Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Heste 391 Heste frem. Den har spillet en betydelig Rolle ved Opdrætning af flere europæiske Racer; hoved- sagelig fra Araberne nedstammer Berber- hestene i Nordafrika, der ligner dem meget og ikke sjældent sælges under Navn af arabi- ske Heste. En betydelig Rolle paa det vest- europæiske Marked, ogsaa i Skandinavien, spiller forskellige af de russiske, lette Racer, navnlig de k u r 1 a n d s k e, 1 i t h a u i s k e og do n sk e, der gennemgaaende er smaa, nøj- somme og billige. Af disse har den finske Hest udviklet sig, idet der i Finland særlig cr blevet lagt Vægt paa dens Hurtighed. D e norske Heste har paa Grund af Landets Na- tur holdt sig som Bjergheste, saaledes at man dog tydelig kan skelne mellem Vestlands- hestene og Østlandshestene fra de mindre- fjældrige, mere frugtbare Egne. Vest- landshesten, ogsaa kaldet Nordbaggen, F j ordhesten, N o r d f i o r d h e s t e n, har bevaret mest af det oprindelige Præg. Den er lille, ofte noget højbenet, med meget stærke Ben, hurtig og sikker paa Foden. Den har sædvanlig kortklippet Man, og Farven er som Regel gul med mørk Man og Hale og en mørk Stribe nedad Ryggen. Østlandshestene, D ø le- hestene, har gennemgaaende en smukkere Bygning end foregaaende, og navnlig gælder dette om Hestene fra Gudbrandsdalen. Af samme Oprindelse som de norske Heste er den islandske Pony, der er meget lille, forsynet med et meget tæt Haarlag, nøjsom og haardfør og overordentlig dygtig til at klatre op ad Fjældstierne. Den udføres i ikke ringe Mængde, navnlig til England og Skotland, hvor <ien, ligesom de der levende Ponyer, hoved- sagelig benyttes i Kulgruberne, samt til Dan- mark. Af Trækhesteracerne kan følgende nævnes: 1) De engelske og skotske Trækheste, hvortil følgende hører: Karre-, Brygger- eller S h i r e h e s t e n, der er den sværeste af alle kendte Hesteracer, c. 188,5 cm (12 Kvar- ter) høj og med svære Ben, der ofte er saa lodne, at Hovene helt skjules. Farven er sæd- vanlig brun eller sort, undertiden rød- eller blaaskimlet og med store Aftegn. Suffolk- hesten er betydeligt mindre og har efter- haanden udviklet sig saaledes, at dens Ben er bievne altfor spinkle i Forhold til Kroppen, hvorfor den er i Færd med at tabe sin tidli- gere.Betydning. Clythedalehesten stam- mer fra Skotland og er i den senere Tid stadig søgt forbedret ved Krydsning med flamske og Shireheste, saa at den efterhaanden er kom- men til at ligne sidstnævnte, skønt den endnu ikke er saa stor og massiv som denne. Den benyttes overordentlig meget i England som Trækdyr og udføres meget som Avlsdyr. — 2) Belgiske Heste; af disse kan navnlig nævnes Brabanterhesten, der er op- staaet ved Sammensmeltning af de to tidligere mere almindelige Racer, den flande r ske Hest og den noget mindre Ardennerhest. Brabanterhesten udmærker sig ved sin svære os muskuløse Bygning, forenet med forholds- vis lette Bevægelser. Den er sædvanlig skim- let. En meget lignende, men ikke saa kraftig Hest er den i det franske Flandern og Picar- diet opdrættede Boulogneserhest, der liører til —■ 3) de franske Trækheste. Den største Rolle blandt disse spiller imidler- tid Per ch e r o n h est en, der hører til sam- me Type som de sidstnævnte, og som ogsaa ligner disse ved den. graaskimlede Lød og de temmelig glathaarede Ben. Den er noget let- tere end Boulogneserhesten og særlig egnet til »Træk i Trav« som Omnibus- og Spor- vognshest, men i de senere Aar gaar Opdræt- tet mere og mere ud paa at gøre den sværere, saaledes at den mere nærmer sig de belgiske Racer. — Blandt 4) de østrigske Racer kan særlig nævnes Pinzgauerhesten, et middelstort Trækdyr, c. 167 cm høj, sædvanlig brun eller sort med store, hvide Pletter paa Krydset eller mørkskimlet. Den er ikke særlig smuk, men meget benyttet i hele Sydtyskland og Østrig. — Blandt 5) de danske Heste skelner man mellem den sværere jydske Hest og den lettere 0 h e s t. Den jydske Hest har i Tidernes Løb været krydset baade med Suffolkhesten og Yorkshirehesten, af hvilke sidstnævnte har haft en ret uheldig Indvirk- ning ved at frembringe lange, fine Ben, smalt Bryst og kantet Bygning. Den enkelte Suffolk- eller Shirehingst, der i 1862 virkede i c. 8 Aar i Randersegnen, har haft en enorm Indflydelse paa Racen, idet dens Afkom ved Aaret 1900, altsaa omtrent i det sjette Led, stadig behol- der dens gode Egenskaber og er i Stand til at forplante disse videre, saaledes at man kan regne, at omtrent Halvdelen af østjydske Heste nu er Oppenheimer e, som de kaldes efter denne Hingsts Ejer. Hesten falder nu efter- haanden mere og mere tilbage til Landheste- "x * typen og bliver mere og mere ensartet gen- nem stadig Renavl og omhyggeligt Udvalg, i Retning af jydsk Præg, idet man søger at ud- vikle den i Harmoni med Brugen, Opdrætnin- gen og Markedets Krav. Den slaar tilbage for de belgiske, franske og engelske Trækheste i Masse og Muskelfylde, idet den sjældent naar mere end c. 168 cm Højde, men den er vel skikket til Arbejde i Trav, er udholdende og ret nøjsom. Imidlertid søger man stadig at ud- vikle den i Størrelse og at faa de fra tidligere uheldige Krydsninger stammende spinkle Ben gjort sværere. Øhesten menes oprindelig at nedstamme fra tartariske Heste, men har i Tidernes Løb i høj Grad forandret Fysiognomi, navnlig paa Grund af Indvirkning fra det un- der Frederik den 2den oprettede frederiks- borgske Stutteri. Saaledes som Frederiks- b o r g h e s t e n nu kendes, maa den væsent- lig betegnes som opstaaet af Landracen og den gamle frederiksborgske Race, medens der dog ogsaa har været stadig Paavirkning baade af Fuldblodsheste, orientalske og grovere Heste. Ogsaa her ser man et Eksempel paa den umaa- delige Nedarvningsævne, som en enkelt Hingst kan have, idet det nogenlunde ensartede Præg, som Frederiksborgracen for Tiden har, væ- sentlig skyldes en enkelt Hingst, Hamlet, som i høj Grad har givet hele Stammen sit Præg. Frederiksborghesten er gennemsnitlig c. 165 cm høj, er sædvanlig rød, ofte med Aftegn, sjældent brun, sort eller skimlet. Hovedet og undertiden Halsen minder om den orientalske Indblanding, Benene om Indblanding af kraf- tige Trækracer, skønt Bagkoderne ofte er tem- melig lange og undertiden noget bløde. Den er temmelig nøjsom og udholdende og kan bruges til en temmelig sen Alder. Kultur- og Kunstracer. Disse kan inddeles i store Køreheste, lettere Vo ?n- og Rideheste. Iraverracer og Fuldblodsheste. — 1) Store Køre- heste. Af de engelske Kø r e h e s t e spil-