Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Græske Vine 359 Grønjord noget stramme Camarite, der udmærker sig ved et særlig stort Garvestofindhold. Der- efter kommer Vino di Baccho, en tør, stærk, velsmagende Rødvin, der noget ligner Marsala. Fortrinlige Hvidvine er K a 11 i s t e og E l i a, af hvilke den første er den kraftig- ste. Begge udmærker sig ved en fin, krydret Buket. Øverst blandt alle staar imidlertid den saakaldte Vino X an th o, en tokajeragtig Vin, der faas baade mød en dyb rød og en mørk ravgul Farve. Den er sød, fed, meget stærk og har en kraftig oplivende Aroma. En lignende, men ikke saa fin Vin er V i n o rosé. Græslærred se Ramie. Græsolie benyttes undertiden som Beteg- nelse for de forskellige Slags Andropogon- olie (s. dl). øj 1 Græsreb se M an il a h am p. Græsrod (Acker gr aswurizel; Quitch- grassroot; Racine de chiendent; Rhizoma Graminis) er Rodstokken af den meget udbredte A g ropy rum repens, almindelig Kv i k, dør vokser ve.4 Garder og Veje, paa Marker og ved Strandbredder. Den lange, vidt forgrenede og loddede Rodstok op- graves om Foraaret, inden Bladene er fuldt udviklede, hvorefter den udvaskes med koldt Vand, befries for Bladrester og Birødlder og tørres. Den er af bleg, straagul Farve, noget glinsende, 3—4 mm tyk, uden Lugt og af en sødlig, slimet Smag. Den kommer i Handelen samlet i Bundter eller skaaret som Hakkelse. Af 5 Dele frisk Rodstok faas c. 2 D. tørret. Den har været anvendt i Medicinen som blod- rensende og urindrivende Middel, tilberedt som tynd Ekstrakt, Me 11a g o Graminis, ved Udtrækning med Vand og paafølgende Inddampning. Den pulveriserede Rod skal og- saa være anvendt i Bagerierne som Tilsæt- ning til Melet. Den indeholder 2—3 % Suk- ker, Inosit, Mannit og et Kulhydrat, Triticin. Rodstokkene har ogsaa været foreslaaede an- vendte i Papirfabrikationen, men kan ikke fremskaffes i tilstrækkelig Mængde til at faa nosen virkelig Betydning. Græstorsk benyttes undertiden som Benæv- nelse for smaa Eksemplarer af den alminde- lige Torsk. Grævlingeskind (Dachsfelle; Badger’s skins; Peaux de Blaireau) er Skindet af den næsten overalt i Europa og Vestsibirien forekommende, almindelige Grævling, M el es t a x u s. Denne, der hører til Maarfamilien, og som bliver 0,75 m lang, er kendelig paa sit spidse Hoved med nøgen Snude og afrundede, næsten skjulte Øren og sin korte Hale. Pelsen, der er meget tættere paa Ryggen end paa Bugen, er foroven hvidgraa, medens Strube, Bryst, Bug og Ben er sorte, Hovedet næsten hvidt med en sort Stribe paa hver Side hen over Øjet og Øret. Dækhaarene paa Ryg og Bug er lange, stride og gullighvide m&d en kort, sort Ring i Nærheden af Spidsen. Skin- dene benyttes til Kufferter, Jagttasker, Tor- nystre, Fodposer etc., og Haarene anvendes for siig til Børstenbinderarbejde. Den nærstaa- ende amerikanske Grævling, Taxi- dera americana, hvis Bug og Strube er helt hvide, medens Benene er mørkebrune, giver stærkere Skind med en tættere Pels. Grønjord, Bøhmisk Jord, K a d e ner- grønt, Jordgrønt, Veroneser grønt, Italiensk Jord, Tyrolergrønt, Ce- ladon grøn t, er i Handelen Betegnelsen for olie. Den er tykflydende, i gennemfaldende Lys grønlig, i paafaldende Lys mørkebrun og har en meget karakteristisk Lugt og Smag. Vægtfylden ved 15° er 0,910—0,925, og Olien stivner ved 15—160 til en graagul Masse. Ud- sat for Luften i et tyndt Lag indtørrer den meget langsomt og staar. paa Overgangen mellem de tørrende og de ikke tørrende Olier; den benyttes, særlig i Rusland og Ungarn, som Madolie. Af nogle Arter benyttes de ud- hulede Frugter som Flasker under Navn af Kai eb ass er. Af andre til Græskarfamilien hørende Plan- ter, der finder Anvendelse, kan nævnes: Agurk, Melon, Van dm ebon, Ko lo- kvin t og Luf fa (s. d.). Græske Vine fra Fastlandet og Øerne er sædvanlig af forskellig Art, eftersom de er be- stemte til Forbrug i Landet eller til Udførsel, idet de i Landet benyttede ofte er mishand- lede paa forskellig Maade, saasom ved Røg- ning eller Tilsætning af Terpentin, hvilke Be- handlingsmaader er begrundede i gammel Sædvane. De udførte Vine er derimod altid fri for saadanne Tilsætninger. Blandt die bedre Vine fra Fastlandet kan nævnes de, der kom- mer fra Pyrgos, Patras, Korinth, Ve- st i z z a, Colavrita, Megaspilion (i Arkadien), endvidere Vinene fra S c h i r o n, Argos, Tripolizza, Andrusa, Nisi, M o d o n, Lepanto, Chæronea, Me g ara og Pol i o gun a i Li vadia, og endelig Vinene fra Arta, Lim ni og Komboti fra Akar- nanien. Vinene fra Attika er stramme Bord- vine, dog regnes de røde Sorter fra K e f i s- sos dalen til de allerbedste græske Vine. Patras er Hovedudførselshavnen for Korin- thervinene fra det nordvestlige Pelopones. De korinthiske Vine er tørre Rødvine, der i de bedre Sorter forbinder en lignende Buket som Bordeauxvinenes med noget af Bourgogne- vinenes karakteristiske Smag. Fra Pelopones kommer bl. a. en meget bekendt Malvasir, rødlig eller hvid, der har sit Navn fra Malvasi i det sydlige Lakonien. Bedre end Vinene fra Fastlandet er sæd- vanlig de, der faas fra Øerne. Fra Kepha- 1 o n i a faas dels svære Rødvine, dels tørre, sherryagtige Hvidvine og dels Sødvine, af hvilke særlig kan nævnes M o skado s, navn- lig den fra Lexuri (Lixur i on). De ud- mærker sig fremfor de sydfranske og italien- ske Vine ved en mildere Smag og finere Bu- ket. Af Vinene fra Xante kan nævnes en god Sødvin, J ener odi, medens Rødvinene fra Ko r f u og 11 h a k a, der minder noget om de dalmatiske Vine, er noget for svære for den nordeuropæiske Smag. Ky there (C e- r i g o) leverer en meget bekendt sød Rødvin. Kreta var tidligere Hovedsædet for den græske Vindyrkning, men denne er her i de senere Aar gaaet meget tilbage. Øerne S a- nios. Kos, Tenedos, Ten o s, Skopelo, Mikon i og Naxos leverer dels almindelige Bordvine, dels Moskados. De bedre samiske kunde sikkert ved en omhyggeligere Pleje konkurrere med Madeira og Malaga. Tenos og Paros leverer fortrinlige Malvasirvine, Tenedos lette, noget syrlige, bordeauxagtige Rødvine, der udføres i betydelig Mængde. De fineste græske Vine faas fra Øen S a n- t or in o, der paa en ren vulkansk Jordbund frembringer en Mængde forskellige hvide og røde Vine. Den bedste røde er den tørre,