Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Glas 342 Glasgalde den kan tages ud. I Almindelighed fremstil- les.paa denne Maade Skiver af 80 cm Bredde og c. 115 cm Længde, men særlig dygtige og kraftige Arbejdere kan fremstille Skiver af indtil 190 cm Længde, hvortil imidlertid ud- fordres Behandling af en Glasmasse paa 18 —19 kg. Ved en anden Fremstilling af Vin- dusglas, Fig. 123, fremstilles først en stor Kugle a, paa hvilken der befæstes et Navle- jærn, samtidig med at den gøres flad, b. Pi- ben sprænges af, c, og ved meget hurtig Om- drejning af Navlejærnet dannes tilsidst en stor plan Skive d. Denne Fremgangsmaade har den Ulempe, at kun de yderste Stykker af Skiven, det saakaldte Maaneglas, kan benyttes til Vindusglas, medens den midter- ste Del, hvortil Navlejærnet har været fæstet, kun kan benyttes til Pynt i smaa Ruder og Lygter. Spejlglas i større Stykker bliver nu altid valset ud af det flydende Glas. Man anvender dertil sædvanlig det fineste, farve- løse, af meget rene Raastoffer smeltede Kalk- Natron-Glas, sjældnere Kalk-Kali-Glas, der smeltes i Digler, som ved Hjælp af store Kra- ner kan løftes ud af Ovnen og køres hen paa Støbebordet. Dette bestaar af store Støbe- jærnsplader, der er lejrede nøjagtigt horison- talt og er nøjagtigt afslebne, og som langs Kanterne er forsynede med Lister, der be- stemmer Glaspladens Tykkelse. Saa snart den seje, flydende Glasmasse er hældt ud over Bordet, løber en hul Støbejærnsvalse, der er lige saa bred som Bordet, hen over Massen, hvilende paa disse Lister og giver derved Pladen dens Form, hvorefter denne straks indføres i Køleovnen. Man kan paa denne Maade fremstille Glasplader paa c. 6 ni Længde og c. 4 m Bredde. Ved Fremstilling af Glas af enhver Art er Afkølingen af de færdige Genstande en me- get vigtig Sag. Sker Afkølingen for hurtigt, bliver Glasset nemlig meget skørt, idet Over- fladen derved trækker sig hurtigere sammen end den indre Masse; der opstaar herved en ustadig Ligevægtstilstand, der i ekstreme Til- fælde giver sig tilkende paa den Maade, at hele Massen springer itu til et fint Pulver, naar Overfladen beskadiges ved Ridsning eller paa lignende Maade. Meget iøjnefal- dende viser dette Forhold sig ved de saa- kaldte Glastaarer eller Bolognese r- f i a s k e r, smaa massive eller hule Glasklum- per, der i smeltet Tilstand er afkølede ved at kastes i Vand. Da imidlertid hurtigt afkølet Glas er langt haardere og mere modstands- dygtigt mod Stød end almindeligt Glas og langt bedre end dette modstaar hurtige Tem- peraturforandringer, har man forsøgt at drage sig denne Omstændighed til Gode ved Frem- stilling af saakaldt hærdet Glas, idet man dypper de færdige Genstande i et Bad af Olie e. 1. ved en Temperatur af 60—-300°; men paa Grund af den Tilbøjelighed til at springe til Støv, som saaledes hærdet Glas har, naar det faar en Ridse, har dette Glas langtfra faaet den Betydning, man ventede sig ved dets Fremkomst. Ved Fremstillingen af alminde- lige Glasgenstande er man derfor nødt til at anvende en særlig Køleovn, der kan være indrettet som en almindelig Flammeovn og opvarmes enten ved særligt Ildsted eller ved Spildevarme, og i hvilken Genstandene for- bliver, idet de enten efterhaanden flyttes hen til Ovnens koldere Dele, eller man har flere saadanne Køleovne, der efterhaanden tages i Brug. Naar Afkølingen er rigtig ledet, og naar Genstanden har nogenlunde ens tykke Vægge overalt, kan den godt taale pludselige Tempe- raturforandringer, des bedre jo tyndere Væg- gene er, og man gør derfor Glasgenstande til Laboratoriebrug af tyndt, jævnt Glas. Ved sidstnævnte Genstande spiller ogsaa Mod- standsævnen mod kemiske Paavirkninger en stor Rolle, idet Glas i saa Henseende er langt mere angribeligt, end man sædvanlig tror. Saaledes opløses af fint Glaspulver en ikke ringe Del ved langvarig Kogning med Vand, og selv godt Glas bliver overordentlig stærkt angrebet af Alkalier, der opløser Kiselsyren. Ogsaa ved fugtig Lufts Indvirkning kan Glas angribes, idet Overfladen sønderdeles, saa- ledes at den overtrækkes med et iriserende Lag af Kiselsyre. Man kan imidlertid ved at sammensætte Satsen til Glasset paa passende Maade gøre det meget modstandsdygtigt mod de fleste Kemikalier og mod Atmosfærilier, og der er i de senere Aar gjort store Fremskridt paa dette Omraade. Angaaende Kv a r t s g 1 a s se Kv arts. Danmark indførte før Krigen c. 428 t Glas i Tavler, c. 5000 t Vindusglas, c. 980 t Flasker, c. 68 t Glødelamper og c. 1410 t andet Glas og udførte c. 734 t Flasker og 130 t andet Glas af dansk og c. 268 t Glas af udenlandsk Oprindelse. — Norge indførte c. 1216 t Vin- clusglas, c. 1034 t Flasker og c. 1420 t andet Glas og udførte c. 460 t Flasker og c. 325 t andet Glas af norsk og c. 7 t af udenlandsk Oprindelse. — Sverige indførte c. 2000 t Vindusglas, c. 260 t Flasker og c. 1320 t andet Glas og udførte c. 13 300 t Flasker og c. 1400 t andet Glas. Glasagat se Obsidian. Glasbeg se Beg og Fyrreharpiks. Glasben se E 1 f e n b e n. Glasflus er farvet Glas, der benyttes til Efterligning af Ædelsten. Glasgalde (Sandiver; Sel de verre- rie; Fel vitri, sal vitri) er en hvidgraa, porøs, haard Substans, der samler sig som Skum paa den smeltede Glasmasses Over-