Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Glas 340 Glas Sand inde- Kali simplere Sorter anvendes mindre rent og til Flaskeglas magert Ler, der ogsaa holder det nødvendige Aluminiumoxyd. ' benyttes i Form af Træaske eller raa Potaske, kun for de allerfineste Glassorters Vedkom- mende som ren Potaske. Natron benyttes i Form af Soda eller Glaubersalt, blandet med Kul, medens det billigste Natriumsalt, Natri- umklorid, af forskellige Grunde ikke kan bru- ges. Raastoffet for Kalken er til Hvidglas rent, jærnfrit Marmor, for simplere Glassor- ter Kalksten, Kridt, Kalkmergel eller kalkrigt Affald fra Soda- og Sæbefabrikationen. Bly- oxyd anvendes som Mønje. Et vigtigt Raa- stof er endvidere selvfølgelig alle Slags Glas- skaar, hvis Benyttelse til finere Glassorter dog maa ske med en vis Forsigtighed, da man ikke er sikker paa deres Sammensætning. Farver frembringes ved Tilsætning af for- holdsvis smaa Mængder af forskellige Metal- oxyder, idet der derved dannes farvede Sili- kater, som opløser sig i Glasmassen, eller man benytter de rene Metaller f. Eks. Guld, Sølv og Kobber, der i smaa Mængder opløser sig klart i Glasset, sædvanlig uden at give rfQgen Farve ved Afkøling, hvorimod de ved 'én forny,et Opvarmning giver de saakaldte Anløbsnirigsfarver. Farvningen kan enten ske gennem hele Massen, idet Farvemidlet ind- ølandes i Satsen, eller ved Overfang, idet rtian først blæser en Kugle af ufarvet Glas ttertfpaa dypp^r denne i det smeltede far- ve , saafétles at dette danner et tyndt Lag paa Overfladen, hvorpaa Færdigblæsnin- gen finder Sted. Farvning ved Indbrænding udføres paa den Maade, at Farvemidlet blan- des med meget let smelteligt Glaspulver og en æterisk Olie og males paa Genstanden, der derpaa ophedes saa stærkt, at Farven smel- ter og forbinder sig med Underlaget, medens dette kun bliver blødt. Hvad de specielle Fårver angaar, kan næv- nes følgende: Grønt Glas af den almindelige grønne Flaskefarve hidrører fra et Indhold af Ferriferrooxyd, medens rent Ferrooxyd giver en blaagrøn Farve. Ferrioxyd giver ligeledes i Reglen ved høj Temperatur en grøn Farve men langt svagere end Ferrooxydet. I Glas, der indeholder meget Bly, giver det ogsaa en graalig til brun, undertiden purpurrød Farve. Den af Ferrooxyd frembragte grønne Farve kan ophæves ved Tilsætning af Brunsten ell. Nikkeloxyd, idet disse Stoffer dels omdanner Ferrooxydet til det svagt farvende Ferrioxyd, dels selv frembringer en violetagtig Farve, der dækker den anden. Som oxyderende Stoffer anvendes i samme Hensigt ogsaa Sal- peter og Arsensyrling. Indeholder Satsen meget Ferrioxyd, kan den dog ikke affarves paa denne Maade, men med en Tilsætning af Brunsten faas da den, f. Eks. fra Rhinskvins- flasker kendte brungule Farve. En meget smuk grøn Farve faas ved Tilsætning af Kromoxyd, sædvanlig i Form af Kaliumbikro- mat. Tilsat i større Mængder giver det Avan- turin (s. d.). Kuprioxyd frembringer en mat, blaagrøn Farve, men ved Blanding med de forannævnte Metaloxyder og Kuprioxyd faas forskellige meget smukke, grønne Nuancer. Blaat Qlas fremstilles ved Tilsætning af Ko- bolt, violet ved Tilsætning af Brunsten, der med Kaliglas giver en blaaviolet, med Natron- glas en rødviolet Farve. Gule Farver frem- bringes ved Hjælp af Alkalisulfider eller ved Hjælp af Uranoxyd, der navnlig i Kali-Kalk- Qlas giver en smuk gul Farve med grøn Fluor- escens, i Blyglas en gul Farve uden Fluor- escens. Andre gule Nuancer faas med Kad- miumsulfid og Ceriumoxyd. Rosenrødt faas ved Hjælp af Selen, og sort, d. v. s. en meget dyb violetblaa eller brun Farve ved Tilsæt- ning af store Mængder Brunsten, Kobolt, Ferrioxyd eller Kuprioxyd eller ved Tilsæt- ning af Basalt eller Lava Hvidt Glas frem- bringes ved Tilsætning af Kryolit, Feldspat og Flusspat, Stannioxyd, Kalciumfosfat og Zinkoxyd. Tidligere anvendte man navnlig Benaske, men da Glas, der er farvet paa denne Maade, lader en Flamme skinne stærkt rødt igennem, anvender man nu almindelig det mere blaahvide Kryolitglas eller det saakaldte S p a t g 1 a s, der er fremstillet ved Hjælp af Flusspat og Feldspat. De her nævnte Midler virker alle paa den Maade, at de op- løser sig klart i det smeltede Glas, hvorimod de ved Afkøling eller undertiden først ved en gentagen Opvarmning udskiller sig i form af meget fine Smaakrystaller, der gør Glasset uigennemsigtigt. Efter den større eller min- dre Grad af Uigennemsigtighed skelner man sædvanlig mellem Mælkeglas, Opal- glas og A 1 a b a s t g 1 a s. Til Hvidfarvning af Blyglas anvendes som Regel Stannioxyd. Af særlige farvede Arter Glas kan nævnes det rubinrøde Hæmatinon, der faas ved Tilsætning af Kuprioxyd og metallisk Jærn til Kali-BIy-Glas og en fornyet Opvarmning af Glasset, der er stivnet farveløst. Holder man Glasset smeltet i længere Tid ved lav Temperatur, faas Avanturi.nglas (s. d.). En lignende rubinrød Farve som Hæmatino- nets, men med et mere blaaligt Skær, frem- stilles ogsaa under Navn af Guldrubin ved Tilsætning af 0,001 % (eller endnu min- dre) Guld. Først faar Glasset en svagt topas- gul eller grønlig Farve, men ved fornyet Op- varmning til Rødglødhede fremkommer den røde Farve. I r i s g I a s, hvis Overflade skin- ner med Regnbuefarver, faas ved, at man ud- sætter det varme Glas for Dampe af Kloii- der, navnlig Stanniklorid, hvorved det angri- bes overfladisk og kaster Lyset iriserende til- bage paa samme Maade som gamle Glasru- der o. 1. Lysterglas: der kaster Lyset tilbage med stærk Metalglans, faas ved Ind- brænding af forskellige Metaller, der anven- des i Form af Metalresinater, opløste i La- vendelolie. Brokadeglas eller Perle- mor s g 1 a s fremstilles ved Hjælp af fine Glimmerblade, f. Eks. saaledes, at den endnu plastiske Masse dyppes ned i GlimmerbroKat og derpaa faar et Overfang af ufarvet ulas, hvorefter den gøres færdig, eller Genstanden opvarmes, efter at være gjort færdig, i læn- gere Tid til Rødglødhede, hvorved den bli- ver uigennemsigtig, opalagtig (Glasporce - læn, Reaumurs Porcellæn), hvoreite den forsynes med et Overfang af ufarve Glas. A11 a s g 1 a s faas ved at forsyne a farvede riflede Genstande med et Overiang af ufarvet Glas paa en saadan Maade, at der indesluttes Luft i alle Fordybningerne. E“er Genstandens Fuldendelse bliver Overfladen ætset mat. Ætsning af Glas sker enten ved Hjælp af Flussyre eller ved Hjælp a Sandblæsning og foregaar paa den Maade, a Glasset bedækkes med en Ætsgrund, hvor Tegningen indridses, eller med Skabeloner,