Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Grenadine 354 Grundstof Grenadine kaldes dels en Slags meget fast Silke, der navnlig benyttes til Kniplinger, Frynser o. 1., dels en Slags svært, fint møn- stret Taft og endelig forskellige gazeagtige Stoffer, navnlig af Halvsilke. Grenat en Pate er et Azofarvestof, der kom- mer i Handelen som en teglrød, fin krystal- linsk 10 %-holdig Dej, der er temmelig tungt opløselig i Vand med en teglrød Farve, og som bruges til at farve Silke og Uld granat- rød og til Nuancering af andre Farver. Gressevin er en meget god og kraftig Fran-; kervin fra Omegnen af Wiirzburg. Greves se Bourgognevine. Greys er en fra engelsk laant, almindelig benyttet Benævnelse paa alle Bomulds- eller Linnedvarer, der købes i ubleget Tilstand, me- dens de samme Varer kaldes Whites, naar de kommer blegede i Handelen. Qrez se G r e g e. Gribfjer se Fjer. Griffiths Hvidt se L i t o p o n. Griffiths Mikstur, Mixtura ferri com- posita, bestaar af en Myrrhaemulsion, hvor- til er sat Ferrosulfat og Kaliumkarbonat, og anvendes i Medicinen som Styrkningsmiddel. Grifler (Schieferstifte; Shist pen- cils; A r d o i s e s) faas ved Spaltning af den saakaldte Griffelskifer, medens denne er fug- tig, idet den da lader sig spalte i lange pris- matiske Stænger, i Modsætning til andre Ski-: ferarter, der spaltes i Pladeform. Saadanne Skifere danner Lag i Silurformationens Ler-, skifere og forekommer i et Brud ved Grafen- thal N. O. for Sonneberg i Fichtelgebirge og enkelte Steder i England. Ved Charlesville i Frankrig forekommer en brun Griff elskif er, der ogsaa kan benyttes. De ved Spaltningen j frembragte Stænger bliver først afskrabede paa Kanterne, hvorpaa de trækkes flere Qange gennem skarpe Trækhuller og faar derved den velkendte Form, hvormed Grifler kommer i Handelen. Skiferen er noget blødere end den til Tavler anvendte Skifer, saaledes at Grif- lerne smitter af paa Tavlen uden at ridse denne. Patentgrifler kaldtes tidligere Grifler, fremstillede af en særlig Slags blød Fedtsten, men disse bruges næsten ikke mere. Nu forstaas derved Grifler, fremstillede ved Sammenpresning af fint Pulver af forskellige Slags Lerskifere og Affaldet fra Grifler. Fra de faa Findesteder for god Griff elskifer, navn- lig fra Sonneberg, eksporteres Grifler over hele Verden, og det daglige Forbrug anslaas til c. 2 Mill. Stykker. Grignoline se italienske Vine. Grind se Tran. Grindelia Robusta er en i Nordamerika ved det stille Havs Kyster hjemmehørende urte- agtig Plante af Kurveblomstfamilien, hvis klæbrige, kirtelhaarede Stængler og Blade (H e r b a G r i n d e 1 i æ) anvendes mod Hoste, Astma og Nyrelidelser, men som i for store Doser kan have giftige Bivirkninger. Den indeholder en æterisk ubehageligt lugtende Olie, et Glykosid og muligvis ogsaa et Alka- loid, hvilket dog endnu ikke er paavist med Sikkerhed. Griserin se Lo r e t i n. Grisol, en af Aluminiumsilikat og Zinkoxyd bestaaende Farve, der udrørt i Fernis benyt- tes som Rustbeskyttelsesmiddel. Grits er den engelske Betegnelse for Gryn. I de senere Aar bruges Ordet ogsaa alminde- ligt uden videre Tilføjelse om de, navnlig fra Nordamerika indførte, i Bryggerierne benyt- tede M a j s gr y n. Gros er 1) Betegnelsen for et Antal af 12 Dusin eller 144 Stykker; undertiden, navnlig i England, regnes ogsaa med et stor t Gros — 12 Gros. 2) Gros bruges endvidere som Betegnelse for forskellige Slags svære Silketøjer, dels for svær Taft, som baade i Kæde og Islæt inde- holder særlig tykke Traade, f. Eks. Gros de Naples, Gros de Tours o. fl., dels for Tafter, der ved afvekslende Brug af tyndere og tykkere Traade i Islætten, undertiden og- saa i Kæden, har faaet et stribet eller kornet Udseende, f. Eks. Gros faille ell. Faille, Gros de Paris, Gros grains o. fl.; særlig stærkt fremtrædende er Ribningen hos Gros de Suez, der nærmest er en Slags Pips (s. d.). Grossular se Granat. Qruaud se Bordeauxvine. Grundstof kaldes et saadant Stof, som det ikke hidtil er lykkedes at sønderdele i andre Bestanddele. For Tiden kendes med Sikker- hed 74 Grundstoffer, nemlig de luftformige: Brint (Vandstof), H, Helium, He, Kvælstof, N, Ilt (Surstof), O, Fluor, F, Klor, Cl, Argon, Ar og muligvis et Par endnu ikke nøjere under- søgte. Ved almindelig Temperatur flydende I den faste Jordskorpe pCt. I Havet pCt. Gennem- snitlig inkl. Atmo- sfæren pCt. Ilt, Surstof 47,29 85,79 49,98 Silicium 27,21 — 25,30 Aluminium 7,81 — 7,26 Jærn 5,46 — 5,08 Kalcium 3,77 0,05 3,51 Magnium 2,68 0,14 2,50 Natrium 2,36 1,14 2,28 Kalium 2,40 0,04 2,23 Brint, Vandstof . . 0,20 10,67 0,94 Titan 0,33 — 0,30 Kulstof 0,22 — 0,21 Klor 0,01 2,08 0,15 Fosfor 0,10 — 0,09 Mangan 0,08 0,07 Svovl 0,03 0,09 0,04 Baryum 0,03 — 0,03 Kvælstof 0,01 — 0,02 Krom 0,01 — 0,01 100,00 100,00 100,00 er kun to: Kviksølv, Hg, og Brom, Br. De vig- tigste af de andre Grundstoffer er følgende: Alkalimetallerne: Natrium, Na, Litium, Li, Ka- lium, K, Rubidium. Rb, Cæsium, Cs, og Thal- lium, TI; de alkaliske Jordarters Metaller: Baryum, Ba, Strontium, Sr, Kalcium, Ca; Magniumgruppens Metaller: Magnium (Mag- nesium), Mg, Zink, Zn, Kadmium, Cd, Kvik- sølv, Hg, Beryllium, Be; Jordmetallerne: Alu- minium, Al, Vanadin, V, Titan, Ti, Zirkon, Zr. samt en Del Metaller, der spiller en Rolle ved Fremstillingen af Gasglødenet, nemlig Cerium, Ce, Yttrium, Y, Thorium, Th, og en Del an- dre; Jærngruppens Metaller: Jærn, Fe, Nik- kel, Ni, Kobolt, Co, Mangan, Mn, Krom, Cr, Molybdæn, Mo, Volfram, W, Uran, U; Tin- gruppens Metaller: Tin, Sn, Bly, Pb, Vismut, Bi, Sølv, Ag, Kobber, Cu; de ædle Metallers Gruppe: Guld, Au, Platin, Pt, Iridium, Ir, Os- mium, Os, o. fl. Fra ældre Tid deler man Grundstofferne, uden at denne Inddeling dos