Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gummi Arabicum 368 Gummilak sen der ske Handel i en Mængde forskellige Kvalite- ter, af hvilke der først skelnes mellem Gom- me du bas du fleuve, Gomme du haut du fleuve eller Gomme de Galam og SaJabreda eller Gomme friable, der bestaar af smaa Korn eller tynde, ormfor- mede Stykker. I 1896 udførtes af disse Sor- ter 220 239 Sække Bas du fleuve, 44 481 Sække Galam og 1146 Sække Salabreda. Disse Sor- ter bliver derefter sorterede efter Størrelse og Udseende i en Mængde forskellige Kvali- teter, saasom Electissimum, Electum etc., A 1 b i s s i m u m, Album etc. eller og- så a som Blanche, Rouge etc., Forsendel- sker sædvanlig i Jutesække, der indehol- 80—90 kg. Den arabiske Gummi sorteres paa lignende Maade i Triest, i mindre Mængde i Hamburg. I den senere Tid synes ogsaa Eks- porten fra tysk Østafrika og tysk Sydvestaf- rika at faa større Betydning, men Sorteringen lader her endnu meget tilbage at ønske. Saa- ledes blandes den fortrinlige, fra Acacia horrida og A. u sambarensis stam- mende Gummi ofte med ringere Sorter, bl. a. den fra A. Giraf fæ stammende, hvorfor de udførte Varer hidtil ikke har kunnet opnaa no- gen rimelig Pris. Af andre Arter Akaciegum- mi, der anvendes paa samme Maade, kan næv- i ndi'skG u m m i af forskellige ost- irtclis<ke Arter Akacie, hvortil ogsaa sædvanlig reRn<Js Feroniagum’ini (s. d.). Australsk z eller Wa 111 e.gfuW^i, der faas af A. pye- ranthaJ. der er meget mørkfarvet men let Vand og har stor Klæbekraft. End- i s k, Angola- og B e n g u e- I a Kunimi, der dog kun fremkommer i min- dre Mængder. De mørkere Sorter bliver undertiden ble- gede med Svovlsyrling, der ledes gennem en Gummiopløsning, hvorefter Overskuddet af Syren bortskaffes ved Tilsætning af Baryum- karbonat og Filtrering gennem et Lag fugtig, frisk fældet Aluminiumhydroxyd. Ved sidst-' nævnte Filtrering alene kan man ogsaa give de lysere Sorter en tilstrækkelig Blegning, og formentlig vil man ogsaa ved en Behandling med Ozon kunne opnaa gode Resultater. Gum- mi forfalskes paa forskellig Maade, navnlig ved Tilsætning af ringere Sorter eller ved Hjælp af Kirsebærgummi. Sidstnævnte er paa Grund af sit Cerasinindhold ikke fuldstændig opløselig i Vand, men da det samme er Til- fældet med enkelte daarligere Sorter Gummi arabicum, er en saadan Indblanding ikke altid let at konstatere. En Indblanding af ren, i Stykker formet Dekstrin, der ikke sjældent forekommer, lader sig let paavise ad kemisk Vej. Pulveriseret Dekstrin eller Stivelse be- nyttes ogsaa til Indblanding i pulveriseret Gummi. En god Gummi skal opløse sig i sin lige Vægt Vand til en kun svagt opalesce- rende, tyk, slimet Vædske, G u m m i s 1 i m. Naar Gummien gaar i Handelen i Form af en saadan Opløsning, giver man den som Regel en ringe Tilsætning af Karbolsyre eller et an- det Antiseptikum, da den ellers let gaar i Gæ- ring og derved mister sin Klæbekraft. Gummi arabicum anvendes i Tekniken paa mangfol- dige Omraader: til Gummering, som Tilsæt- ning til Blæk for at give dette Glans og den rette Konsistens, som Tilsætning til Akvarel- farver, i Litografien, i Tændstikfabnikationen, som Tilsætning til Farver ved Tøjtrykning og i de reneste Kvaliteter til Appretering ved fi- nere hvide Varer, f. Eks. hvide Silkevarer og Kniplinger. I Medicinen anvendes den dels til Fremstilling af Emulsioner (s. d.), til Binde- middel for Piller o. 1. og til Fremstilling af for- skellige Præparater, f. Eks. Gummisirup, der bestaar af 1 Del Gummislim og 3 D. Sukker- sirup. Gummi Elasticum se K a u t s i u k. Gummigut (Gummigut; Gambodge; Gomme-gutte), Gu tt i, Gummi Resina Gutti, Gummi Cambodgæ, er en Gum- miharpiks, der forekommer i Barken, Marven, Bladene og Frugterne af forskellige Arter G a r c i n i a, der navnlig vokser i Bagindien og, paa Ceylon. Mælkesaften bringes til at flyde ud af Træerne ved Indsnit i disse, oftest saaledes, at man fra lidt over Jordoverfladen og indtil en Højde af 10 m danner et skruefor- met Indsnit, langs nedad hvilket Saften flyder, og den opsamles da forneden og fyldes over paa smaa Bambusrør, i hvilke den stivner i Løbet af en Maanedstid. Undertiden opsamles den imidlertid ogsaa i Kokusnødskaller, i Rør, lavede af forskellige Slags Bark, eller i flade Beholdere, lavede af forskellige Blade o. s. v., og man kan som Regel paa Stykkernes Over- flade se Aftryk af de forskellige, til Opsamlin- gen benyttede Materialer. Man skelner i Han- delen sædvanlig mellem Kagegummigut og Rørgummigut, af hvilke førstnævnte danner indtil 2 kg tunge Skiver eller uregel- mæssige Klumper, der sædvanlig har en brun, ru Overflade og et ujævnt, mat Brud. Rør- gummigut er næsten altid opsamlet i Bambus- rør og viser derfor paa sin Overflade Aftryk af Bambusrørets Hulhed. Stængerne er sæd- vanlig 3—6 cm i Gennemsnit. Den længde- stribede Overflade er lysere, og Bruddet er sædvanlig mere ensartet lyst gulbrunt og mere glinsende end hos Kagegummigut. Den kom- mer navnlig i den europæiske Handel over Bankok, Saigon, Singapore og Hongkong. Gum- migut bestaar af 72—80 % af en gul, i Vand uopløselig Harpiks, 23—48 % Gummi, medens Resten bestaar af Vand og Urenheder. Paa Grund af sin Sammensætning kan den hverken opløses i Vand eller Alkohol, men danner over- maade let en smuk, gul Emulsion med Vand, idet Gummien opløses og holder de fine, gule Harpikskugler emulsionerede. Den har en først mild, senere skarp brændende Smag og er me- get giftig. Den bruges især til Vandfarver, Papirfarvning, Fremstilling af Guldfernisser og udgør paa Grund af sine stærkt afførende Egenskaber en Bestanddel af forskellige af- førende Piller. Gummiharpikser se G u m m i. Gummilak (Gummilack; Lack eller Qummilack; Laque ell. Gomme-Iaque), Lacca ell. Resina Lacca, er et harpiks- agtigt Stof, der ved Stikket af La k s k i o 1 d- I us en, Coccus lacca, bringes til at svede ud paa Grenene af forskellige ostindiske, mæl- kesaftførsnde Træer, f. Eks. forskellige Arter Croton, Ficus, Anon a, Schleicher a, Ziziphus butea o. fl. I Januar Maaned samler de ubefrugtede Hunner sig i saadanne Masser paa de saftrigeste, unge Grene, at disse faar en hel rød Farve, og afventer her Han- nerne. Efter at være bievne befrugtede stik- ker Hunnerne deres lange Snabel ind i Gre- nene, og snart derefter flyder Harpiksen frem og omhyller Dyrene, som imidlertid svulmer saa stærkt op, at hverken deres Ben, Følehorn