Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hattstadt 386 Havre 3500 Herresilkehatte, c. 390 000 Filthatte og c. 85 t andre Hatte og udførte c. 2000 Filthatte af dansk og c. 17 000 af udenlandsk Oprin- delse. —- Norge indførte c. 214 000 Filthatte og c. 472 000 andre Hatte og udførte intet. — Sverige indførte c. 530 000 Filthatte og c. 493 000 andré Hatte og udførte c. 2000 Hatte. Hattstadt se Elsasservine. Hausmannit er et Mineral, bestaaende al Manganomanganioxyd. Farven er sort med svag Metalglans. Pulveret er brunt. Vægt- fylden er 4,8 og Haardheden 5. Hausmannit forekommer sammen med andre Manganmalme og brydes og anvendes tilligemed disse. Fore- komster er f. Eks. Ilmenau i Thiiringen, Re- fold i Harz samt flere Steder i Vermland. Fig. 163. Purhavre. 2/3 naturlig Størrelse. Haut-Bages se Bordeauxvine. Haut-Brion se Bordeauxvine. Hautelissetapeter se Gobelins. Haut-Villiers se Champagnevine. Havkal se Fisk. Havodder se Bæverskind og Odder- skind. Havre (Hafer; Oats; Av o in e; Avena) er en Græsslægt, der omfatter baade vildt- voksende og dyrkede Former. Den er kende- lig paa sine Topaks med flerblomstrede Smaa- aks, hvis Yder avner er paa Længde med eller længere end Smaaakset, medens den rund- ryggede, ribbede Inderavne hos nogle Arter er forsynet med en, omtrent fra Midten af Ryggen udgaaende, kort Stak. Frugten er fast omsluttet af Avnerne, men ikke, som f. Eks. hos Byg, sammenvokset med disse. Den er mere eller mindre tæthaaret og langs den ene Side forsynet med en Fure. Dog findes ogsaa Arter, den saakaldte nøgne Havre, hos hvilke Frugten kun er ganske løst omsluttet af In- deravnerne. De dyrkede Former sammenfat- tes i Almindelighed under én Art, Av e n a s a t i v a, af hvilken der efterhaanden har ud- dannet sig henimod 200 forskellige Kulturfor- nier. Disse kan efter Hansen inddeles paa følgende praktiske Maade: A. Kornene hvidgule eller graa- gul e. 1. Toppen fuldstændig alsidig udspærret, op- ret, aaben, pyramideformet. 1—2 Korn i Smaaakset. a. Fyldige, tykke, tenformede, stakløse (tykskallede) Korn, meget tidlig moden. 1) Nyzeelandsk H. — 2) Wel- come H. — 3) Victoria H. — 4) Kanadisk H. — 5) Shirreffs H. b. Smalle, tilspidsede, tildels stakkede (tyndskallede) Korn. Temmelig tidlig moden. 6) Flying Scotchman H. — 7) Potato H. — 8) Sandy H. — 9) DuppÉuer H. 2. Toppen svagt ensidig og lidt nikkende, Smaaaksene tokornede, de øverste ofte trekornede. Yderkornene flade paa Bug- siden. Middeltidlig moden. a. Kornene lidt tilspidsede, altid delvis stakkede, Kornvægten (usorteret) 33— 36 g, Yderkornene 42—45 g pr. 1000 Korn. 10) Gr en a a H. (Hessel H.). — 11) Øhavre (For s lev H.). — 12) Beseler H. — 13) Heines H. — 14) Provsti H. — 15) Q u 1 ka- nadisk H. b. Kornene meget tykke, forholdsvis korte, mest ustakkede, Kornvægten 36—38 g, Yderkornene 46-—50 g. 16) Ligovo H. 3. Toppen temmelig ensidig, noget sammen- trængt og opret, ustakket. Hyppigst 2, un- dertiden 1 Korn i Smaaakset. Kornene fyl- dige, halvsildig moden. 17) T r i u m f H. 4 Toppen fuldstændig ensidig, stærkt sam- • mentrængt, noget buekrummet. Smaa- aksene tokornede. Sildig moden. a. Yderkornene stakkede, lange, smalle, spidse og lette. 18) Hvid tart arisk Sværdhavre. b. Yderkornene ustakkede, iøvrigt som foregaaende. 19) Hvid ungarsk Sværdhavre. c. Ustakket, Kornene korte, fyldige, væg- tige. 20) Hvid finsk S v æ r d h a v r e. 8. Kornene graa. a. Vinterhavre, svagt stakket, ingen hvide Korn. 21) Graa Vinterhavre. b. Vaarhavre, stærkt stakket (paa Yder- kornene), Kornene af almindelig Stør- relse, oftest blandet med hvide Korn. 22) Graa (eller broget) Havre. c. Vaarhavre, baade Yder- og Inderkorn stakket, Toppen lille og ensidig. Kor- nene noget smalle og lette, ofte med lysegraa Længdestriber paa sortegraa Bund. 23) P u r h a v r e.