Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Glisentisstaal 345 Glycerin har en meget tydelig Skifrighed. Kvartsen er i Reglen den langt overvejende Bestanddel, men fremtræder dog kun i ringe Grad paa Spaltefladerne, da disse sædvanlig er fuld- stændigt dækkede af Glimmerskæl. Som til- fældig Bestanddel forekommer Granat ikke sjældent. Feldspatholdige Varieteter danner Overgangen til Gnejs, ligesom de glimmer- fattige danner Overgangen til Kvartsit. I Skandinaviens Fjeldegne har Glimmerskifer en meget stor Udbredelse, baade paa den norske og den svenske Side af Grænsen. I det mellemste og det sydlige Sverige forefin- des den ogsaa flere Steder, om end kun som mindre Lag. Ved Glava i Vermland og Nor- don ved Tjuvkil i Bohuslen brydes graa Glim- merskifer til Tagskifer. Af Nordens Glimmer- skifer, der er temmelig tykskifret, tilvirkes gode Gulv- og Fortovsfliser, hvoraf de sidste har fundet Anvendelse i Goteborg o. fl. St. Paa flere Steder i Nora Bjergværksdistrikt, hvor der forekommer Glimmerskifer, anven- des den paa Grund af sin Ildfasthed ved Op- førelsen af Masovne. Hvor Granatkrystal- lerne er tilstede i tilstrækkelig Mængde og af passende Størrelse, kan Stenarten benyttes som Møllesten. Til dette Brug brydes den flere Steder i Norge, navnlig ved Selbu, der er bekendt for sine Møllesten, og endvidere ved Tydalen, Hjerdalen o. fl. St Glimmer- skifer fra Solesnæs og Urhelle i Jondal o. fl. St. i Norge anvendes til Fortovsfliser. Da Glimmerskifer er saa almindelig i de skandi- naviske Fjeldmassiver, er det naturligt, at den ogsaa i Danmark optræder hyppigt som Rullesten. Glisentisstaal, sjælden benyttet Benævnelse for M a r t i n s t a a 1 (s. Jærn). Globeolie er en Handelsbetegnelse for for- skellige Slags Mineralolier, der bruges som Smøreolier. Globuli kaldes i den farmaceutiske Termi- nologi Lægemidler, der er formede som Kug- ler, som er større end almindelige Piller og Boli. Gionoin se Nitroglycerin. Gloria, et glat Stof, vævet af Silke og Kam- garn, bruges især til Paraplyer. Glucimid se Saccharin. Glucin er et Stof, der paa Grund af sin in- tensive søde Smag (det er omtrent 300 Gange saa sødt som Rørsukker) benyttes som Sød- ningsmiddel for forskellige Nærings- og Ny- delsesmidler. Det bestaar af Natriumsaltet af en Blanding af Mono- og Disulfosyren af en ikke nærmere bekendt, kvælstofholdig aro- matisk Forbindelse og danner et lysebrunt Pulver, der er let opløseligt i varm Vand. Brugen af Glucin paa den anførte Maade er forbudt i de fleste Lande, ialtfald naar dette ikke tydeligt anføres. Glucose se G1 y k o s e. Gluten (undertiden kaldet Plantelim) kal- des forskellige kvælstofholdige Stoffer, der findes i Kornsorternes Frø og som Regel bliver tilbage i Form af en graa, sej Masse, naar Mel æltes under en Vandstraale, hvor- ved Stivelsen skylles bort. Foruden en ringe Mængde Amider og egentlige Albuminstof- fer indeholder Gluten som særlig vigtige Be- standdele to Stoffer, Qliadin og GI ute- ri i n, hvis indbyrdes Mængdeforhold er af Betydning for Hvedemelets Vedkommende, idet dettes Bageævne formentlig afhænger heraf. Gliadinet har den Virkning, at det sam- menbinder Melpartiklerne saaledes, at der dannes en Dej, som kan- tilbageholde Kulsy- ren; det betinger altsaa, at Dejen kan hæve sig, samt ogsaa, at Brødet bliver lyst. Et for stort Indhold giver en blød, klæbrig Dej og en daarlig Brødkvalitet. Gluteninet forhin- drer, at Dejen bliver blød og klæbrig, medens et Overskud deraf bevirker, at Kulsyren ikke bliver tilbageholdt og at Brødet bliver mørkt. I et Mel med god Bageævne bør Forholdet mellem Qliadin og Glutenin være 3 : 1, og man har det derfor i sin Magt, ved at be- stemme disse Stoffers Mængde i forskellige, daarligt bagende Melsorter, at kunne frem- bringe et godt bagende Mel ved derefter at blande dem, saaledes at Blandingen faar det rigtige Forhold mellem Qliadin og Glutenin. Glutenet i Rugmel har en noget anden Be- skaffenhed end i Hvedemel, har navnlig ikke dettes plastiske Beskaffenhed og lader sig kun meget vanskeligt udvinde. Gluten vindes som Biprodukt ved Fabrikation af Hvedestivelse, og paa Grund af dets meget betydelige Næ- ringsværdi benyttes det bl. a. til Fremstilling af Glutenbrød, i Fabrikationen af Macca- roni og Nudler samt paa Grund af sin klæb- rige Beskaffenhed en Del i Tøjtrykkeriet. Glu- tenbrød fremstilles til Brug for Folk, der lider af Sukkersyge, og som af den Grund skal nyde saa lidt Stivelse som muligt. Saaledes som det oprindelig fremstilledes,. var det imidlertid meget haardt og sejt og ikke egnet til Nydelse, og det meste af, hvad der nu gaar i Handelen under denne Betegnelse, er af denne Grund saa opblandet med Stivelse, at dets Betydning i den angivne Retning er ret problematisk. Glutin d. s. s. B e n 1 i m, se L i m. En Uklar- hed i 01, der skyldes forskellige ikke nær- mere bekendte uorganiserede, organiske Ud- skilninger, kaldes som Regel Glutin-Uklarhed. Glutoform, Glutol se Formaldehyd. Glycerider se Glycerin. Glycerin er en Alkohol, der forekommer i animalske og vegetabilske Fedtstoffer, bun- det til forskellige fede Syrer og Oliesyre i Form af de saakaldte Glycerider. Disse benævnes sædvanlig efter den Syre, hvoraf de er dannede. Saaledes kaldes Glycerin- stearinat Stearin, hvilken Benævnelse dog i daglig Tale benyttes paa helt anden Maade, nemlig som Betegnelse for en Blanding af frie, fede Syrer, der benyttes til Fabrikation af Lys; Glycerinpalmitat kaldes Palmitin o. s. v. Disse Glycerider kan let sønderdeles, idet de optager Vand, hvorved de spaltes i frie, fede Syrer og Glycerin. En lignende Sønderdeling optræder let, naar de behandles med forskellige Fermenter eller med Alka- lier, i hvilket sidstnævnte Tilfælde der dan- nes Glycerin og fedtsure Alkalier, Sæber, hvorefter Processen kaldes Forsæbning, en Benævnelse, der iøvrigt i Tekniken ogsaa bruges om andre Spaltninger af Fedtstoffer. Fedtstoffernes Indhold af Glycerin udgør sæd- vanlig 8—9 %, og iøvrigt optræder Glycerin altid i ringe Mængde som et Biprodukt ved Alkoholgæringen, hvorfor den altid findes i 01 og Vin. . Fabrikmæssigt fremstilles Glycerin altid, ved Spaltning af Fedtstoffer, tidligere hoved- sagelig som Biprodukt ved Fremstillingen af den til Lys benyttede Blanding af fede Syrer,