Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hestebønne 393 Hestekastanie i det 6.—8. Aar er langagtig firsidet, i det 9. —11. Aar aflang, i det 12.—14. Aar rund, i det 15.—17. Aar trekantet. Omtrent ved det 10. Aar viser der sig foran Bønnen en gulagtig Plet, der skyldes den forbenede Tandkim, som fra Tandens Rodende skyder sig op foran Bønnehulen. Disse Forhold er imidlertid ikke saa absolut konstante, at man kan undlade og- saa at tage Hensyn til andre Forhold, s'aasom Tændernes Længde og med Alderen noget forandrede Stilling. Foruden som Arbejdsdyr bruges Hesten som Slagtedyr, idet Kødet er overordentlig sundt og let fordøjeligt. Huderne benyttes til Læder og Knoglerne til Fremstilling af Benlim (s. d.). Før Krigen indførte Danmark c. 16 OOO og udførte c. 27 000 Heste. — Norge ind- førte c. 500 og udførte c. 300 Stkr. og Sve- rige indførte c. 2000 og udførte c. 7000 Heste. Antallet af Heste i Danmark var i 1838 —1881 varierende fra c. 325 000 til c. 352 600 Stkr. aarlig, i 1888 — 375 533, i 1893 — 410 639, i 1898 — 449 329, i 1903 — 487 000 og i 1914 — 576 240 Stkr. — I N o r g e fandtes i 1865 -— 149 167, i 1875 —'151 903, i 1890 — 158898, i 1900 — 172 999 og i 1914 — 182 432 Stkr. — I Sverige fandtes i 1914 — 602613 Stkr. Hestebønne. Vicia Fa b a equina, er en Art Vikke, der dyrkes i flere, navnlig ved Frø- enes Størrelse adskilte Varieteter. Det er en kraftigt bygget Plante med firkantet, hul Stæn- gel uden Slyngtraade og med hvide eller rød- lighvide Blomster med sorte Pletter. Bælgen er tyk og har indvendig et tørt, svampet Væv, som adskiller de enkelte Frø. Den dyrkes navnlig som Foderplante, i mindre Mængde som Køkkenurt og da navnlig i andre Variete- ter, Vælskbønne, med store, flade Frø og lange, brede Bælge. Hestefedt se Kamfedt. Hestegræs se F 1 ø i 1 s g r æ s. Hestehaar, hvorved forstaas Hestens Man- ke- og Halehaar, er en ret betydelig Handelsar- tikel og anvendes i stor Mængde til Udstopning af Møbler, Madrasser o. 1-, til Vævning af forskel- lige Tøjer, som Haardug, til Violinbuer, Pibeslan- ger o. a. Haarene renses tørst ved Udkogning med Vand, hvorefter de sor- teres i flere Sorter efter deres Længde, Farve og Olathed etc. Halehaarene, hvortil sædvanlig regnes de, der er mindst 60 cm 'anse, bliver yderligere sorterede efter Længde og Farve, idet de længste °g de hvide er de kost- bareste; sidstnævnte an- vendes til Violinbuer, de andre foruden til Væv- ning ogsaa til Duske paa Kepier. Mankehaarene er kortere. Halehaar benyt- tes navnlig som Krøl- ha. a r til Polstermateri- ale, til hvilket Brus de, straks efter at være udko Fig. 166. rfvidt Heste- haar med en bred Marv- cylinder tn, bestaaende af ganske smalle Celler t. e Skæl. Længdestri- berne f er korte og brede. Forstørr. 75 G. gte med Vand, snos sammen som Tovværk, eller de dyppes i ko- gende Vand efter Snoningen. De derved op~ staaede Krumninger bibeholdes efter Tørrin- gen og betinger Krølhaarenes store Elasticitet. Korte Krølhaar kommer i Handelen i sammen- snoede Fletninger af forskellig Størrelse, og ved Indkøb af disse maa man paase, at de ikke er blandede med Halehaar af Hornkvæg eller Æsler, der er langt mindre stærke. Den sam- me Indblanding findes undertiden ogsaa i de Hestehaar, der benyttes til Haardug, hvorved denne betydelig svækkes. Som Fig. 166 viser, har de, som Regel meget tykke Haar med et Tværsnit af 0,08—0,40 mm, sædvanlig en mæg- tig, af ganske smalle, tyndvæggede Celler be- staaende Marv, medens denne hos Kohaar og Gedehaar, Fig. 167, bestaar af tykkere Celler Fig. 167. a Kohaar, b Gedehaar. q luftfyldte Tværspalter i Marven tn. e Skæl, f Længdestriber. og ikke er saa bred i Forhold til Haarets sam- lede Bredde. Brugte Krølhaar, som igen er opkogte, kan ikke bibeholde den samme Ela- sticitet og Stivhed som friske Haar og kan sædvanlig kendes under Mikroskopet derved, at de enkelte Haar er deformerede paa for- skellig Maade. De fleste Hestehaar kommer fra Rusland, Østpreussen og Sydamerika men udføres ogsaa i ringere Mængde fra Polen, Ungarn, Italien og Spanien. Ang. de til Pol- stermateriale benyttede forskellige Surroga- ter se Krølhaar, vegetabilsk; iøvrigt fremstilles ogsaa kunstige Krølhaar af Kunst- silke paa den Maade, at flere Traade klæbes sammen straks efter Dannelsen, eller ved O ver trækning af en eller flere Traade af Bom- uld, Ramie, Kunstsilke eller Viskose med Kunstsilkemasse. Hestehavre se D r a p h a v r e. Hestekastanie, Aesculus hippocast a- num, der er hjemmehørende i Grækenland og det sydvestlige Asien, dyrkes i Europa indtil 67° 56‘ nordlig Bredde i Norge, mest som Vej- træ. Angaaende Vedet se Kastanietræ. Frugterne ædes gerne af Vildtet, men paa Grund af et i dem indeholdt bittert Stof, Æ sku lin, ikke af Kvæget. Da Frugterne indeholder en betydelig Mængde Stivelse, 42 —45 %, c. 2,5 % Fedt og c. 3 % kvælstofhoi- dige Stoffer og saaledes kan afgive et fortrin- ligt Næringsstof, har man paa forskellig Maade søgt at udtrække det bitre Stof, hvilket ogsaa.