Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Havre 387 Hegonon C. Kornene brune eller sorte. a. Toppen alsidig, pyramideformet. 24) Sort Sædhavre. b. Toppen ensidig, stærkt sammentrængt. 25) Sort Sværdhavre. Af de i Danmark dyrkede Sorter kan navn- lig nævnes: Gr en a a-, 0-, Provsti-, Be- se 1 e r- og Heine s-H a v r e, af hvilke flere ligeledes har en stor Udbredelse i Sydsverige og i Norge, hvor der tillige benyttes andre Sorter som N y z e e 1 a n d s k-, W.e 1 c o m e-, Victoria-, B e r 1 i e-H a v r e o.. fl., der bli- ver noget tidligere modne, men giver betyde- lig mindre Afgrøde. I Norge og Sverige samt i i Sydeuropa dyrkes i stor Udstrækning de brune og sortavnede Varieteter, der kun har fundet ringe Udbredelse i Danmark. I Norge dyrkes Havren indtil c. 69,5° nordlig Bredde paa Vestkysten, men undtagelsesvis kan den blive moden lige indtil 710 n. Br. Den nøgne Havre, hvis Korn, ligesom Tilfældet er hos Hvede og Rug, ved Tærskningen falder ud af Inderavnerne, dyrkes paa Grund af den ringe Afgrøde saa at sige ikke i Europa, hvorimod den dyrkes meget i Østasien. Havre benyttes foruden til Saakorn, hvortil man regner indtil 200 kg pr. ha, til Foder for Heste og i mindre Mængde for andre Husdyr, i formalet Tilstand som Gryn og Mel, der i nogle Lande, f. Eks. i Norge, spiller en stor Rolle til Brødbagning. Havren hører til de paa Næringsstof meget rige Kornsorter, idet Kærnerne indeholder 4, —7 % Fedt og gennemsnitlig 12 % kvælstof- holdige Stoffer; navnlig Fedtindholdet er saa- j ledes betydelig større end hos vore andre I Kornsorter. God Havre skal bestaa af temmelig store, afrundede og ikke for meget tilspidsede Korn med en tynd, glinsende Skal og en melrig Kærne. Den bør være tør og vel renset, og Hektolitervægten bør være c. 50 kg, af broget Havre dog kun c. 42 kg, og af Purhavre c. 34 kg, hvilket svarer til en Vægt pr. 1000 Korn af henholdsvis 35,30 og 15 g. Før Krigen indførte Danmark c. 60 000 t uformalet og c. 1400 t formalet Havre (væ- sentlig Gryn) og udførte c. 2000 t uformalet indenlandsk og c. 1800 t udenlandsk samt c. 160 t danske Gryn og c. 800 t udenlandske Gryn. — Norge indførte c. 10 000 t ufor- malet og c. 3800 t formalet Havre og udførte c. 500 t uformalet norsk og c. 130 t uformalet samt c. 80 t norsk og c. 17 t udenlandsk Gryn. — Sverige indførte c. 88 000 t uformalet og c. 140 t formalet Havre og udførte c. 34 000 t uformalet og c. 4000 t formalet Havre. Havregryn er navnlig i de senere Aar bievne en meget betydelig Handelsartikel. Fremstil- lingen er i Hovedsagen den almindelige, un- der Artiklen Gryn omtalte. Dog bliver Kor- nene ofte, efter at de er befriede for Inder- avnerne, fugtede, for at selve Frøskallen let- tere skal gaa af, og kommer derpaa i Hande- len enten hele, almindelige brune eller saa- kaldte danske Havregryn, navnlig til Suppe, eller knækkede, valsede eller knuste, til Qrød. Undertiden dampes Grynene, hvorved Stivel- sekornene udvider sig og sprænger Cellerne, saaledes at Kogningen sker hurtigere. De hele Gryn indførtes tidligere navnlig fra Sverige, nu især fra Tyskland, de andre fra Skotland og Amerika. I 1898 er der oprettet en større Havregrynsfabrik paa Lolland. Angaaende Opbevaringen af Havregryn se Gryn. Havregræs se Hejre. Haiiyn er et Mineral, der bestaar af et svovl- syreholdigt Silikat af Aluminium og Natrium. Farven er blaa, hvid eller grøn, Haardheden er omtrent som Feldspatens, Krystalformen Fig. 164. Ager-Hejre. regulær. Haiiyn forekommer i nefelin- og leu- citførende Eruptivbjergarter som Fonolit o. a. og findes i Italien, Andernach ved Rhinen o. fl. St. Den anvendes undertiden som Ring- og Naalesten og staar nær ved den meget an- vendte Lasursten (s. d.). Hazeline se H amam elisb ar k. Headine se A n t i f e b r i n. Hedonal se U r e t a n. Hegonon er en til indvendige Udskylninger og ved Saarbehandlingen anvendt Forbindelse af Sølv og Albumose. Det giver med Vand en 25*