Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Hampefrø 381 Hamp, indisk Fremstilling af blød Sæbe, og kommer næsten udelukkende fra Rusland. Frøene finder iøv- rigt en Del Anvendelse som Foder til Stue- fugle samt i Medicinen under Navn af Fruc- tus eller Semen cannabis til Omslag. Resterne fra Oliepresningen anvendes under Navn af Hampefrøkager som Kvægfo- der og indeholder gennemsnitlig c. 31 % kvæl- siofholdige Stoffer, c. 9 % Fedt og c. 16,5 % kvælstoffri Ekstraktivstoffer (smign. Foder- stoffer). Da de ofte er meget løst pressede, er de noget vanskelige at opbevare, idet der let danner sig Skimmel i Kagernes Indre I Aaret 1905 indførte Danmark 165 000 kg Hampefrø; Sverige indførte 77 000 kg; Norges Indførsel kan ikke opgives, men er næppe betydelig. Hampelærred kaldes de forskellige læri eds- agtige Tøjer, som væves af Hampegarn Saa- danne Tøjer anvendes bl. a. til Sejldug (s. d.), endvidere til Paklærreder, simplere Madras- ser o 1. Af finere Kvaliteter Hamp væves og- saa simplere drejlsagtige Stoffer, enten helt af Hampegarn eller med Kæde af Hamp og Islæt af Hørgarn. Hampelærreder er fastere og mere varige end Hørlærreder, men mindre fine og bløde og ikke saa lette at blege. Hampeolie se Hampefrø. Hamp, indisk (In discher Hanf; In- dian Hemp; Chanvre indien; rierba cannabis indicæ), faas af en i Indien dyrket Varietet af den almindelige Hamp, Cannabis sativa, som udmærker sig fremfor denne ved sit store Harpiksindhold og kraftigere narkotiske Virkning. Drogen be- staar af de hunlige Planters blomstrende Top med paasiddende Løv- og Højblad,e hvilke ofte er sammenklæbede paa Grund af udflydt Harpiks. Ved Udblødning i Alkohol kan man opløse denne og iagttage Formen af Bladene, der er langstilkede, fingrede, savtakkede i Randene, og Blomsterne, der har et bæger- formet Bloster, indenfor hvilket findes en Frugtknude med 2 Grifler. Den er mørkegrøn eller grønbrun, med en navnlig efter Gnidning gennemtrængende Lugt og med en stærk krydret, bitter Smag. I Indien skelner man mellem 2 Sorter: Bang, Bh en g ell. Siddhi. der er Stænglen med Blade og Blomster i skaaren Tilstand, og Ganjah Quimab ell. G un i ah, som er de blomstrende Toppe at Planten, oftest meget sammenklæbede og for- handlede i Bundter paa 24 Stkr. Denne, dei paa Londonnermarkedet tidligere benævnedes G u a z a, er dyrere og kraftigere virkende end Bang Indisk Hamp indeholder en Harpiks (Char as, Churus, C an n ab in, Teta- tonocannabin), der formodes at være alkaloidholdig, en rødgul Olie, Cannabi- nol, som i endog meget smaa Doser frem- kalder Beruselse, en æterisk Olie og et ilt- ; heldigt Legeme af endnu ikke bekendt Sam- : mensætning. Den anvendes i stor Udstræk- ning hos mange orientalske Folkeslag i Asien ; og ligeledes i Nordafrika som narkotisk Be- i rusningsmiddel i Form af forskellige Præpa- , rater, der gaar under Fællesbetegnelsen Ha- • schisch. Et af de mest yndede fremstilles i ved Udkogning af Planten med Fedt eller ; Smør, der optager Harpiksen og de øvrige ■ virksomme Stoffer, dertil sættes Kamfer, Am- . bra, Moskus, Cantharider og undertiden Opium - samt Sukker, Krydderier, vellugtende æteri- 1 ske Olier og en eller anden livlig Farve, f. af de andre Sorter. De bedre af disse Sorter 1 saavel som spansk Hamp, navnlig fra O r i- i h u e 1 a, og de bedre Sorter ungarsk Hamp j egner sig udmærket til Spinding. Af sidst- i nævnte kommer den bedste Sort fra Peter- ■ wardein under Betegnelsen s 1 a v o n i s k . Hamp, medens de ligeledes højt ansete Sor- ter. den slovakiske kommer fra Egnene i om Pressburg og Apatiner hamp fra Zam- bor i Batschercomitatet. Hampen fra Kår n- t h e n. K r a i n og S t e i e r m a r k, der lige- som en Del af den russiske Hamp udføres over Triest, egner sig navnlig til Tovværk. Da Hampetrævlerne ikke lader sig blege fuld- stændigt, benyttes de navnlig i ubleget Til- stand. De anvendes især til Rebslagerarbej- der. Tove og Sejlgarn, til Vævning af Sejldug og Hampelærred, især Paklærred, samt til Pap og Papirmasse og udmærker sig særlig ved Styrke og Modstandsdygtighed mod Van- dets Indvirkning. En Fordel ved Hampetov fremfor Tov af flere lignende Materialer er <len Lethed, hvormed de lader sig tjære. Den samlede aarlige Produktion kan anslaas til henimod 350 Mill, kg, af hvilke Rusland pro- ducerer c. 36 %, hvorpaa følger Italien med c. 9 % og derefter Ungarn, Frankrig, Østrig, Tyskland og Nordamerika. Udførende Lande er navnlig Rusland, Italien, Tyskland og Un- garn. Før Krigen indførte Danmark c. 3000 t Hamp o. 1. og c. 270 t Jute og udførte c. 70 t, hovedsagelig Jute. — Norge indførte c. 3500 t Hamp og c. 1700 t Jute og udførte c. 16 t af begge. -—■ Sverige indførte c. 3400 t Hamp og c. 6700 t Jute og udførte 5 t Hamp og 8 t Jute. Angaaende den Varietet af den almindelige Hamp, der kaldes indisk Hamp, se Hamp, indisk. Foruden for Tavernes Skyld dyrkes den almindelige Hamp ogsaa for Indvinding af Frøene, se Hampefrø. Hampefrø (Hanfsamen; Hemp seed; Grains de Chanvre; Semen canna- b i s) er 3—4 mm lange, bredt ægformede, med to skarpe Kanter forsynede Nødder med ujævn farvet graalig Skal, der indesluttet en hvid, sødlig, stærkt olieholdig Frøkærne. De benyt- tes dels til Udsæd, dels til Indvinding af den fede Olie, idet man til sidstnævnte Brug kan benytte de Frø, der faas ved Aftærskning eller Afkæmning af de til Indvinding af Taverne høstede Hunplanter, medens de Planter, der skal give Frø til Udsæd, selvfølgelig først ind- hostes, naar Frøene er fuldmodne, paa hvilket T idspunkt Taverne er bievne næsten ubruge- lige. Hampeolien indeholdes i Frøene i en Mængde af 30—35 %, og man kan ved Ud- presning udvinde c. 25 %, ved Ekstraktion 30—32 % Olie. I friskpresset Tilstand er Olien grønliggul til stærkt grøn, men den grønne Farve taber sig efter nogen Tids Forløb og gaar over til brungul. Lugten og Smagen er ejendommelig, mindende om, hvad der kendes fra Hampefrø. Vægtfylden ved 15° er 0,925 —0,931; ved <-15° bliver Olien tykflydende, og. ved -H 27,50 stivner den til en fast, brun- liggul Masse. Den bestaar af af Glycerider af Stearin-, Palmitin-, Linolie- og Ltnolensyre og hører saaledes til de tørrende Olier, men er dog ikke saa stærkt tørrende som Linolie. Den benyttes til Fremstilling af simplere Fer- nisser og i Sæbefabrikationen, navnlig til