Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Guajaktræ 361 Guano kol og Valerianesyre og er let opløseligt i Al- kohol, Æter, Benzol og Kloroform og næsten uopløseligt i Vand. Desuden anvendes adskil- lige andre Forbindelser og Derivater af Gu- ajakol, f. Eks. T h i o k o 1, som er Kaliumgu- ajakolsulfonat, G u a j a c e t i n, en Forbindelse af Guajakol med Eddikesyre og Natron o. fl. a. Guajaktræ se Pokkenholt. Guajava eller Guavabær er Frugterne af to Varieteter af den til Myrtefamilien hørende Psidium Guajava, idet man efter Frug- ternes Form skelner mellem P. p y r i f e r u m, med pæreformede Frugter, og P. po m i f e- r u m, med mere æbleformede Frugter. Træ- erne, der oprindelig stammer fra Vestindien, dyrkes nu overalt i Troperne for Frugternes Skyld1. Disse er store, gule eller gulgrønne Bær med en meget karakteristisk Smag og kommer navnlig i Handelen, nedlagt i Sukker eller indkogt. i Gelé, fra Vestindien, hvor de j ogsaa benyttes til Fremstilling af en særlig Slags Rom, G u a v a r o m. Træerne benyttes ofte som Værtsplante af en Misteltenen nær- staaende Snylteplante, Loranthus, der paa Træets Grene frembringer store tragtformede : Udvæktster, som under Navn af T r ær o s er ofte som Kuriosa indføres til Europa fra Mel- lemamerika. Guanakosksnd se La ni a s k i n d. Guano bestaar af Fugleekskrementer, der i Tidernes Løb ved forskellige Paavirkninger har undergiaaet mere eller mindre indgribende , Forandringer. Man skelner i saa Henseende1 mellem egentlig Guano og Gu anof o s- f a t, af hvilke førstnævnte er aflejret i den tørre Zone, saaledes at de i Vand opløselige Stoffer bliver bibeholdte, medens sidstnævnte er aflejret under saadanne Forhold, at Regn- vandets opløsende og udvaskende Virkninger har kunnet gøre sig gældende. De største Lejer af egentlig Guano findes paa Kysten af Peru, medens de paa Øerne ved denne Kyst værende Lejer nu for Størstedelen er udtømte. De er her ophobede af forskellige Arter Sø- fugle, der i store Mængder lever og ruger paa Kystbjergene, og som der i Aarhundredernes Løb har efterladt deres Ekskrementer. Guano udgøres, saaledes som den findes paa Stedet, af en brun, pulverformet Masse, der indeslut- tet haardle Klumper, forstenede Æg, Sand, Sten, Fuglemumier, Lig eller Dele af Søpatte- dyr, navnlig Sæler o. a. Lugten er tydelig ammoniakalsk men med en ejendommelig ka- rakteristisk Bilugt. Bestanddelene veksler in eget, hvilket er en naturlig Følge af de for- skellige Paavirkninger, som Lagene i Tider- nes Løb har været underkastede, men udgø- res hovedsagelig af Kalcium-, Magniumammo- ninmfosfat, Ammoniumurat, -fosfat, -oxalat, -sulfat, -karbonat og -huminat, forskellige Kali- og Natronforbindelser samt vekslende Mængder Ler, Sand og Vand. Den Guano, der tidligere indførtes til Europa fra Chincha- øerne (Bolestas, Guanapé, o. a.), hvor Gu- anoen havde ligget meget tørt, indeholdt sæd- vanlig 12—14 % Kvælstof, medens det, der nu bringes i Handelen under Navn af malet, raa Peru-Guan o, efter at være blandet Paa passende Maade sædvanlig sælges med et garanteret. Indhold af 7 % Kvælstof, 14 % Fosforsyre og 2 % Kali. Denne Vare kommer hovedsagelig fra de nærved Fastlandet lig- gende Øer: Pabillon de Pica, Huan il- los og Punta de Lo bo s, endvidere fra Fastlandet, navnlig fra Provinsen T a r a p a- c a, og i ringere Mængde fra Bolivia. Hvad der kommer fra Chili er af ringere Kvalitet ligesom den patagoniske og ægypti- ske Guano. I mindre Mængde faas ogsaa Guano fra Afrika, saaledes fra Ichaboe- øerne, med et Indhold af 8—13 % Kvælstof o£ 11—20 % Fosforsyre, medens den, der faas fra Øerne Halifax, Pamora og Pos- session indeholder c. 14 % Kvælstof og 9—10 % Fosforsyre. Af andre Guanosorter, der af og til er dukkede op, kan nævnes A n- gamos-Guano fra Bolivia, der er af tem- melig ny Oprindelse, og som indeholder 17— 20 % Kvælstof. Dels fordi der hos de europæiske Importø- rer efterhaanden ophobede sig større Oplag af saakaldt havareret Guano med meget veks- lende Indhold af Værdistofferne, og dels fordi den raa Guano for at virke nogenlunde hur- tigt efter at være kommen i Jorden kræver ganske særlige Vejrforhold, idet den allerstør- ste Del af Fosforsyren bliver uopløselig, naar der kommer meget Vand til, medens Guanoen ligesom al anden Gødning virker meget lang- somt i særlig tørt Vejr, begyndte man i 1864 at omdanne den indførte Guano til en saakaldt op 1 ø s t Pe r u - G u a no, der nu er den al- mindelige Handelsvare. »Opløsningen« sker ved Behandling med Svovlsyre, hvorved op- naas, at Guanoen kommer til at indeholde Fos- forsyre i Form af let opløselig, sur Kalcium- fosfat, medens næsten alt Kvælstoffet omdan- nes til Amm-oniumsulfat. Samtidig dannes no- get Kalciumsulfat, Gips, der ved Henliggen binder Vand, saaledes at det færdige Produkt er et temmelig tørt Pulver, der er lettere at behandle end den raa Guano. Guanoens Benyttelse som Gødning strækker sig lane;t tilbage i Tiden og omtales allerede fra Aar 1604, da det under Dødsstraf var for- budt at betræde Chinchasøerne under Ruge- tiden, og det var ogsaa fra disse, at den før- ste og bedste Quano kom til Europa. Den pe- ruanske Regering har imidlertid drevet en saa skaanselsløs Rovdrift paa disse Øer, at deres Beholdning som 1853 ansloges til 11 500 Mill, kg, var saa at sige udtømt 1874. Dog er der igen i 1895 begyndt en Udbytning af Øerne. Importen til Europa har altid været koncen- treret paa nogle faa Hænder, af hvilke speci- elt kan nævnes Firmaet Anglo-Continentale Guano-Werke (vorm. Ohlendwff) i Hamburg, London, Antwerpen og Emmerich og M. H. Salomonsen i Rotterdam og Diisseldorf. For- falskninger har undertiden fra anden Side væ- ret forsøgt med Blandinger af Raafosfater og Ammoniumsulfat, eller saaledes, at alminde- ligt Ammoniaksuperfosfat sælges under Navn af opløst Peru-Guano. Man bør derfor ved Indkøb altid foruden den sædvanlige Garanti for Indholdet af Kvælstof og vandfri, i Vand opløselig Fosforsyre tillige forlange Garanti for Varens Ægthed. En Slags Guano, der kommer den egenlige Quano temmelig nær, er Flagermus-Qu- ano (s. d.). Quano fosf at er som nævnt Quano, der er aflejret i de regnfulde Zoner, og som ved Udvaskning er berøvet sit Indhold af opløse- lige Salte, deriblandt næsten alt Kvælstoffet, saaledes at det hovedsagelig bestaar af uop- løseligt Kalciumfosfat. Da det derfor ikke uden videre Behandling er anvendeligt til Gødning,