Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Heste
392
Heste
lede tidligere Yorkshire-og C1 e velan d-
hesteneen betydelig Rolle, men deres Præg
er i Tidernes Løb blevet ret udvisket ved
temmelig planløse Krydsninger med Træk-
heste og Fuldblodsheste; herved er der dog
fremkommet en Mængde store, elegante Vogn-
og Rideheste, der spiller en stor Rolle paa
Markedet som Luksusheste, men nogen egent-
lig konstant Type paa dette Omraade findes
ikke mere i England. Blandt de franske
Heste kan navnlig fremhæves Angl o-N o r-
m a n n e n, der er fremstaaet ved Krydsning
af den svære Landhest fra Normandiet med
engelske Hingste, dels Fuldblodshingste, dels
Traverhingste, af hvilke navnlig Norfolkhing-
sten har haft stor Indvirkning. De er sæd-
vanlig temmelig store, c. 173 cm høje, brune,
kraftige og vel dresserede Heste, men er ikke
særlig kønne. Blandt de tyske Racer er sær-
lig Oldenburgeren, Hanno v er an e-
ren og Østpreusseren bekendte. Ol-
denburgeren fra Marskegnene i Oldenburg og
Østfriesland er opstaaet ved Krydsning af den
svære, temmelig tunge og slappe Landrace
med engelske Fuldblodshingste. I Henseende
til Størrelse og Vægt overgaar den alle øvrige
Køreracer. Det er et smukt og kraftigt Dyr,
men den bliver forholdsvis tidligt affældig og
har ikke sjældent flade og daarlige Hove, rime-
ligvis som en Følge af de Lokaliteter, hvor
cien opdrættes. Hannoveraneren er ligeledes
opstaaet ved Krydsning med engelsk Fuld-
blod. Den har et noget mere ædelt Præg end
de oldenburgske Heste og staar derfor paa
Overgangen mellem de svære og de lettere
Køreheste. — Til 2) de lettere Køre-
heste og Ridehestene hører den tredje
tyske Race, Østpreusseren, der er opstaaet
ved Krydsning, først med orientaisk, senere
med engelsk Fuldblod, hvilken Krydsning sta-
dig drives med stor Omhyggelighed, navnlig
paa det berømte Statsstutteri Trachenen.
østpreusseren har en Gennemsnitsstørrelse af
c. 167 cm, er meget smuk og udholdende og
benyttes foruden som Vogn- og Ridehest i
meget udstrakt Maalestok i Hæren, hvilket for
en stor Del er Grunden til den Støtte, som
Opdrætningen nyder af den preussiske Rege-
ring. En meget fremtrædende Plads paa Ver-
densmarkedet for Luksusheste indtager d e
ungarske Heste, der opdrættes dels paa
Statsstutterier, dels paa meget store Privat-
stutterier ved Krydsning med arabisk og en-
gelsk Fuldblod. Det er store, fine og smukke
Heste, der som nævnt især anvendes som
Luksusheste. Ved Krydsning mellem disse og
den lille, c. 157 cm høje, oprindelige Landrace
er der opstaaet en ny Race, de saakaldte
»J uck er e«, ikke særlig smukke, men hur-
tige og udholdende Dyr, der finder en ikke
ringe Afsætning som Landevejsheste. — 3)
Trav er racer. Blandt disse kan nævnes
den engelske Norfolktraver og
Yo r k s h i r e-H a c k n e y e n, der i den se-
nere Tid har fundet en meget stor Anvendelse
som Krydsningsmateriale for at give forskel-
lige Landkørehesteracer en større og mere ud-
præget Traverkarakter. Som den hurtigste
Race anses sædvanlig den amerikanske
Traver, der er meget stærkt paavirket af
engelsk Fuldblod, og som sædvanlig deles i
de egentlige Travere og de noget hurtigere
Pacers. Den russiske eller Orloff-
t raveren har efterhaanden udviklet sig til
en temmelig ensartet Type, temmelig stor,
graaskimlet eller sort med lange Ben. Af an-
dre Traverracer kan nævnes den holland-
sk e og den n o r s k e Traver. — Af 4) Fu l d-
blodshesten er det nu væsentlig kun den
engelske Fuldblodshest eller Væddeløbshesten,
der spiller nogen Rolle. Det er en meget gam-
mel Race, der stammer fra Krydsninger af
den arabiske Hest og den igen fra denne stam-
mende spanske Hest med forskellige oprinde-
lig engelske Racer, men Racen har nu i flere
Aar beholdt sit Præg og fører dette med sig,
hvorhen den kommer. Betegnelsen Fuldblod,
hvorved man oprindelig forstod rent orientalsk
Blod, er saaledes ikke mere ganske korrekt.
Den er bleven betydelig større end den ara-
biske Hest, har ved fortsat Træning paa flad
Bane udviklet en ganske overordentlig Hur-
tighed, og foruden den forholdsvis underord-
nede Rolle, som denne Egenskab spiller ved
Hestens Benyttelse som Væddeløbshest, har
den tillige den store Betydning, at den let
nedarves ved Krydsning med mindre hurtige
Hopper. Ved saadanne Krydsninger er op-
staaet de talrige Halvblodsheste, af
hvilke de vigtigste er omtaltø ( det foregaa-
ende.
Efter Hestens Alder skelner man mellem
Fell ét, ijidtil .1 $ais Alderen, Plagen fra
1 til 3 Aar og dea- ftldvoksne Hest. De Hing-
ste, som ikke skal benyttes som Avlsdyr,
kastreres sædvanlig i 1 å 2 Aars Alderen og
kaldes da Vallaker. Plagene af de svære
Heste sættes i Arbejde, naar de er 2—2/4 Aar
gamle, medens Halvblodshestene først senere
kan benyttes til egentligt Arbejde. En Hests
Alder bedømmes lettest ved Betragtning af
det Slid, som dens Tænder har været under-
kastede. Føllet fødes tandløst, hvorefter de to
inderste Fortænder fremkommer, naar det er
2 Uger gammelt, i 4—6 Ugers Alderen følger
de to næste og i 8—10 Maaneders Alderen de
to yderste Fortænder. Omtrent samtidig med
de to første Fortænder kommer de to forreste
Mælkekindtænder i hver Kæbe frem. I Be-
gyndelsen af det andet Aar kommer den 4.
blivende Kindtand frem, og inden Plagen end-
nu er fyldt 2 Aar, er Kindtænderne voksede
op i Højde med de foran siddende Tænder og
begynder at slides. Fortænderne skiftes par-
vis i samme Rækkefølge, som de er frem-
komne, naar Hesten er 2%, 3% og 4l/i Aar
gammel, og hvert af de blivende Par Fortæn-
der bruger c. % Aar, inden de vokser saa højt
op, at de begynder at slides. Efter det 5. Aar
kan man bedømme Alderen efter Udseendet
af Fortændernes Tyggeflade, der ved Slidet
baade forandrer Form og Udseende. Den bli-
vende Fortand er paa Tyggefladen forsynet
med en Grube, den saakaldte »Bønne«, der er
dannet ved en Indkrængning af Emaljen, os
som i sin nedre Del er udfyldt med Taudkit.
Den ligger ikke i Tyggefladens Midte, men
noget nærmere ved dens Bagside. Da Bønnen
har Form som en krum Kegle, vil den, efter-
haanden som Tænderne slides, vise sig som
en mindre og mindre mørk Plet, der hos den
unge Hest er aaben, hos den ældre viser sig
fyldt med Tandkit. Slidet medfører tillige be-
tydelige Forandringer i Tyggefladens Form,
idet Tandens For- og Bagside aftager i Stør-
relsen fra oven og nedad, medens Sidefladerne
overalt har omtrent samme Bredde. I Begyn-
delsen har Tyggefladen en langagtig Form, der