Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Grønsaltet 360 Guajakol en Blanding af forskellige Mineraler, som ho- vedsagelig bestaar af Ferrosilikat og Ler (om- dannet Augit), medens den rene Grønjord, C e 1 a d o n i t, S e 1 a d o n i t, er et iordagtigt, blødt Mineral af dyb, grøn Farve, der bestaar af Ferro-, Magnium- og Kaliumsilikat i veks- lende Forhold. Den findes ved Kaden i Bøh- men (Bøhmisk Jord, Kadenergrønt), ved Monte Baldo ved Verona, i det sydlige Tyrol samt i mindre Mængder i Belgien, Skotland og paa Island og Færøerne. Den forekommer med forskellige Farvenuancer, af hvilke den fra Verona er den renest grønne, medens den bøhmiske sædvanlig er mere sortgrøn. Den egner sig baade til Kalk- og Vandfarve, min- dre godt til Oliefarve, men forekommer i Handelen meget ofte pyntet med Tjærefarve- stoffer. Ved svag Glødning bliver den brun- rød, ved stærk Glødning rød, og den benyttes da ligeledes som Vand- og Kalkfarve. Grønsaltet kaldes Flæsk, der er saltet før Røgningen. Ved grønsaltet Fisk forstaas sæd- vanlig saadan Fisk, som straks efter Fangsten renses for Indvolde og derpaa nedsaltes for senere at omsaltes i Tønder. Grønsand er dels Betegnelse for Glaukonit (s. d.), dels for Aflejringer, der er glaukonit- førende, Grønsandskalk, Grønsandn sten, glaukonitisk Sandsten. Saa- danne Stenarter findes allerede i de ældre Formationer [Qrøn-Skifer paa Bornholm (s. d.)], men forekpnffllér dog især i Kridtforma- tionen og T^rtiærformationen. I Danmark fin- des dels d'efæjaholmske Grønsand ved Rønne, dels det »yngre Grønsand«, der paa Sjælland har en betydelig Udbredelse og gaar i Dagen langs Køge Aa ved .Eéllingé. Den har tidligere været, brudt og anvendt som Bygnings- materiafø i enkelte Kirker fra Middelalderen, f. Grøn Skifer er Navnet paa en Stenart, der forekommer paa Bornholm i Nærheden af Nexø. Den er en Mellemting mellem Sandsten og Lerskifer, med mørkegrøn eller brunlig grøn og i forvitret Tilstand brun Farve. Den grønne Farve stammer fra Grønsand (s. d.). Grønsten er et Navn, der tidligere anvendtes for flere grønne til sorte Stenarter af eruptiv Oprindelse, som Diabas, Diorit o. a., der ofte i teknisk Sprogbrug benævnes »sort Granit«. Grønt eller sammensat Lakrispulver, Ku- rellas Brystpulver, Pulvis Gly- c y r r h i z æ comp osi tus, er en Blanding af pulveriseret Lakrisrod, Fennikel, Sennes- blad©, Svovlblomme og Sukker, der bruges som afførende Middel mod Mave- og Tarmfor- styrrelser og Hæmorrhoidallidelser. Guajacetin, Guajacyl, se Guajakol. Guajakharpiks (Franzosenharz; Gu- aiac; Résine de gayac; Guajacum, Resina Guajaci) findes i Kærnevedet af Guajacum officinale og G. sanc- tum, høje, stedsegrønne Træer, der vokser i Vestindien, Mellemamerika og den nordlige Del af Sydamerika, og vindes enten ved frivillig Udflydning som indtil 5 cm lange Korn (R e- sina Guajaci in granis) eller ved Op- hedning af 1 m lange Stammestykker, der er gennemborede paa langs, hvorved Harpiksen flyder ud af Borekanalerne og opsamles, som oftest i Kalebasser; denne Droge, Resina G. in m a s s i s, er Hovedhandelsvaren og produceres næsten udelukkende paa Øen Gonaive, Vest for Haiti. Den bestaar af ure- i gelmæssige Stykker af forskellig Størrelse, ' udvendigt grønligtstøvede, med et glaslig- i ilende, grønligbrunt Brud; de tynde Splinter I er gennemskinnelige. Den er næsten fuldstæn- I dig opløselig i Alkohol, Æter og Kloroform, ■ men ikke i fede og æteriske Olier med Und- i tagelse af Nellike- og Kanelolie. Den har en ! svag vanilleagtig Lugt og en skarp, kradsende । Smag. Ved Opløsning i Alkohol, Filtrering og Inddlampnmg faas en renset Harpiks, Resina G. dl e p u r a t a, der i Reglen er formet i Stænger; denne er ikke officinel. Gujakhar- piks lader sig let pulverisere og danner et i Begyndelsen graaligt, men senere ved Luftens Indvirkning blaagrønt Pulver. Oxyderende Kemikalier, som Jod, Klor, Salpetersyre o. fl. fremkalder denne Farve øjeblikkelig, medens den forsvinder ved reducerende Midler. I Medicinen anvendes Gujakharpiks mod Syfilis og kronisk Rheumatisme. Den alkoholiske Op- løsning, Guajakdraaber, Tinctura Guajaci, har Betydning som Prøvemiddel ; ved Paavisning af Ozon og andre Oxyderings- I midler, samt Blod, hvilke fremkalder en tyde- lig blaa Farve, endvidere til Paavisning af Kobber- og Cyanforbindelser, som ligeledes fremkalder blaa Farve i Berøring med Tink- turen. Gujakharpiks indeholder c. 70 % Gua- jakonsyre, 10 % Guajakharpikssyre, Guajak- olie, der er tyktflydende, aromatisk lugtende, og flere andre lidet kendte Stoffer. Aske- mængden bør ikke overstige 7 %. Gu a j ak- sæbe, sapo gua j acinus, dannes ved Indvirkning af Kalilud og er en mørkegrøn blød Masse, der undertiden anvendes i Medi- cinen i Form af Piller. Guajakol, G a i a c o 1, Metylpyrokate- k i n, er en Bestanddel af Kreosot og fremsti- les heraf ved Opsamling af det ved 200—205 ° overgaaede Destillat, der behandles med Kali, hvorved faas en krystallinsk Forbindelse, Guajakol-Kalium, af hvilket Quajakolet vindes ved Sønderdeling med Svovlsyre og Afdestil- lation. Det er en farveløs eller svagt gullig, kreosotagtig lugtende, tykflydende Vædske, men haves ogsaa i fast Form som farveløse Krystaller, der smelter ved 28 °. Det opløses i Glycerin, Alkohol, Æter, Kloroform, Kulstof- sulfid, Iseddike og i 60 Dele Vand, men ikke i Petroleumsbenzin: med Natronlud skal det give et hvidt, i Vand klart opløseligt Salt. Ved Lysets Indvirkning kan diet antage en mørk Farve, men et saadant Præparat kan ved De- stillation atter blive farveløst. Dets Anven- delse i Medicinen beror paa dets dræbende Indvirkning paa Tuberkelbaciller, hvorfor det benyttes ved forskellige tuberkuløse Lidelser, især Lunge- og Strubetuberkulose. Samme Virkning har dets Forbindelser med Syrer, blandt hvilke følgende er de almindeligst an- vendte : Guajakoibenzoat, et hvidt, i Æter og Kloroform opløseligt, men i Vand uopløseligt Pulver, uden Lugt og Smag; Q u a- jakolkarbonat med omtrent samme Op- løseligheidsforhold og svag Lugt og Smag; hos sunde Mennesker passerer det Maven ufor- andret og bliver først spaltet og optaget af Organismen i Tarmene; Guajakolsali- c y 1 a t, et hvidt, krystallinsk Pulver, uopløse- ligt i Vand, opløseligt i Alkohol, Æter og Klo- roform, der hos Ftisikere virker som appetit- vækkende og fordøjelsesbefordrende Middel; Quajakolvalerianat, Q e o s o ( en gullig, olieagtig Vædske, der lugter af Guaja-