Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Guld 365 Guldtræ og udsættes derpaa for Indvirkning af Klor eller Klorvand, hvorved Guldet omdannes til Auriklorid, der kan udludes med Vand. Af Opløsningen kan Guldet derpaa udskilles ved Tilsætning af Ferrosulfat eller ved Filtrering gennem Trækul, der tilbageholder det, hvor- efter Kullene bortbrændes. Kaliumcyanid- metoden beror paa, at fint fordelt Quid let opløses af en Opløsning af Kaliumcyanid, af hvilken det atter kan udfældes ved Hjælp af Zinkspaaner eller ad elektrolytisk Vej. Denne Fremgangsmaade har i de senere Aar fundet stor Anvendelse i Transvaal og Ural. Ovenstaaende Tabel viser den aarlige Pro- duktion af Guld i det 19. Aarh., angivet i kg, for en Del af Aarhundredets Vedkommende som Gennemsnit af en ti- eller femaarig Peri- ode. Den betydelige Nedgang i Aaret 1900 skyldes selvfølgelig den formindskede Produk- tion i Transvaal som en Følge af Krigen med England. Guld anvendes aldrig i ren Tilstand, da det er saa overordentlig blødt, at det meget hur- tigt vilde slides i mærkelig Grad, og man for- øger derfor Holdbarheden ved at l&gere Gul- det med Kobber, undertiden ogsaa med Sølv, sjældnere tillige med Jærn og Kadmium, idet man derved tillige opnaar at kunne frembringe forskellige Farvetoner. Quldholdigheden af saadanne Legeringer angives enten i Karat eller i Tusendedele, se Finholdighed. Foranstaaen.de Tabel angiver saaledes Sam- mensætningen af forskellige mere almindeligt j benyttede Guldlegeringer. Legeringernes Indhold af Guld prøves un- dertiden ved den saakaldte Stregprøve, der bestaar i, at man guider den paagældende Guldgenstand paa en saakaldt Probersten, en i'iied fint Smergelpulver afsleben sort Kisel- skifer, der er svagt indfed'tet med Bomolie, og derpaa sammenligner Farven af den Streg, som Guldet afsætter, med Streger af forskel- lige Prøvenaale, d. v. s. Guldstifter af forskel- lig, men kendt Finholdighed. For imidlertid sikrere at sammenligne Stregerne maa de først behandles med Salpetersyre, som opløser til- stedeværende Sølv og Kobber. Det maa dog bemærkes, at denne Stregprøve selv i meget øvede Hænder kan give ret usikre Resultater. En nøjagtigere Bestemmelse sker ved en ke- misk Undersøgelse, sædvanlig ved den saa- kaldte Afdrivning eller Kupellation. Denne bestaar i, at man afvejer en ringe Mængde Guld, sammensmelter det med 3 Gange saa meget Sølv og noget mere Bly og opheder den dannede Legering i en Muffelovn, hvorved de fremmede Metaller med Undta- gelse af Sølv vil gaa over i Blyet. Den re- sterende Legering af Guld og Sølv behandles iræd Salpetersyre, som opløser Sølvet, saa- ledes at man kan veje det tilbageblevne rene Foruden til Mønter og Guldsmedearbej- der anvendes Guld af Tandlæger til Plom- jering af Tænder, endvidere af Bogbindere og Listefabrikanter o. I., i Form af Bladguld til Forgyldning, som Guldtraad til Possement- arbejder og til Farvning af Glas og Porcellæn. • il Fremstilling af Urdele, der skal være naarde som Staal men ikke som dette maa være udsatte for at ruste, anvendes under- boen Legeringer af Guld og Palladium. Guldet saar i Handelen dels i Form af Barrer eller ^ouillons, men benyttes iøvrigt af Guldsme- dene sædvanlig i Form af nye 20 Kronestyk- ker eller til galvanisk Forgyldning i Form af Guldblik, der oftest har en Finholdighed som Dukatguld, nemlig mindst 979 pro mille, samt i ringe Mængde i Form af rent Guld (i Dan- mark aarlig næppe 100 kg). Se iøvrigt Auri- klorid. Guldbillelak se G u 1 d f e r n i s. .Guldblomme se Arnikablomster. Guldbronze d. s. s. Aluminiumb r onz e (se Aluminium). Guldfernis kaldes forskellige Terpentinolie- fernisser eller Spirituslakker, som er farvede gule eller gulrøde med Gummigut, Drageblod, Sandel, Pikrinsyre, Gurkemeje o. 1. Herhen høier ogsaa den saakaldte Guldbillelak, Spirituslak, der er farvet med Fuksin eller Metylviolet, hvorved den giver et metalglin- sende, henholdsvis grønligt eller rødligt Over- træk, f. Eks. paa Lædergenstande (Balsko). En smuk Metalglans faas ved samtidig Anven- delse af begge Farvestofferne. Guldfisk se Fisk. Guldklorid se Auriklorid. Guld, kolloidalt, Aurum colloidale, anvendes i Medicinen saavel udvendig som indvendig mod Syfilis, Kræft og Øjensyg- domme og fremstilles ved Reduktion af Brint- auriklorid, opløst i Vand, med Formaldehyd og Udfældning med Alkali i Form af et mørkt, mat Pulver. Guldlegeringer se Guld. Guldokker se Okker. Guldorange se T r o p æ o 1 i n. Guldpapir se Buntpapir. Guldpurpur, efter Opfinderen (1668) ogsaa kaldet Cassius G uldpurpur, er fint for- delt Guld, der er bundfældet sammen med forskellige voluminøse Stoffer, navnlig Tin- syre, men ogsaa Magnesia eller Aluminium- hydroxyd. Om det kun mekanisk hefter ved disse, eller om der foreligger en kemisk For- bindelse, er ikke afgjort, men det første er det sandsynligste. Det er efter Fremstillingsmaa- den — sædvanlig Tilsætning af en Blanding, af Stanni- og Stannooxyd til en Opløsning af Auriklorid — et purpurrødt, brunt eller sort Pulver, der navnlig benyttes til Fremstilling af Rubinglas og i Glas- og Porcellænsmaleriet til Fremstilling af rosa til rubinrøde Nuancer. Guldregntræ, Dansk Pokkenholt, Vedet af Guldregnen, Cytisus Laburnum, har en smal lys Splint og en gulbrun til choko- ladebrun Kærne, der paa et Tværsnit viser talrige lyse, bølgeformede Tværlinier. Det er haardt, tungt, vanskelig spalteligt og ikke syn- derlig holdbart og benyttes til finere Drejer- arbejder, Maalestokke og Musikinstrumenter. Guldsalt se Auriklorid. Guldsatinober se M ø n j e. Guldslagerhud, Guldslagerhinde, se Bladmetaller. Guldsvovl se Antimonsulfid. Guldsøm se Buckelsøm. Guldtraad se Metaltraad. Guldtræ er et, vistnok Ira Australien, mu- ligvis ogs'aa fra Bagindien stammende Ved, der paa et friskt Snit viser regelmæssige gul- røde Længdestriber paa en ganske lys Bund, som ved at udsættes for Luften bliver dybt rødt. Det er haardt, vanskelig spalteligt, tun- gere end Va.nd og lugter paa friske Snitflader af Voks og Roser. Paa et Tværsnit viser det afvekslende lyse- og mørkerøde Tværzoner og kan modtage en meget høj og smuk Poli-