Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Glaskopf 343 Glaukonit smaa Ender af Traadene, som. stikker frem i det færdige Væv, let bore sig ind i Huden og fremkalde Kløe o. 1., ligesom det ved Slid fremkomne Støv kan blive farligt ved Ind- aanding. Glasulden har derfor næsten kun faaet Betydning som Indblanding i Silke og som Filtermateriale for Syrer o. 1., der an- griber de almindelige til Filtrering anvendte Stoffer. Til Filtrering af Alkalier kan den der- imod ikke benyttes. . Glasurer kaldes de ved Smeltning frem- bragte glasagtige Overtræk paa forskellige Lervarer, der dels tjener som Udsmykning, dels tjener til at gøre Overfladen tæt og uigen- nemtrængelig og beskytte den mod forskellige Indvirkninger af andre Stoffer. Glasuren kan enten være gennemsigtig eller uigennemsigtig, og i begge Tilfælde enten farveløs eller far- vet og er nærmest at betragte som en Slags Glas, hvis Egenskaber, saasom Smelteljghed og Forhold ved Opvarmning og Afkøling, i hvert enkelt Tilfælde rnaa gøres forskellige, rettende sig efter Underlagets Karakter, me- dens Haardheden og Modstandsdygtigheden mod Kemikalier o. 1. bestemmes af den Brug, der skal gøres af den.færdige Genstand. Man skelner sædvanlig mellem følgende Slags (jla- sur. Blyglasurer udm<%kpr sig v^d at være let smeltelige og en, høj Glans og bestaar som Regel af Kalk-Kali- Bly-Glas. De kan farves paa samme Maade som omtalt under Glas og benyttes til Glase- ring af Fajance, Majolika og alle Slags Ler- varer. Ved Tilsætning af Stannioxyd farves de hvide og kaldes da Emaljer (s. d.), der imidlertid ogsaa kan fremstilles uden Indhold af Bly, i hvilket Tilfælde en Del af Kiselsyren sædvanlig erstattes af Borsyre for at frem- bringe en lettere Smeltelighed. De saakaldte lordglasurer fremstilles af hvidt Ler ell. Kaolin, Feldspat, Kvarts, Marmor og Magne- sit og hører til de modstandsdygtigste men tillige tungest smeltelige Glasurer. De anven- des til Porcellæn, finere Lervarer og glaserede Teglvarer. Lerglasurer fremstilles af Ler ved Tilsætning af Alkalier og anvendes bl. a. til almindelige Pottemagervarer, naar Glasu- ren her skal være blyfri. S alt gi asur kal- des en Glasur, der frembringes paa den Maade, at man, efter at de paagældende Varer er garbrændte, kaster almindeligt Salt ind paa Fyret. Herved fordamper Saltet, og naar Dampene træffer de glødende Lervarer, søn- derdeles de i Klor og Natrium, hvilket sidste indgaar en Forbindelse med Lermassen, der let smelter og danner en meget tynd men tæt og holdbar Glasur. Denne anvendes navnlig til Fremstilling af Vandledningsrør, de saa- kaldte saltglaserede Rør (s. d.) og forskelligt Pottemagerarbejde. Glauberit er et Mineral, bestaaende af en Forbindelse af Natriumsulfat og Kalciumsul- fat. Det er et gulgraat Salt, der delvis op- løser sig i Vand, idet der samtidig udskilles Gips. Glauberit forekommer sammen. med andre Sulfater og Karbonater f. Eks. i San Bernandino County i California og sammen med Stensalt ved Villarubia i Spanien, Berch- tesgaden i Bayern. Stassfurt o. fl. St. Glaubersalt se Natriumsulfat. Glaukonit, G røn s and, er et Mineral af grøn Farve, optrædende som smaa runde Korn, der ofte er dannede om en Stenkærne. Glaukonitkornene forekommer i flere Bjerg- flade og hovedsagelig bestaar af Kaliumsulfat, Kaliumkarbonat og Kaliumklorid. Den kan be- nyttes til Glasering af Lertøj og som afførende Lægemiddel for Dyr. Glaskopf, d. s. s. Blodsten, se J æ r n- Glaspapir er stærkt Papir, paa hvilket der ved Hjælp af en Limopløsning er befæstet pulveriseret Glas af forskellig Finhed. Det benyttes til Slibning og fremstilles sædvanlig i 10 Finheder, idet Glasset anvendes lige fra ganske fint Mel indtil Korn af c. 0,5 mm Gen- nemsnit. Godt Glaspapir skal være fi emstil- let af meget fast og sejt Papir, ligesom Limen skal være god, og Glaspulveret af fuldkom- men enskornet Størrelse. Glasperler er runde eller ovale, gennem- borede og undertiden slebne Smaakugler af farvet eller ufarvet Glas. De fremstilles af Glasrør, der skæres itu i et Apparat som en Hakkelseskæremaskine, hvorefter de skarpe Kanter afrundes derved, at Stumperne, blan- det med Kul eller Lerpulver for ikke at bage sammen, ophedes til begyndende Smeltning. Større Glasperler, de saakaldte Glas ko i a 1- 1 e r, formes enkeltvis for Haanden ligesom facetterede Glasperler, der presses ved et Tryk med en Tangform. Til Efterligning af ægte Perler fremstilles tyndvæggede Smaa- kugler, der indvendig overtrækkes med et Lag Per le es sens (s. d.). Hovedstederne for Fabrikationen af Glasperler er Venezia, Murano og Thuringen. Glasrør fremstilles paa den Maade, at Ar- bejderen blæser en tyndvægget Kugle, ved hvis Bund en Medhjælper fæster et Navle- jærn, hvorpaa begge under stadig Drejning af Piben og Jærnet fjærnér sig fra hinanden. Foruden til Fremstilling af Glasperler benyt- tes Glasrør især til fysiske og kemiske Appa- rater. Glasset Korn kaldes saadant Korn, som paa en Snitflade viser sig mere eller mindre klart, graaligt og hornagtigt, medens Frø sædvanlig viser sig melet, d. v. s. uigennemskinneligt og næsten helt hvidt. Navnlig for Byggens og Hvedens Vedkommende spiller dette Forhold en vis Rolle, idet glasset Byg anses for min- dre godt egnet til Maltbyg, medens omvendt glasset Hvede sædvanlig anses som særlig egnet til Bageribrug. En stærk Glassethed følges som Regel, men dog ikke altid, med et højt Kvælstofindhold, men iøvrigt er man langtfra paa det rene med de herhenhørende Forhold. Glasuld, Glas traad, Glassilke, kal- des fine, lange, elastiske Glastraade, der kan benyttes til Spinding og Vævning samt til Vat, f. Eks. til Filtreringsbrug o. a. Traadene frem- stilles af en tynd Glasstang, hvis Ende man smelter og trækker ud til en tynd Traad, som befæstes til Omkredsen af en meget stor, hur- tigt roterende Tromle, og idet man derpaa stadig holder Stangens Ende i Nærheden af Smeltepunktet og sætter Tromlen i Omdrej- ning, vil den trække en lang Traad ud af Stangen og vinde den op. Man kan paa denne Maade fremstille Traade med en Diameter paa 0,006 mm. Paa Grund af Glasuldens over- ordentlig høje Glans og dens Uforbrændelig- hed ventede man sig ved dens Fremkomst meget af dens Brug til Vævning, navnlig sam- men med Silke, men dels er Traadene noget vanskelige at afhaspe fra Tromlen, og dels vil