Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Guld 363 Guld oxyd, som river Farvestoffet med sig og sam- men med dette omslutter Stivelsen eller Krid- tet, hvorved der dannes en saakaldt Lakfarve, som sætter sig til Bunds. Den bringes enten i Handelen i den derved fremkomne dejagtige Tilstand eller udrørt med Gummi arabicum, i hvilket Tilfælde den ofte kaldes S a f t g u 11. Den benyttes paa Grund af sin fuldstændige Giftfrihed til Farvning af Konditorivarer, end- videre til Farvning af Tøj, Læder og Papir, men er ikke meget ægte. Man skelner i Han- delen mellem følgende Sorter: Persiske G u 1 b æ r, af Rh am n u s o 1 e o id e s, er store, olivengrønne eller lysegrønne og inde- holder den største Mængde Farvestof; der- efter kommer de tyrkiske, ungarske og de franske af Rh. inf ec t o r ius og R h. s a x a t i 1 i s, der er temmelig smaa, ryn- kede og brunlige. Ringere Sorter er de græ- ske af R h. g r æ c u s og de tyske al R h. catharticus. En hel anden Vare er de kinesiske G u 1 b æ r, der bestaar af de tørrede Blom- sterknopper af et til Bælgplanterne hørende T ræ, Sophora japonic a, der hos os dyrkes som Prydplante. De indeholder det samme Farvestof som Quercitron (s. d.) O£ benyttes i Japan og Kina under Navn af Vaifa, Weifa til Gulfarvning af Silke, men liar endnu ikke fundet nogen videre Anven- delse i Europa. Guld (Gold; Or; A urum, Au) »Metal- lernes Konge«, som det allerede kaldtes i den graa Oltid, er et af de ædleste Metaller, man har. Det krystalliserer i det regulære System, som det forekommer i Naturen, sædvanlig i Oktaeder og Tærning men ogsaa som Rom- bedodekaedre og i flere Former; ofte har det Tvillingkrystaller, og hvor det undertiden er fundet i Blad-, Mos-, Traad- eller Haarformer, har det vist sig at bero paa en mere eller mindre ensidig udviklet Tvillingdannelse. I kompakt Tilstand besidder Guldet en særegen »guldgul« Farve, hvorimod det i findelt Til- stand er brunt. I yderst tynde Blade viser det en blaagrøn Farve i gennemfaldende Lys. Det er kun lidt elastisk, men Strækkeligheden er større end for alle andre Metaller, saa det er ikke nogen Overdrivelse, naar Ordsproget siger, at man med en Dukat kan forgylde i baade Hest og Rytter. Man fremstiller Blad- kuld, der kun har en Tykkelse af 0,00007 mm, or som er gennemsigtigt; af Quldtraad kan der gaa 2200 m paa et g. Dets Haardhed er 2,5—3,0 mindre end Sølvets, saa det til prak- tisk Anvendelse maa legeres med andre Me- i taller (se ndf.). Vægtfylden er meget stor, | hvad der er vigtigt for Guldets Forekomst- | maade og Indvinding. I støbt Tilstand er Vægtfylden 19,30—19,33, for mekanisk bear- bejdet Guld noget større (19,65) og ligesaa for udfældet Guld. Det Guld, der forekommer i Naturen, har derimod sædvanlig noget mindre ! Vægtfylde, 15,6—19,37, eftersom det er mere eller mindre blandet med andre Metaller, navnlig Sølv, som det i Reglen er forbundet med. Guldet smelter i Hvidglødhede ved 1075° og lyser med søgrøn Farve. Ved Af- køling udfylder det ikke fuldstændig Støbefor- men. Af Syrer er det kun Kongevand (s. d.), der opløser Guld. Guldet forekommer dels paa primært Leje d. v. s. i fast Fjeld oftest indsprængt i Kvarts, dels paa sekundært Leje d. v. s. I i Grus, Sand eller Ler, og forekommer altid gedigent i Forbindelse med andre Metaller, mest Sølv, men tillige Kobber, Jærn o. a. Hvor Guldet findes i fast Fjeld som B j e r g g u 1 d, følger diet næsten altid Kvarts, hvad enten denne som Gange gennemsætter Bjergarterne eller optræder som Lag eller Linser i krystal- linske Skifre. Det ledsages da hyppigt af Svovlkis. Paa denne Maade forekommer det f. Eks. i Nordamerikas østlige Stater o. fl. St. Paa noget forskellig Maade forekommer der Bjergguld i Ungarn (Kremnitz, Schemnrtz m. fl.), Siebenbiirgen (Varestapak og Abrudba- nya), Kårnten, Salzburg, Tyrol o. fl. a. St. i Mellemeuropa. Det findes her navnlig sammen med Kvarts og forskellige Karbonater paa Kvartsgange i Trakyter, Andresiter og andre vulkanske Bjergarter. Ogsaa fra Peru, Mexiko, Kalifornien og Australien er eruptivt Guld be- kendt. Ogsaa i Skandinavien forekommer der Guld i fast Fjeld, om end kun i ubetydelig Mængde (se senere). Det meste Guld faas dog Aar Aarlig Produktion Aarlig Værdi1) kg Kr. 1801-1810 17 778 44 089 440 1811—1820 11 445 28 383 600 1821-1830 14 216 35 255 680 20 289 50 316 720 135 802 320 1851-1855 199 388 494 482 240 1856-1860 1861-1865 201 750 500 340 000 185 057 458 941 360 1866-1870 1871 — 1875 1876-1880 . 195 026 17,3 904 -.^72 414 483 664 480 431 281 920 427 586 720 1885 172 898 428 787 040 1890 :. . . 186 878 463 457 440 1895 302 615 750 485 200 1900 388 270 962 906 000 1901 400 584 993 449 000 1902 449 019 1 113 566 000 1903 497 493 1 233 634 000 1904 527 000 1 306 958 000 1905 568 232 1 409 215 360 1910 685 305 1 699 556 400 1911 695 340 1 724 443 200 1912 681 792 1 690 844 160 1913 689 857 1 710 845 360 1914 675 949 1 676 353 520 l) Værdien af I kg Guld for hele Aarhundredets Vedkommende ansat til 2480 Kr. ved Vaskning af løse Aflejringer og kaldes Vask eguld, Guldsand; det optræder her paa de saakaldte »Goldseifen« (tysk) eller »placer-diggings« (engelsk) i Lag, der er op- siaaede af de oprindelige, guldførende Bjerg- arter ved mekaniske eller kemiske Processer. I Europa har flere Floder haft guldførende Sand, saaledes Donau, Isar og Rhinen. Quld- vaskning har dog kun i nævneværdig Grad Guld Sølv Kob- ber Jærn Kad- mium Højrødt Guld .... 50 50 Blegrødt — .... 60 20 20 Gulrødt — .... 70 6 24 Gult — .... 50 37,5 12,5 Bleggult — .... 33 67 Grønt — .... 60 15 25 — 75 16,5 8,5 Blaaligt — .... 50—75 50-25 Oraaligt — .... 86 8,5 5,5 fundet Sted omkring Philipsberg ved Rhinen, noget N. for Carlsruhe, men fra gammel Tid kendte man flere Guldlejer, som nu er udtømte. Nu er det i den gamle Verdensdel navnlig Ural (siden 1819) og Sibirien (1839) samt Transvaal