Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gummi 367 Gummi Arabicum vanlig paa en Stol med lodret Kæde, ligesom Hautelissetæpper, se Gobelins, paa den Maa- de, at de Islættraade, der skal danne Floret, enkeltvis knyttes til Kædetraadene som vist paa Fig. 150, hvor k er Grundvævets Kæde, s Grundvævets Islæt og S Florislætten. løv- rigt kan Knytningen ogsaa foregaa paa anden Maade end her vist. Kæden og Grundislætten bestaar af stærkt snoet Uld, Hamp, Hør eller Jutegarn, Flor islætten sædvanlig afUld, sjæld- nere af Silke. Kokusmaatter fremstilles paa lignende Maade som Smyrnatæpper eller ved Hjælp af særlige Vævestole. De Tæpper, ved hvilke Floret dannes af særlige Kædetraade, fremstilles som Fløjl, saaledes at de er for- synede med et dobbelt Grundvæv. Man skel- ner mellem følgende Sorter: Brysseler- tæpper, ved hvilke de Kædetraade, der dan- ner Floret, ikke er trykte men ensfarvede, og ved hvilke Nopperne ikke er opskaarne; Tournay-Velourstæpper, Wilton Carpets er fremstillede paa samme Maade, men med1 Nopperne opskaarne; Tapestry liar trykt Florkæde og uopskaarne Nopper; Ta p e s t r y-V elo urstæpper trykt Flor- kæde og opskaarne Nopper. Se iøvrigt de spe- cielle Artikler. Gummi er Benævnelsen paa en stor Gruppe Stoffer, der staar Kulhydraterne meget nær, og søm er meget udbredte i Planteriget. De har alle en større eller mindre Lighed med den mest bekendte Repræsentant for denne Gruppe, det almindelige Gummi arabicum og har endvidere alle det tilfælles, at de er amorle, at de med Vand giver tykke, klæb- rige Vædsker eller bulner ud deri til en tyk Slim, er uopløselige i Alkohol og ved Kogning med Vand og fortyndede Syrer omdannes til Sukkerarter. Som væsentligste Bestanddele indeholder de Arabin og C er a sin, For- bindelse af Kalk med de til Kulhydraterne hø- rende Arabinsyre og Meta-Arabinsyre, end- videre vekslende Mængder P1 a n t e s 1 i m samt altid nogle uorganiske Stoffer (0,3—4,8 %). Arabin, Arabinsyre forekommer i Gummi, bundet til en ringe Mængde Kalk og kan fremstilles i ren Tilstand, naar man til en Gummiopløsning sætter Saltsyre og Alkohol, hvorved det udskilles. Det danner et hvidt Pulver, som er let opløseligt i Vand og som ved Tørring ved 100° gaar over til Meta-Ara- binsyre, der er uopløseligt, men som ved Be- handling med Alkalier igen gaar over til Ara- bin. Cerasin, ogsaa kaldet B a s s o r i n eller Traganthin, er et farveløst, i Vand og Al- kohol uopløseligt Stof, der ligesom Arabinet forekommer bundet til Kalk. Rimeligvis er Cerasin ikke et bestemt kemisk Individ, men det synes at have noget forskellige Egenska- ber, eftersom det fremstilles af den ene eller den anden Art Gummi. Eftersom det ene eller det andet af de her nævnte Stoffer udgør Ho- a edbestanddelene af Gummierne, skelner man sædvanlig mellem: 1) Gummier, der navnlig indeholder Arabin og (ikke alle) kun en me- ringe Mængde Cerasin. Hertil hører Gummi arabicum og andre Arter Aka- cie gummi, Peroniagummi, Anacar- Rågummi og nogle andre. 2) Gummier, der indeholder større Mængder Cerasin, og som derfor ikke er fuldt opløselige i Vand. Hertil hører Kirsebærgummi og Gummi, stammende fra andre Frugttræer, endvidere f ragan th, Chagualgummi o. a. 3) Undertiden regnes ogsaa til Gummiarterne de forskellige Slags P1 a n t e s 1 i m, der findes i Kvædekærner, Hørfrø, mange Slags Alger,. Tang, Salep o. a. Medens de arabin- og cera- sinholdige Gummier antages at stamme fra en Omdannelse af Cellemembranernes Træstof,, dannes de planteslimholdige ofte som Celle- indhold i særlige, saakaldte Slimceller. Sorn mindre væsentlige Bestanddele findes i Gum- mi foruden uorganiske Stoffer tillige ofte Suk- ker, Garvesyre og Farvestoffer. Gummien fly- der ofte frivillig ud af . Træerne og forekom- mer ogsaa hyppigt i disses Mælkesaft, blan- det med Harpiks, Farvestof og æterisk Oliev som saakaldte Gu mm ihar p iks er, hvor- til hører Ammoniakgummi, A s a n t-, Bdellium-, Euphorbiaharp iks. Gal- banum, Qummigut, Myrrh a, Oliba- num, Opoponax og Sagapen. Se iøv- rigt under de særlige Artikler. Gummi bruges ogsaa ofte i daglig Tale —- fejlagtigt — som Betegnelse for K a u t s j u k Guttaperka. Gummi Arabicum, Arabisk G u m m i,, er en. væsentlig af Kalciumarabinat (arabmsw Kalk) bestaaende Gummi, der frivilligt flyder ud af forskellige, navnlig afrikanske Arter’’' Akacie, vistnok hovedsagelig Acacia Se- negal eller A. V e r e k,\mpn iøvrigt er Op- rindelsen til de forskellige Artefi endnu noget usikker. Gummien dannes i Regntiden indtil Oktober i Træet og i den paafølg&ft^tørre Tid revner Barken, hvorefter Gummien siver ud af Revnerne og stivner i Luften. Man skel- ner sædvanlig i Handelen mellem arabisk Gummi eller Ni 1 gumm i og S e n e g a 1- gu mm i, af hvilke førstnævnte bringes i Han- delen fra den nordøstlige Del af Afrika, sidst- nævnte fra Senegal over Frankrig. Blandt de bedste Sorter arabisk Gummi kan følgende nævnes: Kordofangummi danner rund- agtige, indtil 2 cm lange, bleggule eller sjæld- nere farveløse Korn, der kun i simplere Kva- liteter er stærkere farvede. Den kendes let fra de bedre Sorter Senegalgummi derpaa, at selv de store Korn helt igennem er fulde af smaa Revner, medens Senegalgummi kun er revnet paa Overfladen, men har en tæt Kærne. Den kommer navnlig fra Distriktet Bara over Alexandria og Triest, men efter Maddhistkri- gene er Indførslen til Europa af denne for- trinlige Vare næsten gaaet i Staa. Sennar- gummi staar i Kvaliteten Kordofangummi nærmest og bestaar af smaa Korn, sædvanlig af bleggul Farve. S u a k i n er mørkere, inde- holder ofte ganske smaa Korn og Støv og indsamles navnlig i Takka, hvorfra det ud- skibes over Suakin ved det røde Hav. Blandt Mellemsorterne staar Geddahgummi øverst. Den er ganske vist sædvanlig noget mørkfarvet, men udmærker sig ved en meget stor Klæbekraft. Somaligummi fremkom- mer i meget forskellige Kvaliteter og meget blandet, hvilket sandsynligvis kommer af, at den stammer fra flere forskellige Arter Aka- cie. S enn ar gummi er for Tiden den Gum- miart, der spiller den største Rolle, og den sælges ofte under Navn af arabisk Gummi. Indsamlingen finder Sted af særlige Stammer, der hertil benytter deres Krigsfanger, og som bringer Udbyttet til bestemte Pladser ved Floderne, hvor Franskmændene bytter sig det til mod Bomuldstøjer, Vaaben, Krudt, Smyk- ker o. s. v. Gummien forekommer i den fran-