Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Guld 364 Guld (siden 1888), der leverer Vaskeguld. I Ame- rika var Brasilien, Peru og Mexiko rige paa Guld ved denne Verdensdels Opdagelse. Først i 1848 opdagedes Guldet i Kalifornien, senere i de østlige Stater, Georgien, Carolina, Vir- ginia m. fl. I Sammenhæng med disse Fund opdagedes Quldkvartsen, og de egentlige Guld- bjergværker begyndte. I 1851 begyndte de storartede Fund i Australien, særlig Victoria, cg i 1859 paa Ny Zealand. Endelig fandtes i 1897 rige Guldlejer i Britisk Amerika, navnlig ved Floden Klondyke. I Somren 1903 skal der ved Berikub i Sibirien være fundet righoldige Guldlejer. Gulddelene i de løse Aflejringer er af meget forskellig Størrelse, idet de ved Vand- bevægelsen er findelte i ulige Grad og under- kastede en Slemning. De største Guldklumper kaldes »nuggets«, og det er navnlig Austra- gange, og videre i Telemarken (Svartdal) og ved Eidsvold, hvor det er brudt Tid til anden fra 1758, og hvor der i 1897 paany er begyndt Brydning. Desuden udvindes Guldet ved flere Sølv- og Kobberværker baade i Sverige og Norge. I Elvene i det nordligste Skandinavien er der flere Steder paavist Guld; nogen næv- neværdig Guldvaskning er dog kun kommen i Gang ved Ivalojoki, et af Tilløbene til Enare Trask. Ved Indvindingen ved Vaskning, Slem- ning, benytter man sig i de forskellige Guld- distrikter af Apparater af ulige Art. Til Grund for denne Indvindingsmetode ligger, at Guldet har en saa overordentlig stor Vægtfylde sam- menlignet med de fleste andre Stoffer. Ved en Slemning vil Guldkornene derfor synke til Bunds, medens ligestore Korn af andre Stoffer vil kunne slemmes bort; Sortering efter Korn- Tabel over den aarlige Produktion af Guld i de forskellige Lande, angivet i kg. Land 1881—85 1891—95 1896—00 1903 1907 1911 Forenede Stater N. Amerika 48 089 56 648 97 254 110 728 136 075 145 787 Australien 42 777 56 517 1 719 39 003 92 993 21 523 34 413 131 613 27 308 37 590 113 870 12 613 40 151 90 557 14 689 48 377 Canada 1 880 35 475 Rusland ... ...... Afrika ...... ।;4. 1 620 46 376 78 325 92 164 228 685 288 201 Engelsk Ostindien 100 5 454 4 193 11 821 12 770 16 860 16 066 2 349 28 109 2015 37 436 MexikOj^^^X 1 445 Kina .Æf.. • 11 000 300 9 256 3 397 9 333 3 276 9 780 2 299 6 771 4 987 1 342 Engelsk Guyana ......X ■ ■ 1 963 Un earn . \ Ær. .... 1 667 2 146 2 854 4 764 3 077 2 755 4 595 3 376 2 572 4 099 3 739 3 288 117 4 776 629 5 400 100 4 898 Korea ...Tf'^77 800 888 1 891 4 118 3 266 4 348 Chile 500 1 763 1 938 1 001 1 907 358 Brasilien 1 100 2 523 3 077 3518 3 040 5 770 Fransk Guyana 1 700 2 425 2 391 3 399 3 552 3 354 Japan 291 708 1 312 3 010 4 172 6 030 Storbritannien og Irland 35 137 1 319 4 117 44 60 Venezuela 5 820 1 296 1 468 451 34 549 Hollandsk Guyana 600 935 827 546 963 788 Frankrig 100 275 269 — 1 257 2 569 Italien 206 321 190 40 60 67 Sverige 25 94 110 51 28 3 Østerrig 21 40 71 13 — Andre Lande 1 311 1 539 4 264 22 775 23 789 29 872 Ialt... 162 891 245 271 391 262 497 494 621 375 695 340 lien, der har leveret en stor Mængde saadanne Stykker, hvoraf flere ligesom de store Dia- manter har faaet særegne Navne, som »Sarah Sands«, »Welcome« o. s. v. Blandt de største Guldstykker, der er fundne, kan nævnes: et paa 36 kg ved Miask (Sibirien), samt Stykker paa 53, 95, 118 og 124 kg fra Australien, og et paa 80 kg (med 10 kg Kvarts) i Kalifornien.— Af alt det Guld, der er fundet, skal de 90 % være Vaskeguld o« kun 10 % Bjergguld. Dette har desuden langtfra Vaskeguldets Renhed, idet det ofte i naturlig Tilstand' kun, indeholder 50—60 % Guld, medens Vaskeguld aldrig hol- der mindre end 90 % rent Guld. Skønt Skan- dinavien ikke er »Guldlande«, forekommer og udvindes der dog Quid paa en Del Steder. I fast Fjeld er det fundet i Svovlkis paa en Kvartsgang ved Adelfors i Småland, hvor det blev brudt allerede i det 18. Aarh.; i Falu Grube i Kvarts i ret anselig Mængde efter skandinaviske Forhold: paa Bømmeløen Syd for Bergen, ligeledes i Svovlkis paa Kvarts- størrelse tilligemed Adskillelse efter Vægtfylde kan efterhaanden give en renere og renere Guldmasse. Bjergguldet maa sædvanlig først passere Knusemøller for at Kvartsen kan blive pulveriseret; derefter amalgameresGuldet med Kviksølv, og dette fjærnes atter ved Destilla- tion. Amalgamering finder ogsaa jævnlig Sted ved Guldvaskerierne. Forekommer Guldet sammen med andre Stoffer i Kis, maa det først underkastes en Ristning for at frigøre Guldet, og for tilsidst at fjærne Sølvet, som altid er blandet ind i Guldet, maa cler anven- des Affinering med koncentreret Svovlsyre, der opløser Sølv (og Kobber), mens Guldet bliver tilbage som uopløst Bundfald. Ofte an- vendes foruden Amalgamering andre kemiske Fremgangsmaader, navnlig ved Behandling af saadanne Raastoffer, der ikke med Fordel kan udvaskes eller amalgameres, eller som efter disse Oparbejdningsmaader endnu indeholder Guld i fint fordelt Tilstand. Ved Klorings- metoden ristes det guldholdige Materiale