Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Glavinusa 344 Glimmerskifer arter som Sandsten, Mergel og Ler og kan optræde i en saa stor Mængde, at de giver Stenarten Karakter. Qlaukonitførende Sten- arter findes i flere geologiske Formationer, saaledes ogsaa i rig Mængde i Kridtforma- tionen og Tertiærformationen. I Danmark kendes Glaukoniten navnlig fra ældre og yngre Grønsand, Grønsandsten og Qrønsand- kalk, som dels findes paa Bornholm, dels paa Sjælland (Lellinge). Glavinusa se Dalmatinervine. Glechoma se Korsknap. Gleditschiatræ kaldes Vedet af forskellige Arter af den til Bælgplanterne hørende Slægt G 1 e d i t s c h i a. Navnlig det gulagtige, tem- melig haarde og faste Ved af forskellige nord- amerikanske Arter finder en Del Anvendelse til Drejer- og Snedkerarbejder. Paa lignende Maade anvendes enkelte kinesiske og argen- tinske Arter. Gletschersalt eller A1 p e s a 11 kaldes et paa de høje Alper i Schweiz ved Forvitring af magnesiaholdige Stenarter, som Serpentin, Talkskifer o. fl., af Klipperne udsvedende me- get urent Salt, som hovedsagelig bestaar af Bittersalt, og spm i Schweiz anvendes lige- som ’Bittersalt. Paa Gletscherne forekommer det ikke. Gletschervin kaldes en meget stærk, fin, schweizisk Vin, faas af de i Gletscher- 'regionerne voksende Druer. Kun en meget ringe Del af, hVad der sælges under dette /Navn, er ægte: (Hiinmef, M i c a, er Navn paa en Del Mine- for- hvilke det er karakteristisk, at de Ig-gaflømfes i tynde, elastisk bøjelige Blade af betydelig Styrke. Haardheden er 2—3, Vægt- fylden 3. Paa Spaltefladerne har Glimmer en meget stærk, pcrlemoragtig eller halvmetal- iisk Qians. I det store og hele kan Glimme- ren deles i to Hovedarter, lys Glimmer og mørk Glimmer. Lys Glimmer, Kali- glimmer, Muskovit, almindelig Glimmer, bestaar af Kali, Aluminiumoxyd, Kiselsyre og Vand. Den er farveløs eller svagt gullig eller grønlig; i tynde Blade er den gennemskinnelig og smelter temmelig vanskeligt. Den forekommer almindelig i fiere Bjergarter, som Granit, Qnejs, Qlimmer- skifer og Pegmatit, I den sidste Bjergart fin- des Kaliglimmer undertiden i saa store Par- tier, at man deraf kan erholde Blade paa flere Kvadratdecimeters Størrelse. Det er denne Glimmerart, der almindeligst faar Anven- delse. Den er fra gammel Tid benyttet i Ste- det for Glasruder paa Steder, hvor Glas ikke kan anvendes paa Grund af Varme, Rystnin- ger o. 1., f. Eks. som Ruder i Ovne, Vinduer i Orlogsskibe o. s. v., ligesaa til Hætter over Lamper. Naar Glimmeren skal benyttes i saadanne store Blade, gaar der meget tabt ved Forarbejdelsen. I nyere Tid har Glim- mer faaet betydelig Anvendelse som Isolator ved Konstruktionen af Dynamoer og elektri- ske Motorer. Hertil skal den være af meget ren, ensartet og fejlfri Beskaffenhed. I pulve- riseret Tilstand benyttes Glimmer f. Eks. til Forsiring af Legetøj o. 1. og under Navn af »Diamantstøv« for at give Frostvirkning i Butiksvinduers Udsmykning ved Juleudstillin- ger o. s. v. (se ogsaa B r o k a t). Mørk Glim- mer, Magnesiaglimmer, Biotit, er ligesaa almindelig udbredt i Bjergarterne som Kaliglimmer. Den anses for at bestaa af en Blanding af Magniumsilikat og Kaliumalumi- niumsilikat. Tillige findes der altid noget Jærn i oxyderet Form, hvorved Mineralets mørkegrønne eller mørkebrune, undertiden helt sorte Farve fremkommer; det er tillige kun lidt gennemskinneligt. Magnesiaglimmer er lettere smeltelig end Kaliglimmer og. er mindre vejrbestandig; Stenarter, som inde- holder megen Glimmer, smuldrer derfor ofte let hen, saaledes navnlig visse Gnejser. Mørk Glimmer forekommer som væsentlig Bestand- del af Granit og ligeledes sædvanlig i Gnejs og Glimmerskifer. Den anvendes delvis paa samme Maade som lys Glimmer, sjældnere dog som Erstatning for Glas, hvorimod der hyppigere benyttes til Isolation til elektro- teknisk Brug, baade i naturlig Tilstand og blandet med forskellige Bindemidler og da under forskellige Navne som Megotalc, Megohmit, Mikanit, Pertinax o. fl. Mikanit fremstilles ved Sammenkitning af smaa, fine Glimmerplader med Skællakfernis til den ønskede Tykkelse, hvorefter de saa- ledes dannede Stykker behandles i varme Presser. Af andre Glimmerarter har især Litionglimmer, Lepidolit, Betydning, Den ligner Kaliglimmeren og indeholder for- uden dennes Bestanddele tillige Lition og Fluor og er sædvanlig af lys rødlig eller lilla Farve. Den findes paa Gange i Granit, men har kun ubetydelig Udbredelse. Den findes i Måhren, Utø i Sverige og flere Steder i Eu- ropa, og den finder navnlig Anvendelse ved Fremstilling af Litiumforbindelser. Giimmerdiorit er Diorit (s. d.), der som mørkt Mineral indeholder Glimmer i Stedet for Hornblende. Glimmergnejs er en Gnejs (s. d.), der er meget glimmerholdig. Glimmerler er Ler, der indeholder smaa Skæl af lys Glimmer. Leret selv er oftest af brunlig, graa eller sort Farve som Følge af fint fordelt Ferrosulfid og fine Kulpartikler. Indeholder Leret disse Bestanddele i rige- ligere Mængde, saa det bliver helt sort, gaar det under Navn af Alunjord (s. d.). Glim- merleret hører geologisk til Tertiærtiden, og sammen med det forekommer der ofte Brun- kul og Glimmersand. Det er en Havdannelse, indeholder ingen Sten, og egner sig derfor til Teglværksbrug, hvorimod det sjældent er saa kalkholdigt, at det lønner sig at anvende det som Mergel. Glimmerler forekommer meget udbredt i Jylland, navnlig den sydlige og vestlige Del. Paa Strækningen mellem Hol- stebro og Esbjerg drives mange Teglværker paa Glimmerler. Glimmersand er fint, hvidt Kvartssand, hvori der findes talrige, fine, lyse, glinsende Glimmerskæl. Disse to Mineraler er Glimmer- sandets eneste Bestanddel, og det indeholder navnlig aldrig Feldspat, saaledes som det der- imod altid er Tilfældet med Sand, der stam- mer fra Istiden. Qlimmersand er af miocæn Alder ligesom Glimmerperler og forekommer sideordnet med dette. Det er navnlig i Glim- mersandet, man træffer de miocæne Brunkul, baade i Jylland og i de nordtyske Brunkuls- aflejringer. Glimmerskifer er en krystallinsk Skifer, der bestaar af Kvarts og Glimmer som væsentlige Bestanddele. Glimmeren er oftest lys, men ogsaa undertiden mørk Glimmer. Dens Blade er altid parallelt ordnede, hvorfor Bjergarten