Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Granula 353 Grenadin ropa. Ogsaa af en Del forskellige japanske Graner benyttes Vedet. Ædelgran (Tannenholz; Fir, Sil- ver Fir; Sapinblanc; S. de Norman- die, S. argenté) er Vedet af Ædelgranen, Abies p eet ina ta, der er udbredt fra Py- renæerne til Lilleasien og fra Sydranden af Harzen til Sicilien og forsøgsvis ogsaa plantet noget længere mod Nord. Den naar en Højde af indtil 60 m med en Tykkelse af over 1 m or er kendelig paa sine, paa Oversiden mørke- grønne, paa Undersiden hvidstribede Naale, der i Reglen sidder fladt ud til begge Sider af Grenene. I Modsætning til Rødgranen, hvis Kogler efter Bestøvningen er hængende, har Ædelgranen opretstaaende Kogler og en Bark, der længe holder sig glat. Vedet er gullig- hvidt, ofte med en rødlig Tone, meget fattigt paa Harpiks og i sund Tilstand uden farvet Kærne. Hos ældre og sygelige Træer dannes dog undertiden en lysebrun Kærne. Det er let, blødt, meget let- og glatspalteligt, meget ela- stisk og nogenlunde holdbart, men taaler ikke afvekslende at udsættes for Fugtighed og Tør- hed. Det benyttes meget baade som Bygnings- tømmer, til Snedkerarbejder og til Skibsmaster. Nærstaaende er Balsamgranen, Abies b a 1 s a ni e a, der giver kanadisk Balsam (s. d.). I Sammenhæng med de egentlige Graner kan nævnes Douglasgranen, Pseudotsuga D o u g 1 a s i, ogsaa kaldet Oregongran, der er temmelig udbredt i Nordamerika. Den naar en Højde af 92 m med et Stammetvær- snit af indtil 3,65 m og har et haardt, stærkt, holdbart, tæt, sejt og elastisk Ved, der er no- get vanskeligere at bearbejde end andre Naale- tiæers. Paa Grund af sine fortrinlige Egen- skaber staar Vedet i høj Anseelse og indføres i de senere Aar i betydelig Mængde til Eu- ropa. Man skelner her sædvanlig mellem en mindre god, grovere rød og en bedre g u 1 Sort, der imidlertid ikke stammer fra forskel- lige Varieteter af Træet, som det almindeligt antages, men kun fra henholdsvis ældre og yngre Træer. Til Danmark indføres en betydelig Mængde Gran fra Norge, se Fyr. Granula er den medicinske Betegnelse for smaa Piller af 0,03—0,05 g Vægt. Q. D i o s- corides indeholder 1 mg Arsensyrlinganhy- drid. Granulated er en almindelig benyttet en- gelsk Betegnelse for Krystalsukker. Granuld, S k o v u 1 d, kaldes de ved Udkog- ning med Vand og paafølgende Sønderdeling af Gran- og Fyrrenaale fremstillede Fibre, der er bløde og sædvanlig lysebrune. De anvend- tes tidligere, navnlig spundet sammen med an- dre Taver, til Fremstilling af det saakaldte Sundhedsflonel som Middel mod Gigt. Nu anvendes de kun i ringe Mængde til Ud- polstring af Møbler. Granulerede Metaller se G r a n a 1 i e r. Granulit, Hvidsten, Eurit, Halle- f li nt gnejs, er en Bjergart, der hører til de krystallinske Skifre, og som i det væsentlige har samme Mineralsammensætning som Gnejs; den adskiller sig fra Gnejs ved sin finere Kor- nethed, idet den nemlig er finkornet eller tæt. I Reglen er Qranuliterne glimmerfattige og derfor lyse og lidet skifrige, hvorimod de ofte er meget tydeligt lagdelte. Undertiden inde- holder de porfyrisk indstrøede Korn af Feld- spat og Kvarts. Ofte finder man i Granulit Meyers Vareleksikon. smaa Mængder af Apatit og ligeledes ikke sjældent Granat, Hornblende, Magnetit og Tur- malin. Efter Farven og Mineralsammensæt- ningen skelner man mellem forskellige Qranu- litvarieteter, som rød, graa, Glimmer-, Horn- blende-, Granatgranulit o. .s v. Qranuliterne er ikke saa almindelige Bjergarter som Gnej- serne, men har dog paa flere Steder en gan- ske betydelig Udbredelse, saaledes ogsaa i Skandinavien. I Norge findes der Granulit ved Bergen, Øst for Trondhjem o. fl. St. I Sverige forekommer den ikke sjældent i Ørebro Len, hvor den især er indlejret i Jærnmalme or Kalkstene, ligeledes findes den i Småland, Ån- germanland, Norrbotten o. fl. St. Grape Fruit se Pompelmus. Grasstreegum se Akaroidharpiks. Gratiola se Na adesur t. Graves se Bordeauxvine. Gravidin er en af frisk Tang fremstillet Flu- idekstrakt, der anvendes i Medicinen mod Brækninger under Svangerskabet. Det dan- ner en rødbrun Vædske, der lugter og smager svagt aromatisk. Grebes eller Greves kaldes Skindene af de forskellige Lappedykkere, se Fugleskind. Grecaglia er en sød, hvid Malvasiervin, der faas fra Omegnen af Vesuv. Greenheart er en Træsort, der faas af den i Vestindien og den nordlige Del af Sydame- rika voksende, til Laurbærfamilien hørende Nectandra Rodioei, hvis Bark, B e- beerubark, ogsaa finder Anvendelse paa Grund af sit Indhold af Buxin (s. d.). Vedet er grønt, indtil mørkt kastaniebrunt, næsten sort i sin inderste Del, men kan iøvrigt variere ret betydeligt i Farve. Det er finkornet og hører til de mest haarde, tunge, seje og elastiske Træsorter, hvorfor det finder stor Anvendelse til Skibs- og Vandbygning og til forskellige Drejerarbejder og indføres i ikke ringe Mæng- de til Europa, navnlig fra Demerara. Ogsaa Vedet af andre Arter Nectandra benyttes, saa- ledes af N. exalt a ta fra Jamaica under Navn af »Timber sweet wood« og N. c o n c i n n a fra Martinique, der giver et til Snedkerarbejde meget skattet, masret Ved, »La u r i e r m a r b r e«. Ved »vestindisk« Greenheart forstaas ogsaa undertiden Vedet af forskellige Arter Cclubrina (se Jærntr æ). Greenockit se Kadmiumgult. Greenseed se Bomuld Gréffier se Hermitagevine. Grege, Gr e z, bruges dels som Benævnelse for Raasilke, dels for en Slags Garn, der er spundet af fin Kamuld og Floretsilke, og som benyttes til Kædegarn i fine Sjaler. Grenache er en sød, lyserød Vin fra det franske Departement Pyrenées Orient. Grenadiltræ eller Granadiltræ kaldes forskellige Slags vestindisk Gavntræ af rød eller brun Farve, tæt og haardt, der bl. a. be- nyttes til Fremstilling af Træblæseinstrumen- ter, Snedker- og Drejerarbejder. Navnet be- nyttes bl. a. ogsaa om K ok o s t r æ og S en e- gal-Ibenholt. Grenadin, Grenade, Cerise, kaldes en Del gule Tjærefarvestoffer (Akridinfarvestof- fer), der vindes som Biprodukter ved Frem- stillingen af Rosanilin. Det er en Blanding af forskellige Tjærefarvestoffer, indeholder bl. a. Fosfin og bruges navnlig til Farvning af Læ- der. 23