Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Guaranapasta 362 Gulbær Guava se G u a j a v a. Guayule se K a u t s j u k. Guaza se Hamp, indisk. Gudshaandsplaster, Emplastrum ma- nus de i, E. æruginis compositum fremstilles af Blyplaster, der koges med Spanskgrønt, hvorpaa der tilsættes forskel- lige Gummiharpikser. Det anvendes som for- delende Middel. Guignets Grønt se Kromgrønt. Guinchey se Bourgognevine. Guineagrønt er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen i forskellige Nuancer, som lyse- eller mørkegrønne Pulvere, der opløses i Vand ined grøn Farve. Ved Tilsætning af Saltsyre til den vandige Opløsning bliver denne gul- brun; ved Tilsætning af Natronlud bliver den affarvet og uklar. Med koncentreret Svovl- syre giver Farvestoffet en gul Opløsning, der ved Fortynding bliver grøn. Det bruges til Grønfarvning af Silke og Uld. Guineakarmin B er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et mørkerødt Pulver, der er tungt opløseligt i koldt Vand men let op- løser sig i varmt Vand med violet Farve, og som bruges til at farve Uld blaaligrødt Far- ven er ret bestandig baade overfor Alkalier og Syrer. Ved Tilsætning af Saltsyre bliver Opløsningen mere blaa, ved Tilsætning af Na- tronlud1 mere orange. Pulveret opløser sig i koncentreret Svovlsyre med blaa Farve. Guineakorn se Hirse. Guineapeber bruges undertiden som Beteg- nelse for Cayennepeber, spansk Pe- I b e r og Paradiskorn, men betegnede op- I rindeligt Frøene af forskellige Arter X y 1 o- p i a, en med Anona (s. d.) nær beslægtet Busk, der vokser paa Antillerne, i Guyana og paa Peberkysten, og som har en skarp, bræn- dende aromatisk Smag. Frøene benyttedes tidligere i Europa som Krydderi, nu kun paa Voksestederne, og det er dem, der har givet Peberkysten Navn. Guinons Purpur er et Orseillepræparat, der bestaar af en Forbindelse af Orseillefarvestof og Kalk, og som gaar i Handelen i Form af mørke, granatfarvede Stykker og anvendes til Farvning af Silke og Uld. Det giver en pur- purrød Farve med violetagtigt Skær, der cr mere modstandsdygtig end den, der er frem- bragt af andre Orseillepræparater. Guipure se Gimp. Guiraud se B o r d e aux v in e, Gulasch, en med Paprika og Løg stærkt krydret Ragout. Bruges ogsaa som Beteg- nelse for en almindelig, i Daaser henkogt Ra- gout. Gulaks se Or æ s f r ø. Gulblyerts se Molybdæn. Gulbær, Avignonkorn, Persiske Bær (Gelbbeeren; Yellow eller Per- sian berries; Grains d’A v ig no n, O. de Perse) er de umodne og tørrede Bær af forskellige Arter R h a mn u s, bl. a. af den almindelige Vrieborn. Bærrene inde- holder et Glykosid Rh amn in, der let spal- tes i Sukker og C h r y s o r h a m n i n, som danner guldgule Krystaller, der er tungt op- løselige i kogende Vand, let opløselige i Alko- hol og Æter. Til Fremstilling af Farvestoffet knuses Bærrene or koges med Vand, hvor- efter man til den gule Opløsning sætter Alun og Kridt eller Stivelse, udrørt i Vand og der- efter Soda. Herved udfældes Aluminiumhydr- ■omdannes det ved Behandling med Svovlsyre til Superfosfat (s. d.). Dets Værdi beror dels paa Indholdet af Fosforsyre, der selvføl- gelig skal være saa stort som muligt, dels paa Indholdet af Ferri- og Aluminiumoxyd og let sønderdelelige Silikater, der bør findes i saa ringe Mængde som muligt, idet disse Stoffer har en meget skadelig Indflydelse paa Super- fosfatet ved efterhaanden at føre en Del af den opløseliggjorte Fosforsyre tilbage i uopløselig Tilstandsform, se nærmere Superfosfat. Det kommer hovedsagelig fra Øerne i det stille Hav og Atlanterhavet, men mange af de her benyttede Lejer er allerede udtømte, medens stadig nye kommer til. Aval o-G u a n o fra Kuba med et Indhold af c. 60 % Kalciumfos- fat er paa Retur men indføres dog endnu af og til. Aves-Guano fra Avesøerne ved Kysten af Venezuela indeholder c. 73 % Kal- ciumfosfat og er en fortrinlig Vare, der i de senere Aar indføres i stor Mængde. Den er gulligbrun, noget lysere end Bake r-G u a n o, med hvilken den har en Del Lighed, og som faas fra Koraløen Baker og enkeltø andre Øer i det stille Hav. Denne udgør et fint, brunt Pulver, ofte indeholdende en betydelig Mæng- de faste, lysere Stykker, som bestaar af Ko- ralkalk. Karakteristisk for denne Vare er et Indhold af Rødderne af en Art Mesembryan- tlienum og en Art Portulak, der vokser der paa Øen. Indholdet af Kalciumfosfat kan sæt- tes til gennemsnitlig 70—80 %. Birds Is- land-, Booby Island-, Centinella- Island-, J a r v i s -1 s 1 a n d-, K a 1 i f o r- liisk. Monks-, fra Maracaibo, og Sal- danha B a y-G u a n o, hvilke Sorter alle tid- ligere spillede en vis Rolle, importeres ikke mere. I Færd med at udgaa af Markedet er Brow gs-Island Guano fra Øen af sam- me Navn ved Australiens Vestkyst, Cura- ? å o-G u a n o fra Øen Little Curasao (ikke at forveksle med Cura?aofosfat) samt Guano fra forskellige af Fønixøerne i det stille Hav (til hvilken Øgruppe iøvrigt ogsaa Bakerøen hører), Malden Island- og M e j i 11 o n e s Guano fra Halvøen Leading Bluff ved Boli- vias Sydgrænse. Sidstnævnte Sort spillede tidligere en meget betydelig Rolle, men synes nu at skulle erstattes af S i d n e y-I s 1 a n d- (iuano, der ligner Baker-G. men er noget mørkere end denne og indeholder c. 70 % Kalciumfosfat. Betegnelse Guano benyttes endvidere, men urigtigt, om en Del Gødningsstoffer, f. Eks. Fiskeg ii ano (s. d.) og Granatguano (se Rejer). Guaranapasta faas af Frøene af den i Syd- amerika hjemmehørende, klatrende Busk- vækst Paullinia sorbilis, der i Brasi- lien er Genstand for Dyrkning. Frugten er trerummet men indeholder i Reglen kun ét, blankt brunt, indtil 1 cm stort Frø med en lysebrun Kærne. Frøene ristes svagt, stødes og sammenæltes med Vand til en Dej, der for- mes i Stænger eller Kugler og tørres, og dan- ner derefter en rødbrun, meget haard Masse, der i Lugt og Smag minder om Kakao. Den indeholder 3—5 % Kaffein og anvendes i Me- dicinen i pulveriseret Tilstand, »Paulinia- pul ve r«, som Middel mod Migræne og i Plantens Hjemstavn som Nydelsesmiddel paa samme Maade, om end ikke i saa stor Ud- strækning som Maté. Guaranhambark se Monesiabark.