Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gulerod 366 Gulvtæpper tur. Træet benyttes til finere Snedkerarbej- der og til Stokke, Paraplyer o. 1. Gulerod (M o h r e ell. Mohrriibe; Car- rot; Car ot te) er en Slægt af Skærmplan- ternes Familie, af hvilke den almindelige Gule- rod, Daucus car ota, i forskellige Varie- teter dyrkes for den stærkt opsvulmede Pæle- rods Skyld. Den bruges dels som Foder- plante, dels til Husholdningsbrug og indehol- der sædvanlig 86—92 % Vand, 1,0—1,5 % Æggehvidestoffer, 0,20—0,26 % Fedt, 1,2 % Træstof, 2 % Sukker, 6,4—9 % andre kvæl- stoffri Ekstraktivstoffer og 0,8 % Aske. An- gaaende Saftens Anvendelse se Gulerod- s a f t. »Frøet« udgøres af Smaafrugterne, der er flade paa den ene Side og runde paa den anden, og som paa Ribberne er forsynede med kortere og længere, i Spidsen hagekrummede Børster. Der gaar sædvanlig c. 260—270 000 Frø paa 1 kg og bruges sædvanlig til Udsæd c. 5—7 kg pr. ha, hvorefter man gennemsnitlig regner et Udbytte af c. 100 kg Rødder af 1 kg Frø. De i Skiver skaarne, tørrede og brændte Rødder bruges undertiden som Kaffesurrogat. Gulerodsaft, Sirop de Carotte, R o o b eller Succus Dauci, er den udpressede og til Sirups Konsistens inddampede Saft af Gule- rødder, som har været anvendt som Husraad mod forskellige Forkølelsessygdomme. Den kan bl. a. fremstilles ved Udkogning af de om- hyggelig rensede Rødder i Vand, Udpresning, Klaring ved Filtrering gennem Filt eller Flonel og Inddampning ved svag Varme. Gul-i-pista se G a 1 æ b 1 e r. Gul Jord se Okker. Gullandsk — se Gotlandsk —. Gultræ benyttes dels som Benævnelse for F i s e 11 r æ (s. d.), dels som Betegnelse for Vedet af Farvemorbærtræet, Ma- dura tinctoria, ogsaa kaldet Gult Brasilietræ, Gammel Fustik eller Ægte G u 11 r æ. Kærnevedet, der er haardt, temmelig let, brunliggult med orangegule Aa- res, kommer i Handelen befriet for Bark og Splint. Det nordamerikanske M a c 1 u r a a u- r a n t i a c a benyttes under Navn af O s a g e Orange, Bo w-w o o d, til Jærnbanesveller, Gadebrolægning og Snedker- og Drejerarbej- der og kendes let fra førstnævnte paa sine ringformet ordnede Porer. Gultræ indeholder det gule Farvestof Morin, der er tungt op- løseligt i varmt Vand, og M a c 1 u r i n, der er beslægtet med Garvesyre. Naar Træet be- fugtes med Kalilud eller Ammoniak, farves det orangegult, og naar det opvarmes, med Salt- syre, bliver det mørkviolet. Af de i Handelen gaaende Sorter kan som den bedste nævnes Kubagultræ, der kommer fra Antillerne. Dernæst følger T u s p a n fra Mexico, end- videre Tampico, Maracaibo, Tabasco, Domingo o. a. Af Træet fremstilles nu ofte den saakaldte Gultræekstrakt, Kuba- ekstrakt, ved Ekstraktion med Vand og Inddampning af Udtrækket, der faas i tyk- fiydende Form fra Frankrig og Tyskland, i fast Form fra Nordamerika. Den flydende har en smudsiggul, den faste en olivenbrun Farve. Til Brug i Tøjtrykkeriet og til Akvarelfarver fremstilles en Farvelak, oftest kaldet Kuba- 1 a k, ved at fælde en Ekstrakt af Træet med Alun og Ammoniak, ofte under Tilsætning af Stivelse. Det frafiltrerede Bundfald har en olivengrøn Farve. Gultræ giver en smuk, men ikke meget holdbar gul Farve paa alunbejdsede løjer og anvendes oftest til Blandingsfarver, bl. a. til at ophæve det blaalige Skær, som findes hos mange sorte Farver. Qulvmaatter se Dørmaatter. Gulvtæpper (Fu s s t e p p i c h e; Carpets; Tapis) fremstilles i en Mængde forskellige Kvaliteter og af mange Raastoffer, hovedsage- lig dog uldne, baade afpassede og i Længder. Saadanne Tæpper skal have en vis Blødhed og Tykkelse, hvilket kan opnaas paa forskellig Maade. Ved dem, der væves paa sædvanlig Maade af to Traadsystemer, Kæde og Islæt, benytter man saaledes særlig tykt Garn (T y- rolertæpper, Engelske Tæpper, Ef- Fig. 149. Axminstertæppe, overskaaret paatværs af Islætten. tcrligninger af de venezianske Tæpper etc.), eller man anvender flere Garnsystemer, idet man forbinder to eller tre Væv, af hvilke hver har sit Kædetraadssystem og sit Islæt- system (Dobbelte eller K i d d e r m i n- stertæpper, Tredobbelte ell. Skot- ske Tæpper), eller man kan endelig for- binde et almindeligt Grundvæv med et sær- ligt System af tykke Islættraade (Chenil- le t æ p p e r, Axminstertæppe r, Smyr- na-, Tyrkiske eller Savonnerietæp- per) eller med et særligt System af tykke Kædetraade (B rysseler- Tourna y-V e- 1 our s tæp per, Tapestry- og Tape- st r y-Velourstæpper), idet i de to sidst- nævnte Tilfælde Traadene i det tredje Sy- stem danner Nopper eller smaa Slynger, der hæver sig op over Grundvævet. Nopperne kan enten være opskaarne eller uopskaarne. Fig. 150. Smyrnatæppe, set fraoven og gennemskaaret paatværs af Kædetraadene. Chenilletæpper fremstilles ved i et alminde- ligt Qrundvæv med Kæde af Hør, Jute eller Bomuld, sjældnere af Uld, og med Islæt af Mør, Bomuld eller Jute at indføre en særlig Islæt af Chenille (s. d.), hvorved faas et Flor, hvis Højde er afhængig af de nævnte Chenille- traades Art. Saadanne Tæpper bruges imid- lertid mere til Bordtæpper og Portierer end som egentlige Gulvtæpper. Axminstertæpper fremstilles ved Hjælp af en særlig chenilleag- tig Islæt paa en Maade, der vil forstaas ved en Betragtning af Fig. 149; c er her Chenille- islætten og s Grundvævets Islæt, k Grundvæ- vets Kæde og ki en særlig Kæde, der fasthol- der Chenilletraadene. For at gøre Tæpperne tykkere anvender man ogsaa ofte en særlig Fyldkæde, k-?. Smyrnatæpper fremstilles sæd-