Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gødning 375 Haar anvendes sædvanlig i en saadan Mængde, at man derved tilfører Jordbunden 30—60 kg vandfri Fosforsyre pr. ha. Blandt de Fosfor- syregødninger, der indeholder Fosforsyren i tungt opløselig Form, kan navnlig mærkes: Thomasslagge, Wiborgfosfat, W ol- t h e r f o s f a t og Benmel, hvilket sidste imidlertid paa Grund af sit Kvælstofindhold nærmere hører til de blandede Gødninger. De anvendes dels paa saadanne Jorder, hvor den opløselige Fosforsyre for hurtigt lader sig ud- vaske af Regnen, dels under saadanne For- hold, hvor man ønsker en mere langvarig Virkning, f. Eks. paa Enge og Græsmarker. De anvendes i noget større Mængde pr. ha end foregaaende, idet man sædvanlig gennem dem tilfører Jorden 40—100 kg Fosforsyre pr. ha. K a 1 i g ø d n i n g e n stammer saa at sige udelukkende fra de ved Stassfurth udvundne saakaldte Abraumsalte (s. d.). De vig- tigste er K a i n i t og Kaliumklorid, >K 1 o r k a 1 i u m«, men ogsaa andre af de der forekommende Salte finder Anvendelse, saa- som Karnallit, Kieserit, Sylvin og P o 1 y h a 1 i t De udstrøs sædvanlig om Ef- teraaret eller i Løbet af Vinteren i en saadan Mængde, at der derved tilføres Jorden c. 50 kg vandfri Kali pr. ha. Til Gødningsstoffer kan maaske ogsaa henregnes de i de senere Aar benyttede Renkulturer af for- skellige Bakterier, der ved at vokse sammen med forskellige Bælgplanter, f. Eks. Lupiner, idet de frembringer særlige Knolde paa disses Rødder, sætter Planterne i Stand til direkte at optage Kvælstof af Luften, saa- ledes at man ved at nedpløje de grønne Plan- ter direkte kan tilføre Jorden Kvælstof fra Luften. De gaar i Handelen under forskellige Navne, f. Eks. N i t r a g i n. Handelen med Gødningsstoffer er i Danmark ordnet ved Loven af 26. Marts 1898. I denne Lovs § 1 bestemmes det bl. a., at der ved Handelen med ethvert industrielt forarbejdet Gødningsstof i Partier paa 100 kg eller der- over af én Sort, skal ydes forskellige Garan- tier angaaende Gødningens Art og Indhold af Næringsstoffer. Dersom Gødningen saaledes indeholder Kvælstof i organisk Forbindelse, skal Kilden til dette Kvælstof angives, og der- som Gødningen indeholder Sand e. 1. Fyldstof- fer, skal dette angives, og ligeledes Mængden af saadanne Stoffer. Næringsstoffernes Mæng- de skal angives under følgende Betegnelser. Kvælstof i Form af Salpetersyre, i Form af Ammoniak eller i organisk Forbindelse, vand- fri Fosforsyre, opløselig i Vand, opløselig i Ammoniumcitrat, opløselig i Citronsyre eller »som ikke er opløselig i Vand eller Ammo- niumcitrat«. Endvidere skal opgives vandfri Kali, opløselig i Vand, Kalk og vandfri Gips, og det er ikke tilladt at opgive Mængden af Næringsstofferne paa andre Maader end de her angivne. Det er imidlertid tilladt Sælge- ren at forbeholde sig et vist Spillerum, Lati- tude, i den opgivne Garanti, og det er i Gød- ningshandelen blevet Skik og Brug, at naar Sælgeren forbeholder sig f. Eks. et Spillerum af % % i Mængden af Fosforsyre, da skal dette forstaas saaledes, at hvis han har garan- teret et Indhold af f. Eks. 12 %, har han Ret til at levere Varen med et Indhold af ikke under 11,5 %, saaledes at en Latitude af % % altsaa ikke betyder % % af det garanterede, men % % af Næringsstoffet i den samlede Mængde Gødning. løvrigt henvises til selve Loven og de dertil knyttede Bestemmelser angaaende Maaden, paa hvilken Prøver til Analysering skal udtages, idet det bemærkes, at saafremt disse Regler ikke overholdes i de mindste Detaljer, kan Prøverne ikke under- søges i Henhold til Loven og ikke faa nogen Betydning for Spørgsmaalet, om Garantien er overholdt eller ikke. Lovens Bestemmelser gælder iøvrigt ikke for Handlen mellem Hand- lende indbyrdes. Det maa ved Undersøgelse.^ af Gødningsstoffer maaske i endnu højere Grad end ellers erindres, af hvor stor Betyd- ning det er, at den kemiske Analyse udføres efter Metoder, der er fastslaaede lige til de mindste Enkeltheder, idet smaa Variationer i den Maade, hvorpaa Anal^rne u^res, ikke;, kan undgaa at medføre smaa’ Uoverensstem- melser mellem de udvundne Resultater, og da en aldeles bestemt Garanti skal gives, kan jo selv yderst smaa Afvigelser faa en meget stor Betydning. Iøvrigt henvises til Specialartik- lerne. Af Gødningsstoffer indførte Danmark før Krigen c. 140 000 t Fosfater, c. 33 000 t Sal- peter, c. 16 000 t Gødningskalk og Mergel og c. 36 000 t andre Gødningsstoffer og udførte c. 1800 t Fosfater og c. 2900 t andre Gødnings- stoffer (i 1912 tillige c. 91 000 t Mergel). — Norge indførte c. 41 000 t Fosfater, c. 13 000 t Salpeter og c. 26 000 t andre Gødningsstoffer og udførte c. 12 000 t Fiskeguano og c. 44 000 t Kalksalpeter af egen Tilvirkning. — Sve- rige indførte c. 103 000 t Fosfater, c. 33 000 t Salpeter og c. 102 000 t andre Gødningsstoffer og udførte c. 52 000 t Fosfater, c. 8000 t Qød- ningskalk og Mergel og c. 9000 t andre Gød- ningsstoffer. Gøthit er et Mineral, der bestaar af vand- holdigt Ferrioxyd, og som danner smukke rombiske, naal- eller tavleformede Krystaller, der er forbundne til Druser eller Aggregater af forskellige Former. Farven er gullig-, rød- lig- eller sortebrun, og Mineralet har stærk Glans og er i tynde Lameller gennemsigtigt med blodrød Farve. Det bærer ogsaa Navnene Naaljærnerts, Rubin glimmer og Pyrrho sider it. Det forekommer i Corn- wall, Zwickau i Sachsen, Siegen i Nassau, Oberkirchen i Westerwald o. fl. St. og er sam- men med andre Jærnforbindelser en brugbar Jærnmalm. Haa, Haabrand, Haagjæle, H a akal, Haakjærring, se Fisk. Haar (Haare; Hairs; Cheveux, Crins eller Poils) kaldes forskellige Dannelser, der hos Dyrene forekommer saavel paa den ind- vendige Overflade, f. Eks. af Tarmene, som paa den udvendige Overflade, og det er disse sidste, der har Betydning som Handelsvare. Pattedyrenes Haar er som bekendt langstrakte Haardannelser, som udvikles i en med Over- hud beklædt Indkrængning i Læderhuden, Haarsækken, i hvis Bund der findes en lille,