Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hammercloth 378 Hamp Hammercloth se Filt. Hammerskæl, Hammerslag ell. G 1 ø d- spaan kaldes det Lag af Ferriferrooxyd, som ved Glødning danner sig paa Jærnets Overflade, og som ved Smedningen springer af i Form af smaa Skæl. Paa lignende Maade bedækker Kobber sig med et Lag, der hoved- sagelig bestaar af Kuprioxyd, og som lige- ledes springer af under Smedningen. Jærn- hammerskæl benyttes til Afkulning af Jærn ■og i Pulverform som Pudsemiddel for Jærn- og Staalgenstande samt til Fremstilling af for- skellig Slags vandtæt Kit. Hamp (Hanf; Hemp; Chanvre) kal- des i Handelen de til Spinding og Vævning svagere antaget for at høre til Hunkønnet, hvorfor den kaldtes F e m e 11 e, hvilken Be- tegnelse, efter i Folkesproget at være gaaei over til Fim mel, har holdt sig ned i Tiden, ligesom den ogsaa undertiden kaldes Hun- hamp eller Synderhamp, medens Hun- planten da sædvanlig kaldes Hanhamp. Da Hanplanterne bliver modne noget før Hun- planterne, kaldes førstnævnte ogsaa underti- den Sommerhamp og sidstnævnte V i n- t e r h a m p, men alle disse Betegnelser be- nyttes dog ogsaa paa en mærkelig Maade i Flæng. Indhøstningen maa, for at give de kraftigste Taver, for Hanplanternes Vedkom- mende ske, saa snart de har kastet Støvet og begynder at blive gule i Toppen. Dette sker sædvanlig i Tyskland i August og kaldes at »galdre« Hampen. Hunplanterne høstes sæd- vanlig 4—6 Uger senere, netop naar Frøet er begyndt at blive modent, men medens Plan- ten endnu er grøn forneden. Indhøstningen. der ogsaa kaldes Ruskning, foregaar ved, at man rykker Planten op — Hunplanterne bliver dog ofte afskaarne — hvorefter de sammenbindes til smaa Knipper, der henstil- les til Tørring, og naar denne er færdig, af- Fig. 157. Blomstrende Stængler af Hamp; tilhøjre af Hanplante, tilvenstre af Hunplante. ti’beredte Basttrævler af den almindelige Hamp, Cannabis sativa, der findes dyr- ket over hele den gamle Verden og i Nord- amerika, navnlig i de tempererede Zoner. Den har tidligere været dyrket en Del i Danmark, men er nu her ligesom i Norge uden al Be- tydning. Derimod dyrkes den i Europa navn- lig i Sydtyskland i Rhinegnene, Frankrig, Norditalien, Ungarn og Rusland. Planten, der er tvebo, hvorved forstaas, at Hanblomsterne sidder paa én Plante, Hunblomsterne paa en anden, er enaarig, men naar i dette ene Aar en forholdsvis betydelig Størrelse, idet den, navnlig Hunplanten, kan blive indtil 3 m høj. Stænglen er ru, trind og besat med 5—9-fing- rede, i Kanten savtakkede Blade. Hunplanten er som sagt større og kraftigere end Hanplan- ten, og denne blev derfor tidligere som den tærskes Frøene. Stænglerne bliver derefter underkastede en saakaldet Rødning, en Behandling, hvorved de gummi- og harpiks- agtige Stoffer, der sammenkitter de enkelte Taver, undergaar en Gæring og derved bliver opløselige, saa at Taverne let kan skilles fra hverandre ved den senere Behandling, me- dens Trædelene mister deres Elasticitet og bliver skøre. De nævnte Stoffer gør ogsaa Taverne stive og de deraf fremstillede Varer mindre holdbare. Rødningen er enten en »Dug- rødning, der foregaar paa den Maade, at Stænglerne, udspredte paa aaben Mark, ud- sættes for Duggens, Regnens og Solens Paa- virkning, eller den foretages ved Nedsænk- ning af Stænglerne i Vand. Den foregaar hur- tigere i stillestaaende Vand end i rindende, og hurtigere ved en højere Temperatur, 25—