Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Hiddenit 395 Hjorteskind rødt, og som aldeles ikke indeholder Frugtsaft, affarves ved Tilsætning af Ammoniak. Hindbærvand, Aqva Rubi Idæi, frem- stilles ved at underkaste knuste Hindbær og Vand en Destillation. Undertiden benyttes Pressekagen fra Hindbærsafttilberedningen i Stedet for selve Frugterne. Det anvendes til Likørfabrikationen. Hindbæræter. Under dette Navn gaar i Handelen et Præparat, indeholdende Amylace- tat og -butyrat, hvis Lugt minder om Hind- bær. Det benyttes til Fabrikation af Limo- nader og Drops. (Smign. Frugtætere). Hinoki se Cedertræ. Hippol, Metylenhippursyre, anvendes ved Blære- og Nyresygdomme og danner farve- løse, ved 1510 smeltende Krystaller, uden Lugt og Smag, næsten uopløselige i Vand. Hippopotamus se Elf enb en. Hippursyre, Acidum hippurieum, fo- rekommer i de planteædende Dyrs Urin og undertiden ved visse Sygdomme i Menneske- urin og fremstilles oftest af Hesteurin ved Behandling med Saltsyre som hvide, i Vand tungt opløselige Krystaller, der ved energisk Behandling med Syrer eller Alkalier spaltes i Qlykokol og Benzoesyre (s. d.), hvorfor den har teknisk Anvendelse til Fremstilling af denne sidste. Syren har ogsaa været fore- slaaet anvendt til Hærdning af Staal. Hirse, Panicum, er en til Græsfamilien hørende Slægt, af hvilken navnlig den al- mindelige Hirse, P. m i 1 i a c e u m, spil- ler en ikke ubetydelig Rolle paa Grund af sine stivelserige Frø. Den stammer fra Ostindien og dyrkes nu navnlig i Sydtyskland, Polen, Bøhmen, Ungarn, Østrig og Frankrig. Den bliver 60—90 cm høj, har brede, iancetfor- mede, langs Kanten og paa Undersiden be- haarede Blade og dyrkes i flere Varieteter med hvidgule, rødgraa og sorte Korn. Disse er smaa, c. 2 mm lange og 1,5 mm brede og omsluttede af de haarde og stærkt glinsende Inderavner. De benyttes dels som Gryn efter at være afskallede, dels som Mel, der er gul- ligt med en svag grønlig Nuance, og som føles meget finkornet mellem Fingrene. En anden Slags Hirse, den saakaldte Kolbehirse, Setaria p an is, dyrkes paa enkelte Steder i Sydeuropa, men har kun fuldstændig lokal Interesse. Den ægyptiske Hirse, Guinea- korn, Perlehirse, dyrkes i Nordamerika, Nordafrika og Sydfrankrig og benyttes som de andre Sorter. I Skandinavien benyttes Hirse kun i uafskallet Tilstand til Fuglefrø. Hirudo se Blodigler. Histosan, Triguajakolalbuminat, er et lyse- brunt, kun i alkaliseret Vand opløseligt Pulver med en svagt aromatisk Lugt og Smag, der anvendes som Middel mod tuberkuløse Syg- domme. Hiusacha se Garvematerialer. Hjejle se B r o k f u g 1 e. Hjehnit se Tantalmineraler. Hjerpe se J æ r p e. Hjortehaar, der forekommer som Attald ved Garvning af Hjortehuder, benyttes paa samme Maade som Fæ h a a r (s. d.). Hjortehorn se Hjortetakker. Hjorteskind, Huderne af Kronhjorten, Daa- dyret og Raadyret, kommer i Handelen dels raa, d. v. s. med Haarene, dels skrabede, uden Haarene. De benyttes til Fremstilling af sems- garvet Læder, navnlig til Handsker. Haaiene brikation og andet teknisk Brug, medens Olien af andre Arter har en behagelig Smag og bru- ges som Madolie. Hiddenit er Navnet paa en speciel ameri- kansk Ædelsten, der er en smukt farvet Va- rietet af Mineralet Sp o du ni en, som tilhø- rer Augitfamilien og cr et Silikat af Aluminium ot; Litium samt den farvende Bestanddel Fer- rooxyd. Hiddenit er fuldstændig gennemskin- nelig, af gulgrøn til smaragdgrøn Farve; dens Haardhed er 6,5—7 og Vægtfylden 3,15—3,19. Den opdagedes i 1880 paa en Bjergartsgang ved Stony Point (Alexander County) North Carolina af den amerikanske Mineralog Hid- den. Den blev sleben til Smykkesten, der snart kom i Handelen under Navn af Lition- Smaragd og betaltes meget højt (40—100 Dollars pr. Karat). Indtil 1882 skal der være solgt for 7—8000 Dollars slebne Sten; i 1886 —88 solgtes der for 4 500 Dollars raa Sten, cg i de foregaaende Aar for langt mere, men nu skal Forekomsten være udtømt. I den nye- ste Tid er der imidlertid fundet grøn Hiddenit paa Madagascar. Fra Smaragden adskiller Hiddeniten sig ve^ sin højere Vægtfylde, rin- gere Haardhed og optiske Forhold, idet Hid- denitens Krystalform er monoklin, medens Smaragdens er heksagonal, Hindbær, Bringebær (Himbeeren; Raspberries; Framboises; Fruc- tus Rub i I dæ i) er Frugten af den til Ro- senfamilien hørende Hindbærbusk, Rubus Idæus, som er udbredt i Nord- og Mellem- europa, vildtvoksende i Lunde og Skove og i stor Udstrækning dyrket i Haver. Frugten, der i botanisk Henseende er en Flerfoldfrugt, dannet af 20—30 smaa Stenfrugter, siddende paa en hvid, tør, kegleformet Frugtbund, fra hvilken de løsnes ved Modningen, indeholder en rød, sjældnere gul. syrligsød Saft, hvorfor den anvendes i Husholdningen,- Konditorier og Likorfabrikker., Sukkerindholdet er i Saften af den dyrkede FriAgt c. 4 %, af vildtvoksende Frugter noget miftdre. De modnes i Juli-—Au- gust og bør helst indsamles i tørt Vejr. Hindbæreddike, A c e t u m R u b i I d æ i, tilberedes ved at maeeréfe knuste Hindbær med almindelig Eddike i et Par Dage, ud- presse, hensætte til Bundfældning og filtrere, eller ved at blande den udpressede og afgæ- rede Saft med Eddike. I Reglen tilsættes Suk- ker. Den benyttes til kølende Drikke. Hindbærsaft. Hindbærsirup, Sy r u- pu.$ R u b i I d æ i, tilberedes ved at lade knuste Hindbær gære ved en Temperatur af 1?—-20°, indtil der ikke længere finder Luft- udvikling Sted, udpresse Saften (S u c c u s R. I.). klare denne ved nogen Tids Henstand og Dekantering eller Filtrering og koge den i en blank Kobberkedel (i en fortinnet forandres Farven) sammen med Sukker, der til denne Brug maa være frit for Ultramarin og Kalk, da Saften ellers kan blive uklar. Den i Han- delen gaaende Saft er ikke sjælden farvet rød ved Tilsætning af Tjærefarvestoffer, hvilket kan paavises ved særlige Metoder, nogen- lunde sikkert ogsaa ved at blande den med Salpetersyre (Vf. 1,125), der straks eller meget hurtig ødelægger Anilinfarvestoffet, medens uforfalsket Saft holder Farven i c. % Time. En kraftigere Farve frembringes ogsaa meget hyppigt ved Tilsætning af Kirsebærsaft, der kan paavises ved sit Indhold af Cyanbrinte. Et Kunstprodukt, som er farvet med Anilin-