Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Græske Vine
359
Grønjord
noget stramme Camarite, der udmærker
sig ved et særlig stort Garvestofindhold. Der-
efter kommer Vino di Baccho, en tør,
stærk, velsmagende Rødvin, der noget ligner
Marsala. Fortrinlige Hvidvine er K a 11 i s t e
og E l i a, af hvilke den første er den kraftig-
ste. Begge udmærker sig ved en fin, krydret
Buket. Øverst blandt alle staar imidlertid den
saakaldte Vino X an th o, en tokajeragtig
Vin, der faas baade mød en dyb rød og en
mørk ravgul Farve. Den er sød, fed, meget
stærk og har en kraftig oplivende Aroma. En
lignende, men ikke saa fin Vin er V i n o rosé.
Græslærred se Ramie.
Græsolie benyttes undertiden som Beteg-
nelse for de forskellige Slags Andropogon-
olie (s. dl). øj 1
Græsreb se M an il a h am p.
Græsrod (Acker gr aswurizel; Quitch-
grassroot; Racine de chiendent;
Rhizoma Graminis) er Rodstokken af
den meget udbredte A g ropy rum repens,
almindelig Kv i k, dør vokser ve.4 Garder og
Veje, paa Marker og ved Strandbredder. Den
lange, vidt forgrenede og loddede Rodstok op-
graves om Foraaret, inden Bladene er fuldt
udviklede, hvorefter den udvaskes med koldt
Vand, befries for Bladrester og Birødlder og
tørres. Den er af bleg, straagul Farve, noget
glinsende, 3—4 mm tyk, uden Lugt og af en
sødlig, slimet Smag. Den kommer i Handelen
samlet i Bundter eller skaaret som Hakkelse.
Af 5 Dele frisk Rodstok faas c. 2 D. tørret.
Den har været anvendt i Medicinen som blod-
rensende og urindrivende Middel, tilberedt
som tynd Ekstrakt, Me 11a g o Graminis,
ved Udtrækning med Vand og paafølgende
Inddampning. Den pulveriserede Rod skal og-
saa være anvendt i Bagerierne som Tilsæt-
ning til Melet. Den indeholder 2—3 % Suk-
ker, Inosit, Mannit og et Kulhydrat, Triticin.
Rodstokkene har ogsaa været foreslaaede an-
vendte i Papirfabrikationen, men kan ikke
fremskaffes i tilstrækkelig Mængde til at faa
nosen virkelig Betydning.
Græstorsk benyttes undertiden som Benæv-
nelse for smaa Eksemplarer af den alminde-
lige Torsk.
Grævlingeskind (Dachsfelle; Badger’s
skins; Peaux de Blaireau) er Skindet
af den næsten overalt i Europa og Vestsibirien
forekommende, almindelige Grævling, M el es
t a x u s. Denne, der hører til Maarfamilien, og
som bliver 0,75 m lang, er kendelig paa sit
spidse Hoved med nøgen Snude og afrundede,
næsten skjulte Øren og sin korte Hale. Pelsen,
der er meget tættere paa Ryggen end paa
Bugen, er foroven hvidgraa, medens Strube,
Bryst, Bug og Ben er sorte, Hovedet næsten
hvidt med en sort Stribe paa hver Side hen
over Øjet og Øret. Dækhaarene paa Ryg og
Bug er lange, stride og gullighvide m&d en
kort, sort Ring i Nærheden af Spidsen. Skin-
dene benyttes til Kufferter, Jagttasker, Tor-
nystre, Fodposer etc., og Haarene anvendes
for siig til Børstenbinderarbejde. Den nærstaa-
ende amerikanske Grævling, Taxi-
dera americana, hvis Bug og Strube er
helt hvide, medens Benene er mørkebrune,
giver stærkere Skind med en tættere Pels.
Grønjord, Bøhmisk Jord, K a d e ner-
grønt, Jordgrønt, Veroneser grønt,
Italiensk Jord, Tyrolergrønt, Ce-
ladon grøn t, er i Handelen Betegnelsen for
olie. Den er tykflydende, i gennemfaldende
Lys grønlig, i paafaldende Lys mørkebrun og
har en meget karakteristisk Lugt og Smag.
Vægtfylden ved 15° er 0,910—0,925, og Olien
stivner ved 15—160 til en graagul Masse. Ud-
sat for Luften i et tyndt Lag indtørrer den
meget langsomt og staar. paa Overgangen
mellem de tørrende og de ikke tørrende Olier;
den benyttes, særlig i Rusland og Ungarn,
som Madolie. Af nogle Arter benyttes de ud-
hulede Frugter som Flasker under Navn af
Kai eb ass er.
Af andre til Græskarfamilien hørende Plan-
ter, der finder Anvendelse, kan nævnes:
Agurk, Melon, Van dm ebon, Ko lo-
kvin t og Luf fa (s. d.).
Græske Vine fra Fastlandet og Øerne er
sædvanlig af forskellig Art, eftersom de er be-
stemte til Forbrug i Landet eller til Udførsel,
idet de i Landet benyttede ofte er mishand-
lede paa forskellig Maade, saasom ved Røg-
ning eller Tilsætning af Terpentin, hvilke Be-
handlingsmaader er begrundede i gammel
Sædvane. De udførte Vine er derimod altid
fri for saadanne Tilsætninger. Blandt die bedre
Vine fra Fastlandet kan nævnes de, der kom-
mer fra Pyrgos, Patras, Korinth, Ve-
st i z z a, Colavrita, Megaspilion (i
Arkadien), endvidere Vinene fra S c h i r o n,
Argos, Tripolizza, Andrusa, Nisi,
M o d o n, Lepanto, Chæronea, Me g ara
og Pol i o gun a i Li vadia, og endelig Vinene
fra Arta, Lim ni og Komboti fra Akar-
nanien. Vinene fra Attika er stramme Bord-
vine, dog regnes de røde Sorter fra K e f i s-
sos dalen til de allerbedste græske Vine.
Patras er Hovedudførselshavnen for Korin-
thervinene fra det nordvestlige Pelopones. De
korinthiske Vine er tørre Rødvine, der i de
bedre Sorter forbinder en lignende Buket som
Bordeauxvinenes med noget af Bourgogne-
vinenes karakteristiske Smag. Fra Pelopones
kommer bl. a. en meget bekendt Malvasir,
rødlig eller hvid, der har sit Navn fra Malvasi
i det sydlige Lakonien.
Bedre end Vinene fra Fastlandet er sæd-
vanlig de, der faas fra Øerne. Fra Kepha-
1 o n i a faas dels svære Rødvine, dels tørre,
sherryagtige Hvidvine og dels Sødvine, af
hvilke særlig kan nævnes M o skado s, navn-
lig den fra Lexuri (Lixur i on). De ud-
mærker sig fremfor de sydfranske og italien-
ske Vine ved en mildere Smag og finere Bu-
ket. Af Vinene fra Xante kan nævnes en
god Sødvin, J ener odi, medens Rødvinene
fra Ko r f u og 11 h a k a, der minder noget om
de dalmatiske Vine, er noget for svære for
den nordeuropæiske Smag. Ky there (C e-
r i g o) leverer en meget bekendt sød Rødvin.
Kreta var tidligere Hovedsædet for den
græske Vindyrkning, men denne er her i de
senere Aar gaaet meget tilbage. Øerne S a-
nios. Kos, Tenedos, Ten o s, Skopelo,
Mikon i og Naxos leverer dels almindelige
Bordvine, dels Moskados. De bedre samiske
kunde sikkert ved en omhyggeligere Pleje
konkurrere med Madeira og Malaga. Tenos
og Paros leverer fortrinlige Malvasirvine,
Tenedos lette, noget syrlige, bordeauxagtige
Rødvine, der udføres i betydelig Mængde.
De fineste græske Vine faas fra Øen S a n-
t or in o, der paa en ren vulkansk Jordbund
frembringer en Mængde forskellige hvide og
røde Vine. Den bedste røde er den tørre,