Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Haardbly 376 Hagl blodrig, til Læderhuden hørende Papil, Haar- papillen, som stadig afsondrer de til Haarets Dannelse nødvendige Hornceller. Haaret be- staar af en løsere, indre Kerne, den saakaldte Marv, der dog ofte mangler i tyndere Haar og i Spidsen af tykkere, og et ydre, fastere Barklag, i hvilket Farvestoffet findes, og som igen omsluttes af et Lag tynde, pladeformede Celler, den saakaldte Yderhinde. Man træffer i Naturen alle Overgange, fra de blødeste Uld- haar til Pindsvinets Pigge, og i Overensstem- melse hermed varierer de forskellige Haars Betydning i meget betydelig Grad. Man skel- ner sædvanlig mellem U1 d h a a r. der er tynde, bløde og sædvanlig bølgeformet kru- sede, Dækh aa r, der i ethvert Fald i den yderste Tredjedel er lige og mere stive, skarpt tilspidsede og sdævanlig tykkere og mørkere farvede end Uldhaarene paa det samme Dyr, og Stikkelhaar, hvorved man forstaar korte, spidse Haar, der sædvanlig forekommer paa tyndere behaarede Legemsdele. Grovere Haar er Børster og Pigge. Uld- og Dæk- haarene danner tilsammen Dyrenes Pels, der er des tættere og sædvanlig ogsaa des blø- dere, jo koldere Klima Dyret har levet i. Naar man i Handelen taler om Haar, forstaar man altid herved Menneskehaar. Foruden Menne- skehaar benyttes som bekendt til Børstenbin- derarbejder (s. d.). Haarene af Svin, Maar, Hornkvæg, Odder og Egern, til Filt Haarene af Hare, Kanin, Bæver, Odder, Ged og Horn- kvæg, tri og Fæhaar, til Polster- materiale Hcstehalehaar og Kohalehaar og til HaarSug navnlig Hestehaar. Menneskehaar anvendes som bekendt til Fremstilling af Parykker, Fletninger, Chig- nons etc. Det er navnlig Kvindehaar, som be- nyttes, idet Værdien væsentlig retter sig efter Farven og Længden. Dyrest er det rent hvide, det blonde, navnlig det guldgule, og det sort- skinnende Haar. Sidstnævnte er oftest kort og erstattes derfor ofte af farvet Haar, lige- som meget andet Haar ogsaa bliver farvet efter først at være underkastet en Vaskning og Sortering. Det blonde Haar kan ogsaa fremstilles af de mørkere Sorter ved Bleg- ning med Brintperoxyd. Haar skal stamme fra levende Mennesker, da saakaldt »dødt« Haar fra Lig er skørt, mat og ikke tilstrække- lig smidigt. Hovedstedet for Haarhandelen er Paris, hvor der aarlig afholdes et større Mar- ked, ligesom paa forskellige Steder i Tysk- land (Frankfurt a/M., Fulda, Heilbronn, Leip- zig o. fl. St.). Priserne varierer efter Haare- nes Kvalitet og efter Varens Tilstand (raa eller renset) ligefra 5 til 350 Kr. pr. kg. En betydelig Mængde kunstigt Menneskehaar fremstilles nu af Kunstsilke (s. d.), idet flere Traade klæbes sammen straks efter Dannel- sen. Haar i mangfoldige Former dannes ogsaa hos en Mængde Planter, og mange af disse finder ogsaa Anvendelse, f. Eks. Bomuld, Ka- pok, Plantesilke af forskellig Art etc. Haardbly se Bly. Haardug kaldes forskellige Stoffer, der en- ten fremstilles helt af Fæhaar eller Hestehaar, eller som kan have Kæde af Hørgarn eller Bomuld. Blandede Væv af denne Art benyt- tes saaledes almindelig til Grundvæv i Gulv- tæpper, medens grov Haardug af Hestehaar finder en betydelig Anvendelse som Presse- dug i Oliefabrikationen, til hvilket Brug Heste- haarene dog ikke sjældent erstattes af Ko- halehaar o. 1., der svækker Styrken betyde- ligt Hestehalehaarene kan ogsaa benyttes enkeltvis til Vævning, og paa den Maade fremstilledes navnlig tidligere forskellige Mø- belstoffer, nu navnlig det til Sigtedug an- vendte, løse Væv. (Smign. Hestehaar). Haarkis se M i 11 e r i t. Haarkvarts se Bjergkrystal. Haarlemmerolie, Oleum sulforato te- rebintinatum, er et fra Haarlem stam- mende Arkanum, der som de fleste af disse anbefales mod talrige Sygdomme. Det frem- stilles ogsaa undertiden paa Apotekerne efter følgende, tidligere officinelle Opskrift: 4 Dele Linolie ophedes i en aaben Skaal til c. 165 °, hvorefter der tilsættes i smaa Portioner l D. Svovl og efter nogen Afkøling 15 D. Terpen- tinolie. Haarolie se Makassarolie. Amerikansk Haarolie tilberedes af Ricinusolie, Alkohol og Parfume. Haarsten, Venushaar, Fléche d’ainour, er Handelsnavn for Kvarts med naalfortnige Indeslutninger af fremmede Mineraler. Haarvoks, Ceratum ad capillos, er en sædvanlig i runde Stænger eller firkantede Stykker støbt Blanding af Voks og Provence- olie, farvet sort med Kønrøg eller rød med Alkannarod og tilsat vellugtende æteriske Olier. Hagenia se K o s o. Hagl (Schrot; Shot; Dragées eller P lo mb de Chasse) er uden Anvendelse af nogen Form fremstillede smaa Blykugier, til hvilke anvendes Bly, som man, for at det lettere skal antage Kugleform, har sammen- smeltet med en ringe Mængde (0,3—0,6 %) Arsen. Fremstillingen foregaar paa den Maa- de, at man hælder det smeltede Bly i en med gennemhullet Bund forsynet Blikkasse, hvis Bund er bedækket med Sølverglød eller an- dre Blyoxyder, ned gennem hvilket det smel- tede Bly siver, for derpaa at dryppe ud gen- nem Bundens Huller i Form af Draaber. Disse falder ned gennem et 30—35 m højt Taarn og opfanges, efter at de undervejs er stivnede, forneden i en Beholder med Vand, til hvilket der er sat en ringe Mængde Svovlnatrium, idet denne Tilsætning bevirker, at Haglene overtrækkes med et ganske tyndt Lag Bly- sulfid, der beskytter dem mod Oxydering. Haglene bliver straks tørrede efter at være tagne op af Vandet, hvorpaa følger en Ud- skylning af alle de urunde Korn og en Sor- tering efter Størrelsen, hvorefter de gode Korn tilsidst poleres i en roterende Tønde med Grafit. Udsorteringen af de urunde Korn sker paa den Maade, at man lader Haglene trille ned ad et Skraaplan, og kun de helt runde Korn vil da naa dettes Ende. Efter en anden nu ret almindelig benyttet Fremgangs- maade hælder man det smeltede Bly ned paa Midten af en hurtigt roterende, horizontal! an- bragt Skive med en ophøjet, gennemhullet Messingrand, ud gennem hvis Huller Blydraa- berne slynges under samtidig Afkøling. Man fabrikerer sædvanlig 10 eller 12 Numre, af hvilke de højeste er de fineste, idet Diame- tren varierer fra 0,6 til 6 mm. I Handelen be- nævnes de sædvanlig Svane- og D y r e- hagl, Rævehagl, Harehagl, Ande- hagl, Høn s eh ag 1, Bekkasin hagl, Spurvehagl og Dunst.