Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hamsterskind
382
Hareskind
paa lægges sammen i flere Lag og udstanses
med skarpe Staalforme i passende Form. Ofte
mangler disse Tommelfingeren, der ligesom
Sidestykkerne i de andre Fingre udstanses for
sig og derefter paasys, men undertiden gøres
Tommelfingeren ogsaa i ét med den øvrige
Handske. Undertiden foregaar Sammensynin-
gen for Haanden, idet Stykkerne fastholdes
paa . en til et Bord befæstet Tang, hvis Kæber
i Randene er forsynede med Takker, der an-
giver Stingenes Størrelse, men sædvanlig an-
vendes dog nu til Dags særlige Symaskiner,
af hvilke der ogsaa findes særlige til Paa-
syning af »Denterne«, de Striber, der i
Reglen findes langs Haandryggen. Hovedsæ-
det for Fabrikationen af Glacéhandsker er fra
gammel Tid Frankrig, især Grenoble og Paris,
og herfra udføres Handsker over hele Verden.
I de senere Aar udføres ogsaa Handsker i
ikke ringe Mængde fra Luxemburg, Østrig
(Wien og Prag) og Tyskland. Ogsaa fra Dan-
mark udføres en Del Handsker, oftest under
Navn af Randershandsker, hvorved man op-
rindelig forstod en Slags, der var forfærdigede
af fint, meget blødt Lammeskind, sædvanlig af
lysebrun Farve, og som havde en ejendom-
melig, behagelig Lugt af den til Skindenes
Garvning anvendte Pilebark. Stofhandsker at
Trikot bliver enten tilskaarne og syede paa
samme Maade som Læderhandsker, eller de
strikkes paa Rundstrikkemaskiner, Haanden
for sig og Fingrene for sig, hvorefter Fingrene
forbindes med Haanden ved Maskning. Ofte
anvendes ogsaa Trikot eller andre vævede
Stoffer eller undertiden endog tynde Lamme-
skind til For i Læderhandsker. Bæ 1 g v an-
ter, Votter, er Handsker, der har et fælles
Hylster for de fire Fingre, medens kun Tom-
melfingeren er fri; ofte er de, for at man
hurtigt skal kunne trække dem paa, forsynede
med to Tommelfingre. De fremstilles oftest at
^roft Uldtrikot, f. Eks. de islandske, der ogsaa
ofte har 5 Fingre, sjældnere af Buckskin eller
Pelsværk. , r ,
Angaaendc de til Handskefabrikationen an-
vendte Lædersorter se Læder.
I Aaret 1905 indførte Danmark 9250 KS
Skindhandsker og udførte intet. — Norge
indførte 1750 kg Handsker af Skind samt at
Halvsilke og 8360 kg Handsker af Bomuld,
Uld etc. og udførte intet. — Sverige ind-
førte 6420 kg og udførte 177 kg.
Hareskind faas dels af den over Største-
delen af Europa almindeligt udbredte G r a a-
hare eller den almindelige Hare, Lepus
europæus, dels af Sneharen ell. L a p-
haren, L e p u s t i m i d u s, der i Grønland
og andre Polarlande er helt hvid, i det syd-
lige Sverige graablaa, i det nordlige Sverige
og Norge hvid med sorte Ørespidser. Skin-
' dene af førstnævnte benyttes hovedsagelig
| tor Haarenes Skyld, der dels bruges i Fi tia-
brikationen, dels til Spinding af Garn. At ae
bedste Skind benyttes ogsaa undertiden Kys-
stykkerne til Pelsværk. Sommerskindene nai
ikke stor Værdi, da de mangler de fine Uia-
haar, og af Vinterskindene er de fra Decem-
ber og Januar de bedste. Man skelnet hove
■ sagelig mellem Skindene efter de Lande, hvor-
fra de komnÆr. I Almindelighed er de Ira .
■ nordlige Lande bedre end de fra de sydlige,
i da dc første har tættere Uldhaar, og af denne
l Grund har igen disse højere Værdi, naai
■ hidrører fra en stræng Vinter, medens de tu-
Eks. Alkannaudtræk. Efter en anden Metode ]
koges Planten med Honning til en Latværge, i
til hvilken der derpaa tilsættes Krydderier, i
Af Lægerne anvendes indisk Hamp i Form af .
en ved Hjælp af Alkohol fremstillet Ekstrakt, :
Cannabisekstrakt, Extractum Can-
nabis indicæ, som beroligende og smerte- ]
stillende Middel mod Gigtsmerter or Nevralgi,
ogsaa anbefalet som Modgift ved Tilfælde af
Strykninforgiftning; den maa bruges med stor
Forsigtighed, da den ikke sjælden giver An-
ledning til farlige Bivirkninger. Den er en
Bestanddel af flere Ligtornemidler, f. Eks.
Kor nkil ler, som er Kollodium, hvori er
opløst Salicylsyre og Cannabisekstrakt. C a n-
u ab i n u m tannic um, Cannabintan-
n a t, fremstilles ved at tilsætte Garvesyre til
det. vandige Afkog af Drogen, hvorved For-
bindelsen bundfældes; den har Anvendelse
som Sovemiddel. Et andet Præparat er C a n-
n a b i n o n, der i Kulden er af Honnings Kon-
sistens og i Varmen en brun, klar olieflydende
Vædske, der kan blandes klart med Alkohol,
Æter, æteriske og fede Olier, men ikke med
Vand, og som ligeledes benyttes som Sove-
middel.
Hamsterskind, M a r m o 11 e r, er Skindene
af en, i et temmelig smalt Bælte fra Sibirien
til Rhinen levende Gnaver, Hamsteren,
Cricetus f rumen t ar ius. Denne bliver
indtil 0,3 m lang, har et noget katteagtig af-
rundet Hoved, en kort Hale og en ret broget
Pels. Denne er sædvanlig gulgraa paa Ryg-
gen, sort under Bugen og forsynet med rust-
røde og hvidgule Pletter paa Siderne, men
der findes do? ogsaa Eksemplarer, der har
ensfarvet, gullig Pels. Den efterstræbes me-
get ivrigt ikke alene for Skindenes Skyld,
men ogsaa paa Grund af den umaadelige
Skade, som den anretter paa Kornmarkerne,
idet hvert Dyr, foruden hvad det fortærer i
Sommerens Løb, tillige samler sig et Forraad
paa indtil 50 kg Korn, som det gemmer i sit
dybt under Jorden anbragte Forraadskammer.
Skindets Farve varierer noget efter Lokali-
teterne, idet den sorte Farve sædvanlig stræk-
ker sig over et bredere Stykke hos de sibiri-
ske end hos de europæiske Dyr. Skindet af-
giver et let og holdbart Pelsværk, der navnlig
benyttes til For i Damekaaber, til hvilket Brug
det undertiden farves sort eller brunt. Den
bedste Kvalitet har Skindet om Foraaret,
>/Majhamster«, naar Dyrene lige er vaagnede
at Vintersøvnen. Sædvanlig afskæres Bug-
stykkerne, hvorefter Skindene sys sammen i
Tavler eller Sække, hver paa 40—60 Stkr.
Store Mængder af disse fremkommer paa de
tvske Pelsvaremarkeder; man kan regne aar-
lis 7—900 Dusin Sække til en Pris af 50—160
Kr. pr. Dusin.
Handsker (H a n d s c h u h e; Gloves;
Gants) forfærdiges dels af forskellige Tøjer,
mest Trikotvarer af Uld, Silke og Bomuld, og
dels af Læder. Læderhandsker kan igen deles
i Vaskes kindshandsker af semsgar-
vet Læder af Hjort, Kalv, Faar eller, som det
fineste og stærkeste, Gemser, og Glacé-
h andsk er af særlig hvidgarvet Læder af
Huder af unge Faar. Fabrikationen af Glace-
handsker er langt den største og foregaar paa
den Maade, at Skindene efter at være egali-
serede i Tykkelse og tilskaarne i Strimler af
to Gange Handskens Bredde, strækkes saa
stærkt som muligt i Længderetningen og der-