Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hamp 379 Hamp 30°, end i Kulden. Nu anvendes ofte Rødning i kunstigt opvarmede Beholdere, i hvilke der undertiden tilsættes en ringe Mængde Svovl- syre Man har ogsaa forsøgt at tilsætte an- dre Syrer, Alkalier og forskellige Bakterie- kulturer, men disse Tilsætninger, som vel kan virke paaskyndende paa Rødningen, svækker som Regel samtidig Taverne. I det hele er det meget afgørende for Hampens Kvalitet, at Rødningen ledes paa ret Maade, hverken for hurtigt eller for langsomt og afbrydes i det rette' Øjeblik, da Taverne ellers let^ bliver skøre. Den varer oftest 5—14 Dage, Dugrød- Fig. 158. Haandbrage. ipiigen’dog ved ugunstigt Vejr indtil 10 Uger. Man har forsøgt at undgaa Rødningen og alene behandle Hampen ved mekaniske Mid- ler, men dette har ikke ført til gode Resulta- ter. Efter Rødningen følger en Tørring i sær- lige Ovne, ophedede Rum eller i Luften, hvor- efter Hamoen underkastes en mekanisk Be- handling, der tilsigter at frigøre de enkelte Basttrævler og fjerne Trædelene, der ved Rødningen er bievne stive og skøre, saaledes at de let lader sig brække itu. Den første Be- aldrig gøres kraftigere, end at Basttaverne lider det mindst mulige. De senere Behand- linger bestaar i en Bankning med Køller eller Stampning i Stampeværker, hvorefter under- tiden følger en Ribning, der bestaar i en Skrab- ning med en svær, stump Kniv. En Skætning eller Svingning, saaledes som den bruges ved Hør (s. dj, foretages kun sjældent med Ham- pen Undertiden erstattes Brydningen og de følgende Arbejder derved, at man efter Tør- ringen med Fingrene skiller de rene Bast- trævler fra Trædelene, hvorved faas et sær- lig rent og derfor højere vurderet Produkt, den saakaldte Pel 1 hamp. Endelig bliver Hampen oftest underkastet en Hegling, egentlig en Slags Kæmning. Den hertil bru- gelige Hegle er vist paa Fig. 159 og bestaar af lange, slanke Staaltænder, som er anbragte i flere Rækker, forsatte for hverandre paa et til et Underlag fastgjort Træstykke, og gen- nem disse slaas og trækkes et Bundt Hamp, hvis ene Ende Arbejderen har snoet om Haan- den. Haandheglingen erstattes ofte af en Ma- skinhegling, ved hvilken et i en Klo last- spændt, frit nedhængende Bundt Hamp bear- bejdes samtidig fra begge Sider af f. Eks. to Remme uden Ende, besatte med Hegletænder. Ved alle disse Behandlinger faar man tilsidst 5—8 % af de raa Stængler i Form af Tayer, der kan spindes. Q) 1 ° 8 . Disse Taver bej^Sar jif Baste«" en Længde af 5—55, oftest 15—25 mm Diameter af 0,015—0,050, oftest ~~ De er ofte megeP^rtskelige at.. 1 Hørrens Celler, fra hvilke de dog-aS ved et mellem de enkelte Taver liggende Lag (M, Fig. 160) af Træsubstans, der farves gult med Jod og Svovlsyre, medens selve Taven farves -blaa. Hamp fra sydlige Egne kendes jjisse i aver ai veller af niere . eller mindre cylindrisk-Form, _se Fig. 160, r^ed .........« stiler sig Flg. 159. Hegle. handling er som oftest en Brydning eller B r agnin g, der kan foregaa for Haanden paa den paa Fig. 158 viste Haandbrage. Denne bestaar af et solidt Stativ, L, paa hvilket er anbragt tre skarpkantede Trælister, a, og om hvis ene Ende en Vægtstang, M, kan drejes. M er forsynet med to liggende Lister, b, der passer ind imellem Rummene mellem a. Ar- bejderen trækker et Bundt Stængler over a og bearbejder dem samtidig med M, hvorved Trædelene knækkes over til smaa Stumper, Skæver, af hvilke en Del falder ud under Arbejdet, medens Resten fjærnes ved de føl- sende Behandlinger. Til Erstatning af Haand- arbejde har man konstrueret en Mængde Ma- skiner, der alle virker paa lignende Maade, altsaa ved at knække Stænglerne paa saa mange Steder som muligt, idet Virkningen dog tillige ved de stumpe Ender, der ofte er svagt forgrenede, se 5, medens Hørccllsrnc cr stærkt tilspidsede og aldrig forgrenede ligesom Hamp fra nordlige Egne. I Handelen skelner man sædvanlig mellem Basthamp, raa Hamp eller Pashamp, som er den raa Hamp, der endnu ikke er skæftet, men kun braget, og den skættede Renhamp. Begge disse Sorter deles igen efter deres Renhed, Længde og Finhed i tre Kvaliteter: fin, m i d d e 1 f i n og o rd i næ r, medens Renhampen paa de forskellige 1 ro- duktionssteder inddeles paa nogst forskellig Maade. De ved Skætningen og Heglingen af- faldende korte Taver kaldes Blaar (s. d.). Den fineste Hamp faas fra Italien, navnlig fra Bologna og Ferrara. Disse Hampe- sorter af hvilke Bologneserhampen naar en