Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gummilak
369
Gum mi varer
eller andet kan kendes igen. Grenene mister
snart deres Blade og visner, og i Marts Maa-
ned er Udflydningen af Harpiksen endt, og
Harpiksen er stivnet. Inde i hver af de af Har-
piksmassen omsluttede Lus udvikler sig nu 20
—30 Unger, som i Oktober eller November
gennembryder Moderens Ryg og forlader Har-
piksen gennem smaa, cylindriske Huller, som
de borer deri. Indsamlingen af Harpiksen be-
gynder allerede i Februar og giver da en
smuk, rød, men temmelig uren Vare. Venter
man, til Ungerne er krøbne frem, er det meste
af Farvestoffet fortæret, men Harpiksen er da
renere, og da Farvestoffet efter Indførelsen af
Tjærefarvestoffer kun spiller en meget ringe
^Rolle, er de gennemborede Stykker nu de al-
mindeligst forekommende. Ved Indsamlingen
brækkes enten Grenene af og udgør, omgivne
af den rødbrune Harpiks, den saakaldte S t o k-
1 ak eller Stanglak. Lacca in baculis
eller in r a m u 1 i s, eller den stødes af Gre-
nene, hvorved den faas i Form af smaa uregel-
mæssige Stykker, den saakaldte Kornlak,
Lacca in granis. Undertiden smeltes den
af Grenene med Vand eller i Solvarmen og
danner da den saakaldte K1 u m p 1 a k eller
Kagelak, Lacca in massis, i Form af
ret store, runde Klumper. Den største Mængde
kommer fra Egnene omkring Ganges samt fra
Siam og Annam. De bedste Sorter faas fra
Bengalen og Iravadi, hvorfra de dels ekspor-
teres til Kina og Japan,, dels til Europa og
Amerika. Hovedudførselshavnene er Kalkutta
og Padang. Den største Mængde af Gummi-
lakken bliver i Indien oparbejdet til Udvin-
ding af det røde Farvestof La k d y e ell. La k-
1 a k, idet den udkoges med Vand eller Pot-
askelud, hvorved Farvestoffet opløses. Af Op-
løsningen udfældes enten Farvestoffet ved Til-
sætning af en eller anden Syre, eller Opløs-
ningen indkoges til en Sirup, der blandes med
Ler, Kridt eller Gips, formes til Stykker og
tørres i Solen. Den efter Udkogningen tilbage-
blevne Harpiks kaldes sædvanlig ogsaa Korn-
lak og bestaar af en Blanding af forskellige
Harpikser, Voks og Farvestof. I Europa ren-
ses Raastoffet ved Udkogning med Sodaopløs-
ning, hvorved Farvestoffet udtrækkes, saa-
ledes at det igen kan udfældes af Opløsningen
ved Tilsætning af Alun som en rød Lakfarve,
der bl. a. under Navn af Offenheimer-
Rødt benyttes en Del i Stedet i for Koche-
nille.
Den vigtigste Anvendelse af Gummilakken
er imidlertid Fremstillingen af S k æ 11 a k
(Schellak). Ved Fremstillingen af dette
gaar man ud paa at fraskille de tungest smel-
telige Harpikser og Urenheder. I Indien stø-
der man Gummilakken, fylder den i smalle
Sække, opvarmer disse til c. 140°, hvorved
Massen bliver flydende, vrider Sækkene og
lader den smeltede Masse løbe ud paa Pisang-
blade eller i den senere Tid sædvanlig paa
Metalplader, hvor den stivner. Den danner
derved tynde, 3—6 cm store, uregelmæssige
Stykker af ret forskellig Renhed, idet den bli-
ver des renere og klarere, jo tættere Sække-
tøi der har været anvendt, og jo mindre kraf-
tig; Sækkene har været pressede, ligesom den
ogsaa fremkommer i mørkere eller lysere Far-
ver (Native, Orange, Blond). Den er
uden Lugt og Smag, men udvikler ved Op-
varmning en meget karakteristisk Lugt. I ko-
gende Alkohol er den opløselig med Undtagelse
Meyers Vareleksikon.
af en ringe Rest, der bestaar af Plantelim,
men ved Afkøling udskilles igen, noget af Har-
piksen og Vokset; i kold Æter er den saa at
sige uopløselig, hvilket Forhold kan tjene til
Paavisning af en Indblanding af Kolofonium,
som er opløselig i Æter. Endnu sikrere paa-
vises en saadan Indblanding af Kolofonium ved
Behandling af den pulveriserede Vare med
Petroleumsbenzin, hvorefter man frafiltrerer
Benzinen og lader den fordampe. Har Varen
været ren, efterlader Benzinen ved Fordamp-
ning kun en meget ubetydelig Rest, medens
den i modsat Tilfælde efterlader al den op-
løste Kolofonium. I ren Tilstand opløses den
ved Kogning med en koncentreret Boraxop-
løsning, hvilken Opløselighed den dog kan
miste ved Blegning og Lagring. Skællak fin-
der en meget udstrakt Anvendelse til Fabrika-
tion af Segllak, i Hattefabrikationen, til Frem-
stilling af Møbelpolitur, Spirituslak, Læderlak,
Blæk, forskellige Slags Kit o. a. For at frem-
stille en farveløs Skællakopløsning kan man
enten filtrere den sædvanlige farvede Opløs-
ning gennem Benkul, eller, hvad der er billi-
gere, man kan benytte den i Handelen gaaende
blegede Lak, der imidlertid ofte indeholder
Klor. Denne fremstilles ved til en Opløsning
af Lakken i Alkohol at tilsætte Klornatron og
derpaa under Omrøring tilsætte fortyndet Salt-
-syre, saa længe som det dannede Bundfald
endnu opløser sig igen. Man lader derpaa Op-
losningen henstaa 24 Timer ved c. 20°, til-
sætter en Opløsning af Natriumthiosulfåt for
at bortskaffe Kloret og udfælder endelig Lak-
ken ved yderligere Tilsætning af Saltsyre. Det
fnuggede Bundfald udvaskes først omhyggeligt
med koldt Vand, koges derefter med Vand,
hvorved det smelter sammen, og æltes endelig
under Vand. Naar det begynder at blive sti-
vere, rulles det ud til Stænger, der snoes om
deres egen Akse, hvorved den bekendte Silke-
glans fremkommer.
En noget lignende Vare er den saakaldte
Li t i n b i s t i c ell. madagaskarsk Gum-
mi lak, der bestaar af en Blanding af for-
skellige Harpikser og Voks. Den faas fra Ma-
dagaskar, hvor den frembringes ved Stikket
af et Insekt, Gascardia madagasca-
r i e n s i s, og forskellige andre, ikke nærmere
bekendte Arter. Den er graagul og forekom-
mer sædvanlig i Klumper paa Størrelse som
Æg.
Gummiplaster. Emplast rum gummo-
s u m, E. gummi r e s i n o s u m, er Blypla-
ster, til hvilket er tilsat pulveriseret Ammo-
niakgummi og Galbanum. Det bruges mest
som blødgørende Middel mod Bylder.
Gummi-Resina er den latinske Betegnelse
for Gummiharpiks. G.-r. Ammoniacum =
Ammoniakgummi. — G.-r. Asa foetida
-- Dyvelsdræk. -— G.-r. Euphorbium =
Euforbium. — G.-r. Galbanum = Gal-
banum. — G.-r. Gutta = Gummigut. •—
G.-r. Myrrha = M y r r h a. — G.-r. Olibanum
= Virak.
Gummislim (Gummischleim; Slime
of Arabic gum; Mucilage de g o m-
m e) er en Opløsning af arabisk Gummi i Vand,
tilberedt uden Anvendelse af Varme af 1 Del
Gummi, der i Forvejen maa afskylles, og 2 D.
Vand. Den anvendes som Klæbemiddel og
medicinsk mod Diarrhoe, og maa til sidst-
nævnte Brug ikke have en syrlig Smag.
Gummivarer, fejlagtig Benævnelse for alle
24