Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Herbolzheimer 390 Heste Det europæiske Marked modtager de nord- amerikanske Skind over London i et Antal af c. 250 000 aarlig og de russiske, navnlig over Leipzig, i et Antal af c. 160 000 aarlig. De hvide Skind af Bruden blandes undertiden mel- lem de andre, og undertiden eftergøres disse med ganske simple Varer af hvide Kaninskind, hvilken Eftergørelse dog er meget let at op- dage. Hermetik se Konserver. Hermidium, Handelsbetegnelse for Talkum, naar dette bruges til Indpudring af Sandstøbe- forme for at forhindre Sandet fra at brænde fast paa Metallet. Hermitagevine, E r m i t a g e- ell. Eremi- tagevine, er fortrinlige røde og hvide Vine, som navnlig dyrkes paa Højderne af den saa- kaldte Ermitage i Omegnen af Byen Tain i Departementet Drome. Rødvinene staar ofte paa Højde med de bedste Bordeaux- og Bour- gognevine, er mørke, kraftige, fyldige og med en fortrinlig Buket. Særlig kan fremhæves: Bess as, Meal, Gréffier, Les Bour- ges, Le s Lo u d s. Af de hvide Vine staar Roucoule og Mer cu r ol højest. Der pro- duceres ogsaa S t r aa vin e, idet man lader Druerne ligge udbredte 6 Uger til 2 Maaneder paa Straa eller hænger dem op paa Stænger og først derefter piller og presser dem. Disse Vine har en gyldengul Farve og en ganske fortrinlig Lugt og Smag. Hermitagevinene ud- gør den bedste Del af Dauphinévinene, der dyrkes i det tidligere Dauphiné, de nuvæ- rende Departementer Isére, Hautes-Alpes samt en Del af Drome og Vaucluse. Hermofenyl se Fenolsulfonsyre. Heroin se Morfin. Herringbone er den engelske Benævnelse for spidskiprede eller saakaldte sildebensvæ- vede Tøjer. Herrnhuterpapir se B u n t p a p i r. Hessians se Sækkelærred. Hessiske Digler se Digler. Hessonit se Granat. Heste (Pferde; Horses; Chevaux) er en Pattedyrfamilie, der er let kendelig ved kun at have den midterste Taa udviklet, hvor- for Familien ogsaa kaldes Enhovede. De vilde Former, hvortil hører Zebraen, Kvag- gaen og nogle vilde Æsler, spiller ingen Rolle som Handelsdyr, men af selve Hesten, der har været tæmmet meget langt tilbage i Tiden, i alt Fald c. 2500 Aar før vor Tidsreg- ning, har der i Tidens Løb uddannet sig en Mængde forskellige Racer. Disse kan inddeles i to Grupper, nemlig Landracer, der er ud- viklede særlig med de stedlige Naturforhold og de stedlige Brugsforhold for Øje, samt Kultur- og Kun st racer, der er frem- komne ved en planmæssig Krydsning af to eller flere Racer under Hensyn baade til Na- turforholdene og Brugsforholdene og under- støttet af en særlig omhyggelig Dressur og Pleje. La ndracerne kan atter inddeles i de lette Heste og T.rækhesteracerne. Til de lette Racer hører de forskellige orien- talske Heste, af hvilke navnlig den arabi- ske Hest er kendt i Europa. Det er en tem- melig lille, c. 157 cm (10 Kvarter) høj Hest med fin Hals, lille, bredpandet og braknæset , Ansigt, fine Øren, store Øjne og velstillede, i tørre og stærke Ben. Huden er saa tyndt be- haaret, at Hudaarernes Net træder tydeligt H. Qaleopsidis = B 1 a n k e n h e i m e r Te. — H. Gratiolæ = Naadesurt. — H. Grin- deliæ se Grindelia robust a. — H. He- dera terrestris se K o r s k n a p. —- H. Hype- rici = Perikum. — H. Hyssopi = I s o p t e. — H. Ivæ moschatæ = Iva. — H. Jaceæ = Stedmoderblomstte. — H. Lactucæ virosæ = Giftsalat. — H. Ledi palustris = Mosepos t. — H. Lobeliæ = Lobelie. — H. Majoranæ = M er ian. — H. Mari veri = K a 11 e u r t. — H. Marubii — Marub e. — H. Meliloti == Melo ten. — H. Mikaniæ Guaco se Mikania Guaco. —- H. Menthæ crispæ = Krusemynte. — H. Menthæ pi- peritæ = Pebermynte. —■ H. Millefolii = Røllike. — H. Origani vulgaris = Merian, vild. — H. Origani cretici = Spansk Humle. — H. Patchouly = Patchuliurt. — H. Phyllidis = Hjortetunge. — H. Po- lygalæ amaræ cum radice = M æ 1 k e u r t, bitter. —- H. Pulmonariæ arboreæ = Lu n- g'emos. — H. Pulmonariæ maculatæ = Lun- geurt. — H. Pulsatillæ = Pulsatilla. — H. Rutæ = R u d e ii r t. — H. Sabinæ = Se- ve n b o m. —- H. Saniculæ = Sanikel. — H. Santa se Yerba Santa. — H. Satureiæ = S a t u r e i a. — H. Scordii — Skordium. — H. Scolopendrii = Hjortetunge. — H. Senecionis Jacobææ = Jakob surt. — H. Serpylli = Timian, vild. — H. Thujæ = Thuja. — H. Thymi = Timian. — H. Ur- ticæ = Neldete. — H. Verbenæ = J æ r n- u r t. — H. Veronicæ = Ærepris. — H. Violæ tricoloris — Stedmoderblomst- te. — H. Xanthii spinosi = X a n t i u m. Herbolzheimer se Badensiske Vine. Herbæ antasthmaticæ se Strammonium. Hermelinskind, norsk: Røskatteskind (Hermeli n feile; Ermine skins; Peaux d’Hermine) faas af den i Europa, Nordamerika, Nord- og Mellemasien levende Hermelin, ogsaa kaldet den store Væ- sel eller Lækatten, der hører til Maar- gruppen. I Danmark forekommer den i to Racer, nemlig en større, der er c. 27 cm lang, og en mindre, der er c. 23 cm lang foruden Halen, der har omtrent det halve af Kroppens Længde. Den er rødbrun paa Ryggen, gullig paa Bugen med en sort Halespids, men fra Oktober—November til Marts—April bliver den hvid over det hele med Undtagelse af den sorte Halespids, som den altid beholder. Den . lille Væsel eller Bruden, norsk: Sne-; muse n, har omtrent samme Udbredelse som ’ den foregaaende, men er kun 20 cm lang med 4 cm lang Hale. Den har omtrent samme Farve som Hermelinen, idet den dog er lysere under Bugen og mangler den sorte Halespids. I Danmark og i Lande med lignende Klima skifter den ikke Farve, hvorimod den i det nordlige Skandinavien og tilsvarende Steder , bliver helt hvid om Vinteren. Kun de hvide i Vinterpelse af Hermelinen danner den egent-' lige Handelsvare, og disse er des tættere og renere, jo længere nordfra Skindene kommer. Vigtig for Skindenes Værdi er ogsaa selve Hu- dens Styrke, og i denne Retning staar de si- biriske Skind som de bedste, hvorefter følger de russiske. Den bedste Vare kommer fra Barrabinak og Ischim, noget ringere Varer fra Jeniseisk og Jakutsk. De bindes gerne sam- men parvis med Haarsiderne indad og sælges sædvanlig pr. 40 Stykker, saaledes at Priserne varierer fra c. 50 Øre til 4 Kr. 50 Øre pr. Stk.