Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Heidelberger 388 Helcosol alkalisk Opløsning, der koagulerer ved Op- varmning. Heidelberger se Badensiske Vine. Heiligenstein se Elsasser Vine. Heimbacher se Badensiske Vine. Hejre, norsk: Faks, Bromus, er en til Svin- gelgruppen hørende Græsslægt, af hvilken to Arter, der begge er toaarige, dyrkes som Fodergræsser, medens flere Arter findes vildt- voksende. Af de dyrkede Arter har navnlig Agerhejre. B. arvensis, Fig. 164, der og- saa kaldes Kæmpegræs. Silkegræs og B1 a a t o p, en større Betydning. Den bliver 0,5—1 m høj og har haarede Blade og Blad- skeder, lange tynde Topgrene og glatte, tem- melig lange og smalle, violetbrogede Smaaaks. En anden Sort: blød Hejre, B. mollis, og- saa kaldet Gaasehavre, Havregræs eller dansk Rajgræs, kan naa en Højde af 40—80 cm, men giver kun et daarligt Ud- bytte og er derfor i de senere Aar saa at sige forsvundet paa Græsmarkerne. Smign. iøvrigt Græsfrø. Heksemel, Strøpulver, Lycopodium (Bårlapp; E a r t h m o s s-s e e d s; Soufre v é g é t a 1), er Sporerne af den paa den nord- lige Halvkugle, især paa Lyngheder og i Bjerg- skove meget udbredte almindelige IH vefod, Lycopodium clavatum, Fig. 165. Lycopodium clavatum. a Stængel med sporebærende Bladstande, s en Spire, h et Sporehus i Hjørnet af et Blad s. hvis vidtkrybende Stængel bærer tæt- siddende smalle Bla- de, som ender i en indbøjet, haarfor- met Spids, og op- adstigende Grene med stilkede, par- vis samlede gule \ks. Sporerne dan- ner et meget fint, svovlgult, bevæge- ligt og stærkt stø- vende Pulver, uden Lugt og Smag, som paa Grund af den i dem indeholdte Luft svømmer paa Vand og først synker til Bunds ved Kog- ning. Det forbræn- der med en stærkt blussende Flamme og har derfor An- vendelse til Fyr- værkeri og som Ef- fektmiddel ved Tea- terforestillinger o. 1. Det benyttes end- videre i Støberier til Indpudring af Modellen, for at den let skal kunne skilles fra Formematerialet, som Strøpulver for smaa Børn og i Apotekerne til Bestrøning af Piller for at beskytte dem mod Fugtighed og forhindre dem i at klæbe sam- men. Ogsaa til indvendigBrug anvendes det, om end ret sjældent, især som Middel mod Blære- sygdomme, i Form af Lycopodium-Emulsion, fremstillet ved vedholdende Sammenrivning med Vand, tilsat i smaa Portioner. Lycopo- dium indsamles i Skandinavien, Rusland, Tyskland og Schweiz ved Udbankning af de i Solen tørrede Aks og maa opbevares paa et tørt Sted, helst i Beholdere af Glas eller Me- tal. Ved Indsamlingen kan Iblanding af Aks- ene af andre Lycopodiumarter ikke altid und- gaas og har næppe nogen Betydning, da disse selv under Mikroskopet har stor Lighed med Sporerne af L. clavatum, der viser sig som omtrent lige store Korn, begrænsede af 3 plane og 1 hvælvet Flade. Støv af Fyr og Hassel og andre vindbestøvende Planter kan ikke sjældent findes i Drogen, men kan kun betragtes som Forfalskning, naar det er til Stede i større Mængde. Som Forfalskning niaa derimod betragtes et Indhold af Stivelse. Svovl, der kan ses under Mikroskopet eller lugtes ved Forbrænding, og Harpikspulver, der vil kunne konstateres ved Udrystning med Alkohol. Mineralske Tilsætninger vil forøge Askemængden, der ikke bør overstige 5 %. Hektar, h a, er et Flademaal — 100 ar = 10 000 m 2 — 25 380 gi. danske Kvadratalen —c. 1,813 Td. Land, saaledes at altsaa 1 Td. Land = c. 0,5516 ha. Hekto- er en fra Græsk laant Benævnelse paa 100, der almindelig benyttes i det metri- ske System til Betegnelse af 100 Enheder, f. Eks. hg = 100 g, hl = 100 1, hm = 100 m, ha = 100 ar etc. Hektograf er et Mangfoldiggørelsesapparat for Skrift, der sædvanlig bestaar af en i en Blikkasse udstøbt Blanding af Lim og Glyce- rin med eller uden Tilsætning af en eller an- den mineralsk, hvid Farve, navnlig Perma- nenthvidt eller Kaolin. Massen kan fremstilles f. Eks. af 160 Dele Gelatine, 25 D. Vand, 60 D. Glycerin og 25 D. Sukker. Efter at alt er opløst, lader man Blandingen staa hen, indtil alle Luftblærer er stegne tilvejrs, hvorefter den hældes ud i Blikkasserne. Ofte tilsættes en ringe Mængde Salicylsyre for at forhindre Massen fra at raadne eller skimle. Det Skrift- stykke, der skal mangfoldiggøres, skrives med Blæk, bestaaende f. Eks. af 1 Del Metylviolet, 1 D. Alkohol, 1 D. Gummislim og 35 D. Vand. Efter at Skriften er bleven tør, lægges den paa Hektografen, og efter at den har ligget nogen Tid her, har den afgivet saa megen Farve til denne, at den kan benyttes som Trykform overfor Papir, der lægges derpaa og trykkes let derimod. Undertiden lægges Massen i et tyndt Lag paa Papir eller Tøj, der derefter rulles op paa en Valse og i et passende Apparat, f. Eks. den saakaldte S ch api r o gr af, efterhaanden benyttes og derpaa rulles op paa en anden Valse, idet man har givet Massen en saadan Sammensætning, at Skrifttrækkene efterhaanden forsvinder i Massen, saaledes at denne uden Afvaskning igen kan benyttes. Massen til dette Brug be- staar f. Eks. af 4 Dele lys Lim, der udblødes i en Blanding af 5 D. Vand og 3 D. Ammoni- akvand, smeltes og opvarmes med 3 D. Suk- ker og 8 D. Glycerin. Et noget lign. Apparat som Hektografen er Kollografen, hvortil benyttes samme Grundmasse, medens Skrif- ten udføres med Gallus-Blaatræblæk. der ikke kan give noget direkte Altryk, men som, naar man fører en sværtet Bogtrykvalse henover Apparatet, vil optage Sværten, som derimod skys af selve Kollografmassen. Man kan paa denne Maade tage mange hundrede Aftryk, idet man sværter mellem hvert, og disse At- tryk har fremfor de med det almindelige nek- tografblæk udførte den Fordel, at de ikke ble- ges i Lyset. , Helcosol er en Forbindelse af Pyrogallol med Vismut, som danner et gult Pulver, der