Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

■1 Gærpulver 374 Gødning nyttes til Fremstilling af en kødekstraktlig- nende Masse, Gærekstrakt, idet man enten hensætter den omhyggeligt udvaskede Gær med noget Salt, hvorved Cellehinderne sprænges, og Saften træder ud, hvorpaa denne frapresses og renses paa forskellig Maade, eller man bevirker den samme Udtrædning af Cellesaften ved Hjælp af forskellige Kemika- lier. Man kan saaledes fremstille et meget velsmagende Produkt, der kun vanskelig lader sig skelne fra almindelig Kødekstrakt, og som osjsaa indeholder lignende Næringsstoffer (kvælstofholdige Stoffer og Fosfater) som den almindelige Kødekstrakt. Tørret Gær bruges ogsaa i Medicinen som Middel mod Bronchitis og Filipenser (se Le v u r i n e). Før Krigen indførte Danmark c. 87 t og udførte c. 525 t Gær. Norge indførte c. 17 t og udførte c. 2 t, medens Sverige indførte c. 77 t og udførte c. 10 t Gær. Gærpulver se Bagepulver. Gæs (Qanse; Geese; Oies) holdes som Husdyr i ret talrige Racer, der sandsynligvis alle nedstammer fra den, ogsaa i Danmark og Norge ynglende Qraagaas, Anser ferus. I Danmark og Norge holdes endnu sædvanlig den almindelige Hu s g aas i forskel- lige Racer, af hvilke den danske er tem- melig lille og vanskelig at fede, og navnlig i disse Retninger staar betydeligt tilbage f. Eks. for den sk a an ske Husgaas. Betydeligt større er forskellige fremmede Racer, af hvilke Toulousergaasen allerede har fundet ret betydelig Indpas i Skandinavien. Det er et stort Dyr med svære og korte Ben; Hoved og Hals er mørkegraa og Ryggen lysere graa, Vingerne, Brystet og Bugen endnu lysere, bagtil næsten helt hvid, Næbbet er brunligt kødfarvet, og Fødderne mørkt organgefarvede. Den kan i ufedet Tilstand naa en Vægt af ind- til 10 kg og i fedtet Tilstand henved 15 kg. Den hører til de rigest æglæggende Racer, idet den kan lægge 50—60 Æg. Enkelte Ste- der holdes ogsaa Entenergaasen, der kan naa en lignende Vægt som foregaaende, men ikke lægger saa stærkt som denne. Den har orangerødt Næb og Fødder og rent hvide Fjer, hvorfor den giver et større Udbytte ved Fierplukning. Af andre Racer kan nævnes den pommerske Qaas, der ligner fore- gaaende, fra hvilken den dog ofte adskiller sig ved graa Pletter; den synes ikke at egne si« til at flyttes udenfor sin Hjemstavn Pom- mern. Den italienske Gaas er kun lille, 6—8 kg, men endnu stærkere æglæggende end Toulousergaasen. Qaaseavlen har tidli- gere været meget udbredt i Danmark, og der udføres stadig en Del Gæs til England. Disse maa ikke være for fede, 5—6 kg, og de skal efter Slagtningen plukkes saaledes, at de in- derste Dun bliver siddende, hvorefter de pak- kes med Ryggen nedad i flade Kasser med et godt Lag Straa over og under sig. De maa ligge fast, men ikke presses. Eksporten til England foregaar i Tiden fra Midten af No- vember til Begyndelsen åf Januar. En meget betydelig Mængde Gæs indføres her til Landet fra Rusland og Polen, navnlig i Slutningen af November og i December. Af Gæs fandtes i D a n m a r k: 1888: 213 530, 1S93: 230 396, 1898: 210 907, 1903: 187 929 og 1914: 162 453 Stkr. - I Norge fandtes 1890: 4840 og 1900: 7488 Stkr. Angaaende Benyttelsen af Leveren se G a a- selcverpostej. Angaaende Benyttelsen af Fjerene se Fjer. Gødning (Diinger; Manure; Engraisse) kaldes alle saadanne Stoffer, som tjener som Næring for Planter, og som derfor tilføres Jordbunden enten for at forøge dennes Frugt- barhed, hvor Jorden af Naturen er mager, eller for at vedligeholde denne og erstatte den de Plantenæringsstoffer, som er berøvede den ved Planternes Vækst. De Stoffer, som man paa denne Maade tilfører Jorden, er Kalium, Kalcium, Fosfor og Kvælstof i for- skellige Forbindelser. Man skelner sædvanlig mellem Affaldsgødning, hvorved navn- lig forstaas Husdyrenes og Menneskenes faste og flydende Ekskrementer, samt Handels- gø d n in g e i, der igen kan inddeles i n a- t u r 1 i g e og kunstige Gødninger. Raa- stofferne hertil er enten dyriske Affaldsstoffer, f. Eks. Fugleekskrementer, Fiskeaffald, Latrin eller forskellige Mineraler, og de forekommer atter enten i en saadan Tilstand i Naturen, at de kun behøver at underkastes en Rensning for at blive brugelige, eller de maa under- kastes en særlig kemisk Behandling, navnlig for at de deri indeholdte Næringsstoffer kan blive let tilgængelige for Planterne. Man skel- ner sædvanlig mellem blandede Gødnin- ger, der indeholder flere Næringsstoffer, og ensidige, der kun indeholder et enkelt. De blandede kan enten være naturlige, f. Eks. Guano, Blodgødning, Fiskegu an o, Poudrette, der hovedsagelig kun behøver at tørres og findeles for at kunne bruges, eller de kan ad kunstig Vej være blandede, hvor- efter de da ofte gaar i Handelen under Navne som Kartoffelgødning, Sandjord- gødning, Enggødning, Blomster- gødning o. s. v. Brugen af saadanne kun- stige blandede Gødninger er imidlertid paa enkelte Undtagelser nær, f. Eks. Ammoniak- superfosfat, ikke særlig at anbefale, da det næsten altid viser sig, at man billigere kan naa et godt Resultat ved i Stedet for disse at anvende forskellige ensidige Gødninger. De ensidige Gødninger inddeles efter Arten af det Næringsstof, de indeholder. Som Kvæl- stofgødning anvendes navnlig Chile- salpeter (se Salpeter) og Ammonium- sulfat, »svovlsur Ammoniak«, der begge anvendes i næsten ren Tilstand. Da Chilesalpeter er meget let opløselig, og da Planterne let optager Kvælstof i Form af Sal- petersyre, benyttes Chilesalpeter sædvanlig som »Overgødning«, d. v. s., at den strøs paa Jorden, umiddelbart efter at Planterne er komne i Vækst. Kvælstoffet i Ammoniumsul- fat skal derimod først i Jordbunden omdannes til Salpetersyre, og den kommes derfor i Jor- den før Udsaaningen og nedbringes ved Harv- ning eller Pløjning. Af Chilesalpeter anvendes sædvanlig 50—200 kg pr. ha, af Ammonium- sulfat 100- 200 kg. 1 de senere Aar anvendes ogsaa K a 1 c i u m n i t r a t (s. d.), »K a 1 k s a - pete r«, der foruden som Kvælstofgødning til- lige er virksom paa Grund af sit Kalkindhold, og Kalciumcyanamid (s. d.). Fosfor- syregødning indeholder dels Fosforsyren i let opløselig Form, dels i tungt opløsens Form, se Fosforsyre. De let opløselige ros- forsyregødninger, Superfosfaterne (s. cl.), fremstilles med ret vekslende Indhold a Fosforsyre, hyppigst 9, 11%, 18 og 20 %, og