Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Glandula 339 Glas Glandula er den latinske Benævnelse paa s t a 1 g 1 a s er fuldstændig farveløst, meget Kirtel- G Lupuli = Lup ulin; G. Prostata, tungt smelteligt, haardt og meget modstands- G. Su’prarenales, G. Thymi se Organote- dygtigt mod kemisk Paavirkning. raoeutiske Midler; G. Rottleræ se Ka- 2) N a t r o n-K a 1 k-G 1 a s, fransk Glas, m j a V i n d u s g 1 a s, er i tykkere Lag svagt blaa- Gianduleti se or gano t er ap eu t isk e grønt, haardere men lettere smelteligt end Midler foregaaende. Blandet med dette anvendes det Glans kaldes fint pulveriseret, farvet eller ofte til Spejlglas. Hertil hører iøvrigt almin- ufarvet Glas, der anvendes til Dekorering af' deligt hvidt Glas og det til optiske Instrumen- Nytaarskort, forskellige Slags Legetøj o. 1., ter benyttede Crownglas eller K i o n- idet det strøs paa Genstandene, efter at disse glas. førs^ er ovørtruknø med Fernis øller Limvand. 3) Ka 1 i-B 1 y-Glas, engelsk Ki ystal- Giansblik se B1 i k. g 1 a s, er meget tungt, let smelteligt, klang- Ghansfrø se Kanari egræs. fuldt, stærkt lysbrydende og blødt, derfor let G;>asgaze se G a z e. at slibe men ogsaa let modtageligt for Ridser. Giansgrønt kaldes Borgrønt (s. d.) og Hertil hørsr bl. a. det optiske Flintglas en særlig Nuance af Bjerg g rønt (s. d.). og S t r a s s, som udgør Grundmassen for Ghnsguld kaldes en til Porcellænsdekore- kunstige Ædelstene ring anvendt Guldforbindelse, som bestaar af 4) Le r j o r d-K a 1 k-A 1 k a 1 i-G las, r 1 a- Auriresinat, opløst i en æterisk Olie. skeglas, er rødgult eller mørkegrønt og Gianskobolt d s. s. K o b o 11 g 1 a n s. indeholder oftest baade Kali, Natron, Mag- Glanskul er Stenkul med muslet Brud og nesia, Kalk, Aluminiumoxyd, Jærnoxyd og med stærk oftest metallisk Glans paa de Manganoxyd. Indenfor de enkelte Grupper glatte Flader; de er sædvanlig sorte, ofte med i findes store Afvigelser i Mængdeforhold, men brogede Anløbningsfarver, sprøde og har en som typiske Eksempler kan anføres. Haardhed af 2—2,5. Af Planterester er det hovedsagelig Bark- og Trædele, der findes i Glanskullene, medens der i Matkul oftere findes Bladrester. I Stenkulslejerne forekom- mer Glanskul vekslende med andre Stenkuls-, varieteter. Glanslærred se D v æ 1 g. Glanspap kaldes en Slags Pap, til hvis Fremstilling der anvendes særlig gode Raa- materialer, og som derefter ved Kalandring faar en høj Glans. Det benyttes bl. a. under Navn af Pr es s e sp a an som Mellemlag ved Presning af Tøjer o. 1. Glanssod, B e g s o d, kaldes en glinsende fast Sod, som afsætter sig i Trækkanaler og Skorstene ved Fyring med Brænde, navnlig Bøg. Den kan bl. a. benyttes til Fremstilling af B i s t e r (s. d.). Glansstivelse er Stivelse med en Tilsætning af et Par Procent Stearinsyre, der ved Stryg- ningen smelter og gør Tøjet mere glinsende. Glansstof se Kunstsilke. Glas (Glas; Glass; V e r r e) er en sam- mensmeltet Blanding af Kiselsyre, undertiden tillige Borsyre og mindst to forskellige Metal- oxyder, af hvilke det ene er enten Kali eller Natron, det andet Kalk eller Blyoxyd, Alumi- niumoxyd, Jærnoxyd o. a. For at imidlertid en saadan Blanding, der altsaa kommer til at bestaa af Silikater, og eventuelt Borat, skal kunne betegnes som Glas, maa den have føl- gende Egenskaber: Den maa ved høj Teme- ratur være tyndflydende og ved Afkøling blive elastisk, før den stivner, og den maa herved kunne overgaa i en amorf, ikke krystallinsk Tilstandsform og antage en glinsende Over- flade. Iøvrigt kan Glas enten være klart, gen- nemsigtigt, farveløst eller farvet, eller det kan være uigennemsigtigt, og ligeledes kan Smel- telighed, Haardhed og Modstandsævne mod kemiske Paavirkninger veksle meget efter Be- standdclenes Art og Mængdeforhold. Glasset være fuldstændig homogent gennem hele klassen og være en daarlig Leder for Varme og Elektricitet. I Henhold til Sammensætnin- gen plejer man at inddele Glasset i 4 Hoved- grupper, idet der dog selvfølgelig findes mange Overgange mellem disse. ]) K a 1 i-K å 1 Tc-Q 1 a s ell. bøhmisk Kry- Angaaende de forskellige Bestanddeles Ind- flydelse paa Glassets Egenskaber kan næv- nes følgende. Kiselsyren forøger Glassets Modstandsdygtighed mod forskellige Paavirk- ninger og gør det haardere, men samtidig for- højet det Smeltepunktet og Skørheden, hvil- ket sætter en Grænse for den Mængde Kisel- syre, Glasset kan indeholde, nemlig højst 80 %. Ved et og samme Indhold af Kiselsyre forøger Kalk Haardheden og gør Glasset mere tungt smelteligt, medens Alkalierne virker i modsat Retning og saaledes, at Glasset bliver særlig let smelteligt, naar det baade indeholder Kali og Natron. Jo større Indholdet af Alkali er, des større er Glassets Udvidelseskoefficient. Blyoxyd gør Glasset let smelteligt og blødt og frembringer en høj Glans, Farveløshed, Klang og Lysbrydningsævne. Aluminiumoxyd kan til en vis Grad erstatte Kiselsyre, idet det ligesom denne gør Glasset tungt smelte- ligt og haardt. Det har tillige den Egenskab at gøre Glasset blankt og sejt; paa lignende Maade virker Ferrioxyd, medens Ferrooxyd farver Glasset blaaliggrønt, hvilket bevirker, at saadant Glas næsten ikke lader Varme- straaler gaa igennem sig. Glassets Beskaf- fenhed er imidlertid ikke alene afhængig af dets Kemiske Sammensætning men ogsaa i ret væsentlig Grad af den mekaniske Behand- ling. Ved for hurtig Afkøling bliver Glasset sprødt og skørt, ved langsom Afkøling bliver det mere elastisk. Ved særlig hurtig Afkøling opstaar det saakaldte hærdede Glas, se ndf. Ved Fabrikationen af Glas finder meget forskelligs Raamaterialer Anvendelse. Kisel- syren faas for de finere Sorters Vedkom- mende af rent, navnlig jærnfrit Sand og i mindre Mængder af Kvarts og Flint. Til 22*