og Sten, der egner sig meget godt til kunstige Bygningssten. Ved Gipscement forstaar man oftest enten Keenes Cement, Marmor ce- ment, der er Gips, behandlet som ovenfor omtalt med Alunopløsning, eller S e 1 e nit- cement. der fremstilles paa den Maade, at man blander en ringe Mængde Gips i det Vand, der benyttes til Læskning af Kalken, eller ved at man blander Gipsen ind i den brændte Kalk, samtidig med dennes Læsk- ning, maler Blandingen med Vand til en tyk Slam og derefter indblander Sand. En sær- lig Slags Gipscement, der størkner temmelig hurtigt, kan fremstilles af dødbrændt Gips, naar der til denne sættes Salte, der med Gips danner Dobbeltsalte f. Eks. Natrium- eller Kaliumsulfat, Soda o. a. eller Aske o. 1. Raastoffer, der indeholder de nævnte Salte. Paa denne Tilbøjelighed hos Gipsen til at danne Dobbeltsalte beror ogsaa Dannelsen af det saakaldte Gipsmarmor, der benyttes til Bygningssten og fremstilles paa den Maade, at de færdigstøbte Sten igen brændes og der- paa imprægneres med en Opløsning af surt Kaliumsulfit. De faar derved en overordent- lig stor Haardhed og kan ved Polering mod- tage en smuk Glans. Pariancement fremstilles af brændt Gips, som udrøres med en Boraxopløsning, hvortil sættes en ringe Mængde Vinsten. Efter at Gipsen har opsuget Vædsken, bliver den igen brændt; men man kan ogsaa først imprægnere den med Borax- opløsning og derpaa brænde den igen og først tilsætte Vinstenen, naar man ved Brugen ud- rører den med Vand. Den færdige Masse er betydelig haardere end Gips og kan let po- leres. Trip o lit bestaar hovedsagelig af Gips, som før Brændingen har faaet en Til- sætning af Kridt, Magniumkarbonat, Sand og undertiden Kokspulver, og som anvendes dels til Bygningsmateriale, dels til Gipsbind, idet saadanne, fremstillede med Tripolit, hærdner hurtigt og ikke er saa sprøde som almindelige Gipsbandager. De her nævnte Cementer og en Del lignende Kompositioner finder ikke ringe Anvendelse til Fremstilling af Kunststen og til Ornamenter, navnlig indvendig i Huse. Til sidstnævnte Brug anvendes imidlertid navnlig den saakaldte Stuk, der fremstilles ved Udrøring af Gips med Limvand, med eller uden Indblanding af Fyldstoffer som Træslib, Papirmasse o. 1. Den paa denne Maade frem- stillede Masse kan enten støbes i Forme og derpaa ved Paaskruning eller Paalimning fæ- stes til Vægge etc., eller den kan benyttes til Imitationer af forskellige Stensorter ved at farves paa passende Maade. Man former og- saa Blokke af Gips blandet med Træsmuld o. 1., hvoraf der udskæres Brædder, som bru- ges til Erstatning for Træ til Bygningsbrag, løvrigt finder brændt Gips ogsaa Anvendelse til Gipsning af Vin (s. d.) og i Kirurgien til de saakaldte Gipsbandager ell. Gips- bind, der fremstilles af et aabent, stærkt appreteret Bomuldsstof, der er indgnedet med brændt Gips. Naar saadanne Bind fugtes umiddelbart før Omlægningen, vil de hurtigt stivne og derved frembringe en stiv og urokkelig Forbinding. Gipsspat er krystalliseret Gips. Girasoi er en Betegnelse, der anvendes om Smykkesten, hvis konveks slebne Overflade viser sig lysere end det Lys. der er gaaet igennem Stenen. Qirasol-Safir kaldes saaledes en Korundvarietet, der ved at bevæ- ges frem og tilbage viser et blaaligt Farve- skær. Giroflé se ,S a f r a n i n. Giscours se Bordeauxvine. Gjojetto se Ak ab ar. Glace d’Argent er et tæt, svært Silkestof med ivævede Sølvblomster. Glacédongola, Lædersort, som i Handelen er mest kendt under Navnet »Nappa«, et Navn, som imidlertid er indregistreret som Varebetegnelse af et Berlinerfirma. Det er Handskeskind, fremstillet ved en Kombina- tion af Hvid- og Rødgarvning, idet svære glacéfarvede Skind efter først ved Udvask- ning med lunket Vand at være befriet for en Del af Glacégarvningen, behandles med en Blanding af Gambieropløsning og Udkog af forskellige Sorter Farvetræ, indtil Farven er trukken helt igennem dem, hvorefter i Reg- len følger en Fiksering af Farvestofferne ved Hjælp af Kaliumkromat. Læderet udmærker sig ved at være gennemfarvet, at kunne taale Vask og at være vandtæt. Det er blødt men sværere og fyldigere end Glacéskind og har ikke saa meget Ræk. Glacélæder er Benævnelsen for hvidgarvet Læder til Handskefabrikationen. Der anven- des hertil smaa Lammeskind og »Sma- ske r«, Skin af ufødte Lam, og efter den for hvidgarvet Læder almindelige Forbehandling garves de i en saakaldet »Føde«, som for- uden de ved al Hvidgarvning anvendte gar- vende Stoffer, Alun og Kogsalt, indeholder Æggeblommer 0.2 Mel. »Føden«, der har vællingagtig Konsistens, æltes ind i Skindene, saa at disse optager den helt. Det er trods talrige Forsøg ikke lykkedes at erstatte Æggeblommen til denne Anvendelse med et billigere Surrogat, hvilket vistnok skyldes, at man ikke ad kunstig Vej har kunnet bringe Fedtstoffer i saa fin en Emulsion som i Ægge- blomme. Efterat Skindene har optaget Fø- den, henligger de nogen Tid, for at den kan trænge godt ind, og derefter tørres de og »stolles« (Se »Hvidgarvet Læder«). Glace- skind skal have mere »Ræk« end nogen an- den Lædersort, og de skal være blændende hvide, hvorfor man ved deres Behandling lige fra Forbehandlingens Begyndelse maa an- vende rene og navnlig ikke iærnholdige Ma- terialer. Skind, som er behæftede med Narv- fejl eller er mindre rene i Farven, bliver far- vede. Forinden Farvningen maa Skindene at- ter udblødes fuldstændig ved Behandling med lunket Vand, hvorved en Del af Garvningen gaar tabt. De faar derfor enten før eller efter Farvningen en Efterbehandling med »Føde«, navnlig bestaaende af Æggeblomme og Salt. Selve Farvningen foregaar enten ved Ned- dypning i eller Paaføring med Børste af Far- vestofopløsningen (i første Tilfælde beskyt- tes Kødsiden, naar den ikke ønskes farvet, ved at Skindene bringes til at klæbe sammen to og to med Kødsiden mod hinanden). Efter Farvningen maa Skindene paany tørres og stolles. Glacépapir se K r i d t p a p i r. Glacialsand d. s. s. Diluvial sand (s. cU Glanduitrin se Hypofyseek’strakte r.