Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Heste
391
Heste
frem. Den har spillet en betydelig Rolle ved
Opdrætning af flere europæiske Racer; hoved-
sagelig fra Araberne nedstammer Berber-
hestene i Nordafrika, der ligner dem meget
og ikke sjældent sælges under Navn af arabi-
ske Heste. En betydelig Rolle paa det vest-
europæiske Marked, ogsaa i Skandinavien,
spiller forskellige af de russiske, lette Racer,
navnlig de k u r 1 a n d s k e, 1 i t h a u i s k e og
do n sk e, der gennemgaaende er smaa, nøj-
somme og billige. Af disse har den finske
Hest udviklet sig, idet der i Finland særlig
cr blevet lagt Vægt paa dens Hurtighed. D e
norske Heste har paa Grund af Landets Na-
tur holdt sig som Bjergheste, saaledes at man
dog tydelig kan skelne mellem Vestlands-
hestene og Østlandshestene fra de
mindre- fjældrige, mere frugtbare Egne. Vest-
landshesten, ogsaa kaldet Nordbaggen,
F j ordhesten, N o r d f i o r d h e s t e n, har
bevaret mest af det oprindelige Præg. Den er
lille, ofte noget højbenet, med meget stærke
Ben, hurtig og sikker paa Foden. Den har
sædvanlig kortklippet Man, og Farven er som
Regel gul med mørk Man og Hale og en mørk
Stribe nedad Ryggen. Østlandshestene, D ø le-
hestene, har gennemgaaende en smukkere
Bygning end foregaaende, og navnlig gælder
dette om Hestene fra Gudbrandsdalen. Af
samme Oprindelse som de norske Heste er
den islandske Pony, der er meget lille,
forsynet med et meget tæt Haarlag, nøjsom og
haardfør og overordentlig dygtig til at klatre
op ad Fjældstierne. Den udføres i ikke ringe
Mængde, navnlig til England og Skotland, hvor
<ien, ligesom de der levende Ponyer, hoved-
sagelig benyttes i Kulgruberne, samt til Dan-
mark.
Af Trækhesteracerne kan følgende nævnes:
1) De engelske og skotske Trækheste,
hvortil følgende hører: Karre-, Brygger-
eller S h i r e h e s t e n, der er den sværeste af
alle kendte Hesteracer, c. 188,5 cm (12 Kvar-
ter) høj og med svære Ben, der ofte er saa
lodne, at Hovene helt skjules. Farven er sæd-
vanlig brun eller sort, undertiden rød- eller
blaaskimlet og med store Aftegn. Suffolk-
hesten er betydeligt mindre og har efter-
haanden udviklet sig saaledes, at dens Ben er
bievne altfor spinkle i Forhold til Kroppen,
hvorfor den er i Færd med at tabe sin tidli-
gere.Betydning. Clythedalehesten stam-
mer fra Skotland og er i den senere Tid stadig
søgt forbedret ved Krydsning med flamske og
Shireheste, saa at den efterhaanden er kom-
men til at ligne sidstnævnte, skønt den endnu
ikke er saa stor og massiv som denne. Den
benyttes overordentlig meget i England som
Trækdyr og udføres meget som Avlsdyr. —
2) Belgiske Heste; af disse kan navnlig
nævnes Brabanterhesten, der er op-
staaet ved Sammensmeltning af de to tidligere
mere almindelige Racer, den flande r ske
Hest og den noget mindre Ardennerhest.
Brabanterhesten udmærker sig ved sin svære
os muskuløse Bygning, forenet med forholds-
vis lette Bevægelser. Den er sædvanlig skim-
let. En meget lignende, men ikke saa kraftig
Hest er den i det franske Flandern og Picar-
diet opdrættede Boulogneserhest, der
liører til —■ 3) de franske Trækheste.
Den største Rolle blandt disse spiller imidler-
tid Per ch e r o n h est en, der hører til sam-
me Type som de sidstnævnte, og som ogsaa
ligner disse ved den. graaskimlede Lød og de
temmelig glathaarede Ben. Den er noget let-
tere end Boulogneserhesten og særlig egnet
til »Træk i Trav« som Omnibus- og Spor-
vognshest, men i de senere Aar gaar Opdræt-
tet mere og mere ud paa at gøre den sværere,
saaledes at den mere nærmer sig de belgiske
Racer. — Blandt 4) de østrigske Racer
kan særlig nævnes Pinzgauerhesten, et
middelstort Trækdyr, c. 167 cm høj, sædvanlig
brun eller sort med store, hvide Pletter paa
Krydset eller mørkskimlet. Den er ikke særlig
smuk, men meget benyttet i hele Sydtyskland
og Østrig. — Blandt 5) de danske Heste
skelner man mellem den sværere jydske
Hest og den lettere 0 h e s t. Den jydske Hest
har i Tidernes Løb været krydset baade med
Suffolkhesten og Yorkshirehesten, af hvilke
sidstnævnte har haft en ret uheldig Indvirk-
ning ved at frembringe lange, fine Ben, smalt
Bryst og kantet Bygning. Den enkelte Suffolk-
eller Shirehingst, der i 1862 virkede i c. 8 Aar
i Randersegnen, har haft en enorm Indflydelse
paa Racen, idet dens Afkom ved Aaret 1900,
altsaa omtrent i det sjette Led, stadig behol-
der dens gode Egenskaber og er i Stand til at
forplante disse videre, saaledes at man kan
regne, at omtrent Halvdelen af østjydske Heste
nu er Oppenheimer e, som de kaldes efter
denne Hingsts Ejer. Hesten falder nu efter-
haanden mere og mere tilbage til Landheste- "x *
typen og bliver mere og mere ensartet gen-
nem stadig Renavl og omhyggeligt Udvalg, i
Retning af jydsk Præg, idet man søger at ud-
vikle den i Harmoni med Brugen, Opdrætnin-
gen og Markedets Krav. Den slaar tilbage for
de belgiske, franske og engelske Trækheste i
Masse og Muskelfylde, idet den sjældent naar
mere end c. 168 cm Højde, men den er vel
skikket til Arbejde i Trav, er udholdende og
ret nøjsom. Imidlertid søger man stadig at ud-
vikle den i Størrelse og at faa de fra tidligere
uheldige Krydsninger stammende spinkle Ben
gjort sværere. Øhesten menes oprindelig at
nedstamme fra tartariske Heste, men har i
Tidernes Løb i høj Grad forandret Fysiognomi,
navnlig paa Grund af Indvirkning fra det un-
der Frederik den 2den oprettede frederiks-
borgske Stutteri. Saaledes som Frederiks-
b o r g h e s t e n nu kendes, maa den væsent-
lig betegnes som opstaaet af Landracen og
den gamle frederiksborgske Race, medens der
dog ogsaa har været stadig Paavirkning baade
af Fuldblodsheste, orientalske og grovere Heste.
Ogsaa her ser man et Eksempel paa den umaa-
delige Nedarvningsævne, som en enkelt Hingst
kan have, idet det nogenlunde ensartede Præg,
som Frederiksborgracen for Tiden har, væ-
sentlig skyldes en enkelt Hingst, Hamlet, som
i høj Grad har givet hele Stammen sit Præg.
Frederiksborghesten er gennemsnitlig c. 165
cm høj, er sædvanlig rød, ofte med Aftegn,
sjældent brun, sort eller skimlet. Hovedet og
undertiden Halsen minder om den orientalske
Indblanding, Benene om Indblanding af kraf-
tige Trækracer, skønt Bagkoderne ofte er tem-
melig lange og undertiden noget bløde. Den
er temmelig nøjsom og udholdende og kan
bruges til en temmelig sen Alder.
Kultur- og Kunstracer. Disse kan
inddeles i store Køreheste, lettere
Vo ?n- og Rideheste. Iraverracer
og Fuldblodsheste. — 1) Store Køre-
heste. Af de engelske Kø r e h e s t e spil-