Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Hestekastaniebark 394 Hickory kan lade sig gøre ved Udludning med svag Potaskeopløsning. Denne Fremgangsmaade skal ogsaa anvendes flere Steder i Frankrig, hvorefter Melet tørres og anvendes som Krea- turfoder, navnlig til Indblanding i Foderkager; se iøvrigt Stivelse. Hestekastaniebark, Cortex Hipp o ca- st a n i, er udvendig graabrun, indvendig lys rødlig, sej, ofte besat med seglformede Ar af de affaldende Blade og indeholder c. 2 % Garvestof og et Qlykosid, Æ s k u 1 i n. Den kan anvendes som Garvemateriale og har og- saa været brugt som adstringerende Medika- ment. Hestekastanieblade, Folia Hippoca- st a n i, samlede tidlig om Foraar et inden Træ- ets Blomstring, anvendes undertiden i Medi- cinen paa Grund af deres Indhold af Garve- stof. Hestekødtræ bruges som Benævnelse paa ■en Del Træsorter af meget forskellig Oprin- delse, saaledes undertiden om Botanybay Træ (s. d.), om Vedet af den til Bælgplan- terne hørende Swartzia tomentosa fra Sydamerika (se Sant Martinstræ). Vedet af Mimusop s Balata, ogsaa kal- det Bullet-tree, Bullytree eller B ol- ie t r i t r æ, ligesom Vedet af nogle sydameri- kanske Arter Mangro ve træ (s. d.) un- dertiden kommer i Handelen under Navn af Hestekødtræ. Benævnelsen bruges om haar- de, tætte og tunge Træsorter med en ejen- aommelig, om frisk Heste- eller Oksekød min- dende Farve, og som paa et Længdesnit er noget stribet med en svag, fedtagtig Glans. Det benyttes hovedsageligt i Kunstsnedkeriet og til Fremstilling af Stokke, Paraplyskafter cg Violinbuer. Hestelæder. Da Hestehuden har en meget fin og smuk Narv, benyttes det af den frem- stillede Læder med Narven udad som Over- læder, navnlig til Damestøvler. Før Garvnin- gen fraskilles i Reglen den bageste Del, »Kva- sten«, som garves for sig. I denne Del inde- holdes (lige over Krydset paa Dyret) en me- get ejendommelig Vævdannelse »Spejlet«, der udmærker sig ved en overordentlig tæt, næ- sten glasagtig Struktur, medens Narven her er meget tynd og skør og derfor helt fjærnes un- der Beredningen. Saadant Hestespejl benyttes ogsaa til Overlæder, idet det (i Reglen i Gar- verierne) udskæres i Støvleoverdele, saa at selve Spejlet udgør Forbladet, Vævet udenom det Skaftet. Hestereje se Rejer. Hestesko har som bekendt Form af en bag- til aaben Jærnring, der er forsynet med Hul- ler, beregnede til ved Søm at befæste den til Hovens ydre Omkreds. De fremstilles bedst af blodt Jærn, der ikke slides saa glat som de haarde Jærnsorter, og vejer sædvanlig fra c. 600 til c. 750 g, medens de dog til Væddeløbs- heste fremstilles lige ned til c. 100 g og til de sværeste Trækheste op til 2,5 kg pr. Stk. Sko- ens Rande skal være jævne og glatte, og den ydre Del af den øverste Flade, Bærefladen, maa være fuldstændig plan for at skaffe godt Hvile for Hoven. Sømhullerne er sædvanlig anbragte i en Fure, Ridsningen, paa den ne- derste Flade. Denne kan enten være bøjet lodret ned ved de bagerste Ender, H a g e s k o, saaledes at Skoen her bliver omtrent dobbelt saa høj som fortil, eller Skoen kan være lige tyk for og bag uden Fremspring paa Under- fladen, saakaldte glatte Sko.' Hageskoen bruges navnlig i Lande, som om Vinteren har særlig glat Føre. Af særlige Slags Hestesko kan nævnes K i 1 e s k o e n, der gradvis tilta- ger i Tykkelse forfra bagtil, og som ligesom andre særlige Former kun benyttes ved for- skellige Hovsygdomme Foruden de alminde- lige Hesteskosøm benyttes i glat Føre ogsaa et Par' saakaldte Brodder, Søm med store, skarpe Hoveder, der anbringes i et eller to større Huller i Skoen. Hestesko og Hestesko- søm blev tidligere altid haandsmedede men fremstilles nu ogsaa i stor Mængde paa sær- lige Maskiner, af hvilke den bedste er af dansk Opfindelse. Den benyttes paa en Fabrik ved København, der udfører en betydelig Mængde Heste- og Muldyrsko. Hestesvovl, Qraat Svovl, Sulfur gri- se u m, S. c a b a 11 i n u m, er en skør og graalig Masse, som bliver tilbage ved Subli- mationen af raat Svovl, og som anvendes i Dyrlægepraksis. Hetoform, en Forbindelse af Vismut og Ka- nelsyre, der anvendes mod Diarrhoe, er et hvidt, i Vand uopløseligt Pulver, af kanelag- tig Lugt. Betol, Natriumcinnamylat, kanelsurt Natron, et hvidt, krystallinsk, i Vand let opløseligt Pulver anvendes i Medicinen mod Tuberku- lose. Hevea se K a u t s j u k. Høveaolie se Parakautsjukoliø. Hexal se Urotropin. Hexametylentetramin se Urotropin. Hibiscus er en til Katostfamilien hørende Planteslægt, der navnlig vokser i tropiske og subtropiske Egne, men af hvilken dog ogsaa te- Arter findes i Sydeuropa. Af flere Arter benyttes Basttrævlerne, se Abelmoskus- fibre og G amb o h amp, ligesom ogsaa Frugterne af enkelte Arter spises, f. Eks. af H. esculentus, den samme Art, der leve- rer Qambo. Hickory, C a r y a er en i Nordamerika hjemmehørende Slægt af Valnødfamilien, der danner høje anselige Træer, af hvilke flere egsaa kan trives i Danmark og Skaane. Af Here Arter benyttes Vedet, Hickorytræ eller »amerikansk Valnød«. Det har sædvanlig en lysebrun Farve, er temmelig haardt, jævnt, meget sejt, let at bearbejde, meget holdbart og smukt. Det benyttes kun af ældre Stammer, og har da en meget mørk Kærne. Det udføres sædvanlig til Europa i ufuldstændig tilhugne Bjælker paa c. 6 m Længde, 40—80 cm i Kvadrat og med en Splint paa kun c. 2 cm, og benyttes navnlig til Vognmagerarbejde, Værktøjsskafter og i Pia- nofabrikationen. Ogsaa af flere andre Arter benyttes de aflange Frugter, hvis Sten inde- holder en meget olierig og velsmagende Kærne. De gaar sædvanlig i Handelen under Navn af amerikanske Valnødder, og man skelner derved imellem de ægte H i- ckorynødder af C a ry a ovat a, Illi- nois n ø <1 d e r af C. o 1 i v æ f o r m i s og C. illinoénensis og Fikser nødder af C. alba, saaledes kaldte paa Grund af deres meget haarde Skal. Foruden til Spisebrug be- nyttes Kærnerne ogsaa til Udpresning af H i- c k o r y o 1 i e, eller som den i Almindelighed kaldes i Handelen amerikansk Nødde- o 1 i e. Af nogle Arter faas en Olie med en stærk bitter Smag, der anvendes til Sæbefa-