Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Gummilak 369 Gum mi varer eller andet kan kendes igen. Grenene mister snart deres Blade og visner, og i Marts Maa- ned er Udflydningen af Harpiksen endt, og Harpiksen er stivnet. Inde i hver af de af Har- piksmassen omsluttede Lus udvikler sig nu 20 —30 Unger, som i Oktober eller November gennembryder Moderens Ryg og forlader Har- piksen gennem smaa, cylindriske Huller, som de borer deri. Indsamlingen af Harpiksen be- gynder allerede i Februar og giver da en smuk, rød, men temmelig uren Vare. Venter man, til Ungerne er krøbne frem, er det meste af Farvestoffet fortæret, men Harpiksen er da renere, og da Farvestoffet efter Indførelsen af Tjærefarvestoffer kun spiller en meget ringe ^Rolle, er de gennemborede Stykker nu de al- mindeligst forekommende. Ved Indsamlingen brækkes enten Grenene af og udgør, omgivne af den rødbrune Harpiks, den saakaldte S t o k- 1 ak eller Stanglak. Lacca in baculis eller in r a m u 1 i s, eller den stødes af Gre- nene, hvorved den faas i Form af smaa uregel- mæssige Stykker, den saakaldte Kornlak, Lacca in granis. Undertiden smeltes den af Grenene med Vand eller i Solvarmen og danner da den saakaldte K1 u m p 1 a k eller Kagelak, Lacca in massis, i Form af ret store, runde Klumper. Den største Mængde kommer fra Egnene omkring Ganges samt fra Siam og Annam. De bedste Sorter faas fra Bengalen og Iravadi, hvorfra de dels ekspor- teres til Kina og Japan,, dels til Europa og Amerika. Hovedudførselshavnene er Kalkutta og Padang. Den største Mængde af Gummi- lakken bliver i Indien oparbejdet til Udvin- ding af det røde Farvestof La k d y e ell. La k- 1 a k, idet den udkoges med Vand eller Pot- askelud, hvorved Farvestoffet opløses. Af Op- løsningen udfældes enten Farvestoffet ved Til- sætning af en eller anden Syre, eller Opløs- ningen indkoges til en Sirup, der blandes med Ler, Kridt eller Gips, formes til Stykker og tørres i Solen. Den efter Udkogningen tilbage- blevne Harpiks kaldes sædvanlig ogsaa Korn- lak og bestaar af en Blanding af forskellige Harpikser, Voks og Farvestof. I Europa ren- ses Raastoffet ved Udkogning med Sodaopløs- ning, hvorved Farvestoffet udtrækkes, saa- ledes at det igen kan udfældes af Opløsningen ved Tilsætning af Alun som en rød Lakfarve, der bl. a. under Navn af Offenheimer- Rødt benyttes en Del i Stedet i for Koche- nille. Den vigtigste Anvendelse af Gummilakken er imidlertid Fremstillingen af S k æ 11 a k (Schellak). Ved Fremstillingen af dette gaar man ud paa at fraskille de tungest smel- telige Harpikser og Urenheder. I Indien stø- der man Gummilakken, fylder den i smalle Sække, opvarmer disse til c. 140°, hvorved Massen bliver flydende, vrider Sækkene og lader den smeltede Masse løbe ud paa Pisang- blade eller i den senere Tid sædvanlig paa Metalplader, hvor den stivner. Den danner derved tynde, 3—6 cm store, uregelmæssige Stykker af ret forskellig Renhed, idet den bli- ver des renere og klarere, jo tættere Sække- tøi der har været anvendt, og jo mindre kraf- tig; Sækkene har været pressede, ligesom den ogsaa fremkommer i mørkere eller lysere Far- ver (Native, Orange, Blond). Den er uden Lugt og Smag, men udvikler ved Op- varmning en meget karakteristisk Lugt. I ko- gende Alkohol er den opløselig med Undtagelse Meyers Vareleksikon. af en ringe Rest, der bestaar af Plantelim, men ved Afkøling udskilles igen, noget af Har- piksen og Vokset; i kold Æter er den saa at sige uopløselig, hvilket Forhold kan tjene til Paavisning af en Indblanding af Kolofonium, som er opløselig i Æter. Endnu sikrere paa- vises en saadan Indblanding af Kolofonium ved Behandling af den pulveriserede Vare med Petroleumsbenzin, hvorefter man frafiltrerer Benzinen og lader den fordampe. Har Varen været ren, efterlader Benzinen ved Fordamp- ning kun en meget ubetydelig Rest, medens den i modsat Tilfælde efterlader al den op- løste Kolofonium. I ren Tilstand opløses den ved Kogning med en koncentreret Boraxop- løsning, hvilken Opløselighed den dog kan miste ved Blegning og Lagring. Skællak fin- der en meget udstrakt Anvendelse til Fabrika- tion af Segllak, i Hattefabrikationen, til Frem- stilling af Møbelpolitur, Spirituslak, Læderlak, Blæk, forskellige Slags Kit o. a. For at frem- stille en farveløs Skællakopløsning kan man enten filtrere den sædvanlige farvede Opløs- ning gennem Benkul, eller, hvad der er billi- gere, man kan benytte den i Handelen gaaende blegede Lak, der imidlertid ofte indeholder Klor. Denne fremstilles ved til en Opløsning af Lakken i Alkohol at tilsætte Klornatron og derpaa under Omrøring tilsætte fortyndet Salt- -syre, saa længe som det dannede Bundfald endnu opløser sig igen. Man lader derpaa Op- losningen henstaa 24 Timer ved c. 20°, til- sætter en Opløsning af Natriumthiosulfåt for at bortskaffe Kloret og udfælder endelig Lak- ken ved yderligere Tilsætning af Saltsyre. Det fnuggede Bundfald udvaskes først omhyggeligt med koldt Vand, koges derefter med Vand, hvorved det smelter sammen, og æltes endelig under Vand. Naar det begynder at blive sti- vere, rulles det ud til Stænger, der snoes om deres egen Akse, hvorved den bekendte Silke- glans fremkommer. En noget lignende Vare er den saakaldte Li t i n b i s t i c ell. madagaskarsk Gum- mi lak, der bestaar af en Blanding af for- skellige Harpikser og Voks. Den faas fra Ma- dagaskar, hvor den frembringes ved Stikket af et Insekt, Gascardia madagasca- r i e n s i s, og forskellige andre, ikke nærmere bekendte Arter. Den er graagul og forekom- mer sædvanlig i Klumper paa Størrelse som Æg. Gummiplaster. Emplast rum gummo- s u m, E. gummi r e s i n o s u m, er Blypla- ster, til hvilket er tilsat pulveriseret Ammo- niakgummi og Galbanum. Det bruges mest som blødgørende Middel mod Bylder. Gummi-Resina er den latinske Betegnelse for Gummiharpiks. G.-r. Ammoniacum = Ammoniakgummi. — G.-r. Asa foetida -- Dyvelsdræk. -— G.-r. Euphorbium = Euforbium. — G.-r. Galbanum = Gal- banum. — G.-r. Gutta = Gummigut. •— G.-r. Myrrha = M y r r h a. — G.-r. Olibanum = Virak. Gummislim (Gummischleim; Slime of Arabic gum; Mucilage de g o m- m e) er en Opløsning af arabisk Gummi i Vand, tilberedt uden Anvendelse af Varme af 1 Del Gummi, der i Forvejen maa afskylles, og 2 D. Vand. Den anvendes som Klæbemiddel og medicinsk mod Diarrhoe, og maa til sidst- nævnte Brug ikke have en syrlig Smag. Gummivarer, fejlagtig Benævnelse for alle 24