Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Granité 352 Grantræ især tilvirkes til Fortovsfliser, saakaldte »Stettinerheller«. Fevigsgraniten mellem Aren- dal. og Grimstad er grovkornet og rød. Den er ikke godt kløvbar og egner sig derfor ikke til Qadesten, men benyttes en Del til huggede Bygningssten og Gravmonumenter. I Sverige har Granit en meget stor Udbredelse; den udgør den største Del af Bjerggrunden i Små- land og de tilgrænsende Dele af Blekinge og Østergotland. I Bohuslen, Nord for Lysekil, findes ogsaa store Qranitmassiver, ligesom talrige andre Steder i Landet. Langs Kysterne findes en Mængde Qranitbrud. Ved Grafvers- fors (N. f. Norrkoping) brydes grove, røde og mørke Graniter, der egner sig til dekorative Arbejder og f. Eks. er anvendte til en Fon- tæne ved Lunds Universitet og til Søjler i Jesuskirken i Valby. Fra Virbo (N. f. Oskars- hamn) stammer en meget smuk, grov, rød Granit, der bl. a. er benyttet til Siegesdenk- mal i Berlin. Flere Steder langs Kysten af Småland og Blekinge findes Granitbrud, hvis vigtigste Afsætningsted er Tyskland, ligesom der ogsaa i København er benyttet megen Granit herfra. Graniterne fra Bohuslen og Varberg afsættes for en betydelig Del til Kø- benhavn. En ejendommelig Granit, den saa- kaldte Rapakivi, findes i Finland og paa Ålandsøerne; den er rød og porfyragtig med grønlige eller hvidlige Ringe af Oligoklas om- kring de store afrundede Ortoklaskrystaller; den er bl. a. anvendt til Alexandermonumen- tet i Pejr&grad. Meget grovkornet Granit kaldes g n(a t i t (s. d.). Saakaldt «s o r t Gr^ri^W er ikke Granit, men derimod Dia- baS, Diorit og andre mørke Bjergarter af lig- nende Beskaffenhed. Den Stenart, der gaar i ^Handelen soni »belgisk Granit«, er hel- ler ingen „Granit, men en sort Kalkspatmar- mor med hvide Kalkspatpartier, der hidrører ira omdannede Forsteninger. Granité er et ensfarvet, nopret, uldent Mø- belstof. Granitel, A p 1 i t eller Halvgranit, er en lys, finkornet, glimmerfattig; Granit. Grannaaleolie kaldes med et fælles Navn de af forskellige Naaletræers Blade, unge Kviste og unge Kogler destillerede, æteriske Olier. Paa Grund af deres balsamiske, forfri- skende Granduft spiller de en ikke ringe Rolle i Parfumeriet og i Sæbefabrikationen, men torfalskes ofte med Terpentinolie, af hvilken en ringe Tilsætning kun vanskelig lader sig paavise. De fremstilles navnlig af Ædelgran af dennes Kogler (T e m p 1 i n o 1 i e), af Rød- gran, almindelig Fyr, Hemlock, Lærk og Dværgfyr (K r u m h o 11 o 1 i e) og har alt ef- ter deres Oprindelse en noget forskellig Duft. Grantræ eller Rødgran (Fichten- h c« 1 z; Spruce; Sapin [de Norvége]) er Vedet af den fra Pyrenæerne og til Lap- land over hele Europa udbredte Rødgran, Picea excels a. Træet har en oftest udelt, kredsrund og temmelig retvokset Stamme, der er omgivet af en forholdsvis tynd Bark, som, naar den er ung, er temmelig glat, ofte dæk- ket af rødbrune, hindeagtige, uregelmæssigt formede, afskallende Stykker, men som senere bliver graalig og fuld af Revner. Naalene, der sædvanlig er kraftigt grønne, og som ender med en kort Spids, sidder tæt og ud til alle Sider paa Skuddet. Højdevæksten afslut- tes sædvanlig, naar Træet har naaet sit 100. Aar, idet det da kan være naaet til en Højde af 35 m, men det kan iøvrigt leve i alt Fald henimod 500 Aar. Vedet 'er hvidt eller svagt gulligt og noget glinsende, men bliver let graat, naar det udsættes for Luften. Sædvan- lig er der m. H. t. Farven ingen Forskel paa Splint og Kærne. Vedet er forsynet med Har- pikskanaler, der paa et Længdesnit viser sig som gullige Striber, medens de paa Tværsnit kun er synlige under Lupen som smaa Punk- ter. Vægtfylden af det lufttørrede Træ varie- rer sædvanlig mellem 0,48 og 0,51. Vedet er blødt, noget groft, let bearbejdeligt, men taa- ler ikke saa godt Fugtighed, navnlig ikke af- vekslende Tørhed og Fugtighed, som f. Eks. Fyr. Undertiden viser Vedet paa et Tvær- snit radielle Striber, fremkomne ved ind i hinanden passende Indbugtninger af Aarrin- gene, der samtidig er meget smalle og regel- mæssigt uddannede. Saadant Træ (»Hasel- fichte«), der kun vokser paa Bjerge, benyttes særlig til Resonnansbunde i Musikinstrumen- ter. Iøvrigt afgiver Vedet, naar det efter Fældningen er blevet godt tørret, inden det bruges, et fortrinligt Bygningstømmer, lige- som det i stor Mængde bruges i Pakkassefa- brikationen, til Brændsel. Snedkerarbejde, i Træsliberierne og Cellulosefabrikkerne. Der- som Vedet ikke før Brugen er godt tørret, vil det let angribes af Hussvamp og andre Svam- pe, hvorved det let bliver mørt og svagt. An- gaaende'Barkens Anvendelse se Granbark. Frøene, der er forsynede med en Frøvinge, og som sidder to og to i hvert Kogleskæl, ind- høstes sædvanlig inden Udgangen af Decem- ber, idet man afplukker de hele og ubeskadi- gede Kobler, tørrer dem nogle Dage ved 35 °, hvorved de aabner sig, og derpaa fjerner Frøet ved Rystning. Af 1 hl Kogler faas 1— 1,5 kg renset Frø, af hvilket der gaar c. 130 000 paa 1 kg. Det benyttes til Udsæd, til hvilket Brug det ikke maa være over 2 Aar gammelt. De afhuggede Grene og Kviste kan, ligesom Grenene af andre Naaletræer, benyttes til Fremstilling af Trækul, Tjære o. s. v. Af andre Graner, hvis Ved benyttes, kan nævnes Hvidgr anen, Picea alba, der i Nordamerika udgør et af de vigtigste Gavn- træer (White Spruce), og som ogsaa dyr- kes i Danmark. Vedet er stærkere og mere modstandsdygtigt end Rødgranens, men Stam- men er ofte krogvokset, hvorfor Vedets Værdi sædvanlig er mindre. Den kendes fra Rød- granen bl. a. paa sine lyst blaagrønne Naale, der sidder mere regelmæssigt fordelte om- kring Grenene, saaledes at de giver disse et temmeligt jævnt, trindt Omfang, ligesom Kog- lerne og Frøene, af hvilke der gaar c. 300 000 paa 1 kg, er meget mindre end Rødgranens. Ti ds el gr anen, S i tk a gr an en (Tide- land Spruce, California Spruce), Picea sitchensis, der ligeledes stammer fra Nordamerika, dyrkes ogsaa i Danmark. Den er meget nøjsom og hurtigt voksende, og dens stive, spidse Naale beskytter den i Op- væksten mod Vildtbid. Den har et let, blødt, ikke særlig stærkt, men tæt og silkeagtigt Ved og giver udmærkede Brædder. Af andre Sor- ter kan iøvrigt nævnes: P. nigra (Black Spruce), med et lignende, men mere elastisk Ved end foregaaende, og P. Engelmannii, der ogsaa kaldes White Spruce, fra Nord- amerika. P. Mor inda fra Himalaya benyt- tes i meget stor Mængde til Fremstilling af Pakkasser og kommer som saadanne til Eu-