Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Glavinusa
344
Glimmerskifer
arter som Sandsten, Mergel og Ler og kan
optræde i en saa stor Mængde, at de giver
Stenarten Karakter. Qlaukonitførende Sten-
arter findes i flere geologiske Formationer,
saaledes ogsaa i rig Mængde i Kridtforma-
tionen og Tertiærformationen. I Danmark
kendes Glaukoniten navnlig fra ældre og
yngre Grønsand, Grønsandsten og Qrønsand-
kalk, som dels findes paa Bornholm, dels paa
Sjælland (Lellinge).
Glavinusa se Dalmatinervine.
Glechoma se Korsknap.
Gleditschiatræ kaldes Vedet af forskellige
Arter af den til Bælgplanterne hørende Slægt
G 1 e d i t s c h i a. Navnlig det gulagtige, tem-
melig haarde og faste Ved af forskellige nord-
amerikanske Arter finder en Del Anvendelse
til Drejer- og Snedkerarbejder. Paa lignende
Maade anvendes enkelte kinesiske og argen-
tinske Arter.
Gletschersalt eller A1 p e s a 11 kaldes et paa
de høje Alper i Schweiz ved Forvitring af
magnesiaholdige Stenarter, som Serpentin,
Talkskifer o. fl., af Klipperne udsvedende me-
get urent Salt, som hovedsagelig bestaar af
Bittersalt, og spm i Schweiz anvendes lige-
som ’Bittersalt. Paa Gletscherne
forekommer det ikke.
Gletschervin kaldes en meget stærk, fin,
schweizisk Vin, faas af de i Gletscher-
'regionerne voksende Druer. Kun en meget
ringe Del af, hVad der sælges under dette
/Navn, er ægte:
(Hiinmef, M i c a, er Navn paa en Del Mine-
for- hvilke det er karakteristisk, at de
Ig-gaflømfes i tynde, elastisk bøjelige Blade af
betydelig Styrke. Haardheden er 2—3, Vægt-
fylden 3. Paa Spaltefladerne har Glimmer en
meget stærk, pcrlemoragtig eller halvmetal-
iisk Qians. I det store og hele kan Glimme-
ren deles i to Hovedarter, lys Glimmer
og mørk Glimmer. Lys Glimmer, Kali-
glimmer, Muskovit, almindelig
Glimmer, bestaar af Kali, Aluminiumoxyd,
Kiselsyre og Vand. Den er farveløs eller
svagt gullig eller grønlig; i tynde Blade er
den gennemskinnelig og smelter temmelig
vanskeligt. Den forekommer almindelig i
fiere Bjergarter, som Granit, Qnejs, Qlimmer-
skifer og Pegmatit, I den sidste Bjergart fin-
des Kaliglimmer undertiden i saa store Par-
tier, at man deraf kan erholde Blade paa flere
Kvadratdecimeters Størrelse. Det er denne
Glimmerart, der almindeligst faar Anven-
delse. Den er fra gammel Tid benyttet i Ste-
det for Glasruder paa Steder, hvor Glas ikke
kan anvendes paa Grund af Varme, Rystnin-
ger o. 1., f. Eks. som Ruder i Ovne, Vinduer
i Orlogsskibe o. s. v., ligesaa til Hætter over
Lamper. Naar Glimmeren skal benyttes i
saadanne store Blade, gaar der meget tabt
ved Forarbejdelsen. I nyere Tid har Glim-
mer faaet betydelig Anvendelse som Isolator
ved Konstruktionen af Dynamoer og elektri-
ske Motorer. Hertil skal den være af meget
ren, ensartet og fejlfri Beskaffenhed. I pulve-
riseret Tilstand benyttes Glimmer f. Eks. til
Forsiring af Legetøj o. 1. og under Navn af
»Diamantstøv« for at give Frostvirkning i
Butiksvinduers Udsmykning ved Juleudstillin-
ger o. s. v. (se ogsaa B r o k a t). Mørk Glim-
mer, Magnesiaglimmer, Biotit, er
ligesaa almindelig udbredt i Bjergarterne som
Kaliglimmer. Den anses for at bestaa af en
Blanding af Magniumsilikat og Kaliumalumi-
niumsilikat. Tillige findes der altid noget
Jærn i oxyderet Form, hvorved Mineralets
mørkegrønne eller mørkebrune, undertiden
helt sorte Farve fremkommer; det er tillige
kun lidt gennemskinneligt. Magnesiaglimmer
er lettere smeltelig end Kaliglimmer og. er
mindre vejrbestandig; Stenarter, som inde-
holder megen Glimmer, smuldrer derfor ofte
let hen, saaledes navnlig visse Gnejser. Mørk
Glimmer forekommer som væsentlig Bestand-
del af Granit og ligeledes sædvanlig i Gnejs
og Glimmerskifer. Den anvendes delvis paa
samme Maade som lys Glimmer, sjældnere
dog som Erstatning for Glas, hvorimod der
hyppigere benyttes til Isolation til elektro-
teknisk Brug, baade i naturlig Tilstand og
blandet med forskellige Bindemidler og da
under forskellige Navne som Megotalc,
Megohmit, Mikanit, Pertinax o. fl.
Mikanit fremstilles ved Sammenkitning af
smaa, fine Glimmerplader med Skællakfernis
til den ønskede Tykkelse, hvorefter de saa-
ledes dannede Stykker behandles i varme
Presser. Af andre Glimmerarter har især
Litionglimmer, Lepidolit, Betydning,
Den ligner Kaliglimmeren og indeholder for-
uden dennes Bestanddele tillige Lition og
Fluor og er sædvanlig af lys rødlig eller lilla
Farve. Den findes paa Gange i Granit, men
har kun ubetydelig Udbredelse. Den findes i
Måhren, Utø i Sverige og flere Steder i Eu-
ropa, og den finder navnlig Anvendelse ved
Fremstilling af Litiumforbindelser.
Giimmerdiorit er Diorit (s. d.), der som
mørkt Mineral indeholder Glimmer i Stedet
for Hornblende.
Glimmergnejs er en Gnejs (s. d.), der er
meget glimmerholdig.
Glimmerler er Ler, der indeholder smaa
Skæl af lys Glimmer. Leret selv er oftest af
brunlig, graa eller sort Farve som Følge af
fint fordelt Ferrosulfid og fine Kulpartikler.
Indeholder Leret disse Bestanddele i rige-
ligere Mængde, saa det bliver helt sort, gaar
det under Navn af Alunjord (s. d.). Glim-
merleret hører geologisk til Tertiærtiden, og
sammen med det forekommer der ofte Brun-
kul og Glimmersand. Det er en Havdannelse,
indeholder ingen Sten, og egner sig derfor til
Teglværksbrug, hvorimod det sjældent er saa
kalkholdigt, at det lønner sig at anvende det
som Mergel. Glimmerler forekommer meget
udbredt i Jylland, navnlig den sydlige og
vestlige Del. Paa Strækningen mellem Hol-
stebro og Esbjerg drives mange Teglværker
paa Glimmerler.
Glimmersand er fint, hvidt Kvartssand,
hvori der findes talrige, fine, lyse, glinsende
Glimmerskæl. Disse to Mineraler er Glimmer-
sandets eneste Bestanddel, og det indeholder
navnlig aldrig Feldspat, saaledes som det der-
imod altid er Tilfældet med Sand, der stam-
mer fra Istiden. Qlimmersand er af miocæn
Alder ligesom Glimmerperler og forekommer
sideordnet med dette. Det er navnlig i Glim-
mersandet, man træffer de miocæne Brunkul,
baade i Jylland og i de nordtyske Brunkuls-
aflejringer.
Glimmerskifer er en krystallinsk Skifer, der
bestaar af Kvarts og Glimmer som væsentlige
Bestanddele. Glimmeren er oftest lys, men
ogsaa undertiden mørk Glimmer. Dens Blade
er altid parallelt ordnede, hvorfor Bjergarten