Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Grus 355 Græsfrø skarpt kan gennemføres, i to Grupper, nemlig de her nævnte Metaller og Metalloi- derne, til hvilke foruden de nævnte luftfor- mige Grundstoffer tillige følgende henregnes: Bor, B, Kulstof, C, Silicium, Si, Fosfor, P, Svovl, S, Arsen, As, Selen, Se, Brom, Br, An- timon, Sb, og Jod, J. De forskellige Grund- stoffer forekommer i Naturen i højst ulige Mængde, hvilket fremgaar af foranstaaende Tabel, der dog selvfølgelig ikke kan gøre For- dring paa nogen absolut Nøjagtighed. I denne Tabel er saadanne Grundstoffer udeladte, som antages at udgøre mindre end 0,01 % af den samlede Jordmasse. Det ses altsaa heraf, at det kun er 18 Grundstoffer, der findes i Jorden i en Mængde af 0,01 % eller mere og kun 8, som findes i en Mængde af over 1 %. De andre 56 Grundstoffer ud- gør tilsammentagne end ikke 0,01 % af den samlede Jordmasse. Se iøvrigt de specielle Artikler. Grus er Brudstykker af Bjergarter og Mine- raler, opstaaede ved Sønderdeling af faste Stenarter, enten ad kemisk eller mekanisk Vej. Gruset kan være skarpkantet, naar det som Forvitringsgrus er opstaaet af un- derliggende Stenarter og ikke er flyttet fra Dannelsesstedet. Dette er navnlig Tilfældet i Lande med varmt Klima og stærk »sekulær Forvitring«. Grus af denne Art er Aar s- dalegrus (s. d.) ved Aarsdale paa Born- holm. Større er i de nordiske Lande de Grus- aflejringer, der er afsatte af Floder og langs Kysterne, saaledes at Gruspartiklerne er mere eller mindre rullede og renskyllede for Sand og Ler. Med Hensyn til Kornstørrelsen om- fatter Navnet Grus ikke noget fast bestemt Begreb. Ved videnskabelige Undersøgelser sættes den mindste Kornstørrelse for Grus til 2 mm Tværmaal, den største kan sættes til 10 mm. Men i Naturen gaar Gruset oftest over i det finere Sand eller de grovere Rulle- stenslag, Grus benyttes navnlig som Ballast, ved Jærnbaneanlæg, som Vejmateriale og til Bygningsbrug. Grydesten se Klæbersten. Gryn (Qriitze, Graupen eller Q r i e s; G r i t s eller Groats; Gruyaux) er Korn, der er befriede for Skallen, saaledes at de alt- saa bestaar af den rene Frøkærne enten i hel Tilstand eller brækkede i mindre Stykker. For at fremstille Gryn af Korn behandler man disse efter Rensningen paa særlige Grynmøl- ler, oftest bestaaende af en Møllesten, omgi- ven af en saakaldt Kipe, dannet af Rivejærns- blik. Stenen kan enten være liggende og ar- bejder da med sin ru Kant mod Kipen, eller den kan være staaende og arbejder da med sin Flade mod en flad Kipe, der drejes lang- somt rundt i modsat Retning af Stenen. Qryn fremstilles enten af hele Korn, eller disse brækkes først itu paa en Kværn eller mellem skarpe, riflede Valser, eller ogsaa brækkes de halvt færdige Gryn, hvorefter de afrundes og poleres mellem finere Kværne, undertiden med Kipe af Træ. Ved Fremstillingen bliver en Del af Kærnerne altid malet til Mel, og Behandlingen maa derfor altid efterfølges af wi Sigtning, ved hvilken Klidene og Melet fra- skiltes, medens Grynene sorteres efter Stør- relsen. Det er oftest Byg, Boghvede, Havre, Hvede, Ris og Majs, der males til Qryn, og angaaende disse henvises til de særlige Ar- tikler. Gryn bruges ogsaa som Betegnelse for de af forskellige Slags Stivelse ved Sammen- æltning med Vand dannede Smaaklumper, sammenlign Sago. Gryn maa opbevares me- get tørt for ikke at mugne, skimle eller blive befængt med Midder, helst i Kasser eller Tøn- der, men ikke i Sække. De maa af og til efter- ses, hvorved muligt dannede Klumper stødes itu og Støv o. 1. frasigtes. Griinebergervine se Brandenburger- v i n e. Græsfrø er, saaledes som det gaar i Han- delen, aldrig det egentlige Frø, men derimod sædvanlig hele Frugten. Denne er en Nød, hvis Frøgemme er nøje sammenvokset med Frøskallen og oftest tillige med det saakaldte Forblad og Inderavnerne. Til Græsfamilien hører dels Kornsorterne Rug, Hvede, Byg, Havre, Ris, Majs, Hirse samt Sukkerrør o. fl., dels de talrige, som Foderplanter og Sirgræs- ser benyttede Græssorter, og det er kun Frø- ene af de sidstnævnte, der i Handelen gaar under Navn af Græsfrø. De Græssorter, der sædvanlig dyrkes i ren Tilstand eller i Blan- dinger, optræder oftest i Frøhandelen i ufor- falsket og god Ostand. Herhen hører f. Eks. Ti m o t h é eller,En g-Rottehale, Phle- um p r a t e n s£, ’'Fig. 125, Aim. og Itali- ensk Rajgræs, Lolium perenne og L. i t a 1 i c u m, Fig. 12ft og l27, Dr ap havr e, Avena elatior, Fig. 128; En g-S vin- gel, Festuca pratensis, Fig. 130; Hundegræs, Dactyl i s glomerata, Fig. 129; Faare-Svingel, Festuca ovina og Ager-Hejre, Bromus ar- ve n s i s; kun vil den sædvanlig høje Mar- kedspris for Eng-Svingelens Frø undertiden friste til Indblanding af de billigere Frø af Aim. Rajgræs, der ligner dem meget, men de to Frøsorter kan kendes fra hinanden paa Stilkens Form, der ved Rajgræs er fladi og bred, ved Svingel cylinderformet med en skiveformet udbredt Top. Fra Italiensk Raj- græs adskiller det Aim. Rajgræs sig ved at mangle Stakken, medens denne hos Italiensk Rajgræs er omtrent lige saa lang som Avnen. Dog maa det erindres, at denne ofte mangler helt eller delvis i Handelsvaren. Ved andre sjældnere dyrkede Græssorter er Forfalsknin- ger og Indblandinger lige saa vel som en un- dertiden meget ringe Spireævne almindelig forekommende, hovedsagelig fordi Planterne ikke dyrkes i ren Tilstand; men Frøet ofte indsamles af vildtvoksende Planter. Som her- hen hørende Frøsorter kan nævnes: Eng- Rapgræs, Poa pratensis; Alminde- lig Rapgræs, P. trivialis; Fløjls- græs eller Uldbladet Hestegræs, H o 1 c u s 1 an at u s, og forskellige Arter Svingel, f. Eks. Festuca rubra og F. heterophylla; Kamgræs, Cy no su- rt’ s c r i s t a t u s, Fig. 131; Fi o ringr æ s, Agrostis stolonifera, Fig. 132; Blød Hejre, B r o m u s m o 11 i s, og andre Arter Hejre; M ose-Bunke, Aira cæspitosa, Fig. 133; Vellugtende Gulaks, An- thoxanthum odoratum, Fig. 134 o. fl. Blandt de meget talrige Forfalskninger skal her kun nævnes følgende: Enaarig Gul- aks, Anthoxanthum Pu e 11 i, er et værdiløst, enaarigt Ukrudtsgræs, der indsam- les direkte eller af Afrensningen fra Rug og bruges som Indblanding i Frøet af vellugtende Gulaks. Frugterne er noget mindre og mere sammentrængte, og Behaaringen paa Avnerne 23*