Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Heste 392 Heste lede tidligere Yorkshire-og C1 e velan d- hesteneen betydelig Rolle, men deres Præg er i Tidernes Løb blevet ret udvisket ved temmelig planløse Krydsninger med Træk- heste og Fuldblodsheste; herved er der dog fremkommet en Mængde store, elegante Vogn- og Rideheste, der spiller en stor Rolle paa Markedet som Luksusheste, men nogen egent- lig konstant Type paa dette Omraade findes ikke mere i England. Blandt de franske Heste kan navnlig fremhæves Angl o-N o r- m a n n e n, der er fremstaaet ved Krydsning af den svære Landhest fra Normandiet med engelske Hingste, dels Fuldblodshingste, dels Traverhingste, af hvilke navnlig Norfolkhing- sten har haft stor Indvirkning. De er sæd- vanlig temmelig store, c. 173 cm høje, brune, kraftige og vel dresserede Heste, men er ikke særlig kønne. Blandt de tyske Racer er sær- lig Oldenburgeren, Hanno v er an e- ren og Østpreusseren bekendte. Ol- denburgeren fra Marskegnene i Oldenburg og Østfriesland er opstaaet ved Krydsning af den svære, temmelig tunge og slappe Landrace med engelske Fuldblodshingste. I Henseende til Størrelse og Vægt overgaar den alle øvrige Køreracer. Det er et smukt og kraftigt Dyr, men den bliver forholdsvis tidligt affældig og har ikke sjældent flade og daarlige Hove, rime- ligvis som en Følge af de Lokaliteter, hvor cien opdrættes. Hannoveraneren er ligeledes opstaaet ved Krydsning med engelsk Fuld- blod. Den har et noget mere ædelt Præg end de oldenburgske Heste og staar derfor paa Overgangen mellem de svære og de lettere Køreheste. — Til 2) de lettere Køre- heste og Ridehestene hører den tredje tyske Race, Østpreusseren, der er opstaaet ved Krydsning, først med orientaisk, senere med engelsk Fuldblod, hvilken Krydsning sta- dig drives med stor Omhyggelighed, navnlig paa det berømte Statsstutteri Trachenen. østpreusseren har en Gennemsnitsstørrelse af c. 167 cm, er meget smuk og udholdende og benyttes foruden som Vogn- og Ridehest i meget udstrakt Maalestok i Hæren, hvilket for en stor Del er Grunden til den Støtte, som Opdrætningen nyder af den preussiske Rege- ring. En meget fremtrædende Plads paa Ver- densmarkedet for Luksusheste indtager d e ungarske Heste, der opdrættes dels paa Statsstutterier, dels paa meget store Privat- stutterier ved Krydsning med arabisk og en- gelsk Fuldblod. Det er store, fine og smukke Heste, der som nævnt især anvendes som Luksusheste. Ved Krydsning mellem disse og den lille, c. 157 cm høje, oprindelige Landrace er der opstaaet en ny Race, de saakaldte »J uck er e«, ikke særlig smukke, men hur- tige og udholdende Dyr, der finder en ikke ringe Afsætning som Landevejsheste. — 3) Trav er racer. Blandt disse kan nævnes den engelske Norfolktraver og Yo r k s h i r e-H a c k n e y e n, der i den se- nere Tid har fundet en meget stor Anvendelse som Krydsningsmateriale for at give forskel- lige Landkørehesteracer en større og mere ud- præget Traverkarakter. Som den hurtigste Race anses sædvanlig den amerikanske Traver, der er meget stærkt paavirket af engelsk Fuldblod, og som sædvanlig deles i de egentlige Travere og de noget hurtigere Pacers. Den russiske eller Orloff- t raveren har efterhaanden udviklet sig til en temmelig ensartet Type, temmelig stor, graaskimlet eller sort med lange Ben. Af an- dre Traverracer kan nævnes den holland- sk e og den n o r s k e Traver. — Af 4) Fu l d- blodshesten er det nu væsentlig kun den engelske Fuldblodshest eller Væddeløbshesten, der spiller nogen Rolle. Det er en meget gam- mel Race, der stammer fra Krydsninger af den arabiske Hest og den igen fra denne stam- mende spanske Hest med forskellige oprinde- lig engelske Racer, men Racen har nu i flere Aar beholdt sit Præg og fører dette med sig, hvorhen den kommer. Betegnelsen Fuldblod, hvorved man oprindelig forstod rent orientalsk Blod, er saaledes ikke mere ganske korrekt. Den er bleven betydelig større end den ara- biske Hest, har ved fortsat Træning paa flad Bane udviklet en ganske overordentlig Hur- tighed, og foruden den forholdsvis underord- nede Rolle, som denne Egenskab spiller ved Hestens Benyttelse som Væddeløbshest, har den tillige den store Betydning, at den let nedarves ved Krydsning med mindre hurtige Hopper. Ved saadanne Krydsninger er op- staaet de talrige Halvblodsheste, af hvilke de vigtigste er omtaltø ( det foregaa- ende. Efter Hestens Alder skelner man mellem Fell ét, ijidtil .1 $ais Alderen, Plagen fra 1 til 3 Aar og dea- ftldvoksne Hest. De Hing- ste, som ikke skal benyttes som Avlsdyr, kastreres sædvanlig i 1 å 2 Aars Alderen og kaldes da Vallaker. Plagene af de svære Heste sættes i Arbejde, naar de er 2—2/4 Aar gamle, medens Halvblodshestene først senere kan benyttes til egentligt Arbejde. En Hests Alder bedømmes lettest ved Betragtning af det Slid, som dens Tænder har været under- kastede. Føllet fødes tandløst, hvorefter de to inderste Fortænder fremkommer, naar det er 2 Uger gammelt, i 4—6 Ugers Alderen følger de to næste og i 8—10 Maaneders Alderen de to yderste Fortænder. Omtrent samtidig med de to første Fortænder kommer de to forreste Mælkekindtænder i hver Kæbe frem. I Be- gyndelsen af det andet Aar kommer den 4. blivende Kindtand frem, og inden Plagen end- nu er fyldt 2 Aar, er Kindtænderne voksede op i Højde med de foran siddende Tænder og begynder at slides. Fortænderne skiftes par- vis i samme Rækkefølge, som de er frem- komne, naar Hesten er 2%, 3% og 4l/i Aar gammel, og hvert af de blivende Par Fortæn- der bruger c. % Aar, inden de vokser saa højt op, at de begynder at slides. Efter det 5. Aar kan man bedømme Alderen efter Udseendet af Fortændernes Tyggeflade, der ved Slidet baade forandrer Form og Udseende. Den bli- vende Fortand er paa Tyggefladen forsynet med en Grube, den saakaldte »Bønne«, der er dannet ved en Indkrængning af Emaljen, os som i sin nedre Del er udfyldt med Taudkit. Den ligger ikke i Tyggefladens Midte, men noget nærmere ved dens Bagside. Da Bønnen har Form som en krum Kegle, vil den, efter- haanden som Tænderne slides, vise sig som en mindre og mindre mørk Plet, der hos den unge Hest er aaben, hos den ældre viser sig fyldt med Tandkit. Slidet medfører tillige be- tydelige Forandringer i Tyggefladens Form, idet Tandens For- og Bagside aftager i Stør- relsen fra oven og nedad, medens Sidefladerne overalt har omtrent samme Bredde. I Begyn- delsen har Tyggefladen en langagtig Form, der