Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hiddenit
395
Hjorteskind
rødt, og som aldeles ikke indeholder Frugtsaft,
affarves ved Tilsætning af Ammoniak.
Hindbærvand, Aqva Rubi Idæi, frem-
stilles ved at underkaste knuste Hindbær og
Vand en Destillation. Undertiden benyttes
Pressekagen fra Hindbærsafttilberedningen i
Stedet for selve Frugterne. Det anvendes til
Likørfabrikationen.
Hindbæræter. Under dette Navn gaar i
Handelen et Præparat, indeholdende Amylace-
tat og -butyrat, hvis Lugt minder om Hind-
bær. Det benyttes til Fabrikation af Limo-
nader og Drops. (Smign. Frugtætere).
Hinoki se Cedertræ.
Hippol, Metylenhippursyre, anvendes ved
Blære- og Nyresygdomme og danner farve-
løse, ved 1510 smeltende Krystaller, uden Lugt
og Smag, næsten uopløselige i Vand.
Hippopotamus se Elf enb en.
Hippursyre, Acidum hippurieum, fo-
rekommer i de planteædende Dyrs Urin og
undertiden ved visse Sygdomme i Menneske-
urin og fremstilles oftest af Hesteurin ved
Behandling med Saltsyre som hvide, i Vand
tungt opløselige Krystaller, der ved energisk
Behandling med Syrer eller Alkalier spaltes i
Qlykokol og Benzoesyre (s. d.), hvorfor den
har teknisk Anvendelse til Fremstilling af
denne sidste. Syren har ogsaa været fore-
slaaet anvendt til Hærdning af Staal.
Hirse, Panicum, er en til Græsfamilien
hørende Slægt, af hvilken navnlig den al-
mindelige Hirse, P. m i 1 i a c e u m, spil-
ler en ikke ubetydelig Rolle paa Grund af sine
stivelserige Frø. Den stammer fra Ostindien
og dyrkes nu navnlig i Sydtyskland, Polen,
Bøhmen, Ungarn, Østrig og Frankrig. Den
bliver 60—90 cm høj, har brede, iancetfor-
mede, langs Kanten og paa Undersiden be-
haarede Blade og dyrkes i flere Varieteter
med hvidgule, rødgraa og sorte Korn. Disse
er smaa, c. 2 mm lange og 1,5 mm brede og
omsluttede af de haarde og stærkt glinsende
Inderavner. De benyttes dels som Gryn efter
at være afskallede, dels som Mel, der er gul-
ligt med en svag grønlig Nuance, og som føles
meget finkornet mellem Fingrene. En anden
Slags Hirse, den saakaldte Kolbehirse,
Setaria p an is, dyrkes paa enkelte Steder
i Sydeuropa, men har kun fuldstændig lokal
Interesse. Den ægyptiske Hirse, Guinea-
korn, Perlehirse, dyrkes i Nordamerika,
Nordafrika og Sydfrankrig og benyttes som
de andre Sorter. I Skandinavien benyttes
Hirse kun i uafskallet Tilstand til Fuglefrø.
Hirudo se Blodigler.
Histosan, Triguajakolalbuminat, er et lyse-
brunt, kun i alkaliseret Vand opløseligt Pulver
med en svagt aromatisk Lugt og Smag, der
anvendes som Middel mod tuberkuløse Syg-
domme.
Hiusacha se Garvematerialer.
Hjejle se B r o k f u g 1 e.
Hjehnit se Tantalmineraler.
Hjerpe se J æ r p e.
Hjortehaar, der forekommer som Attald ved
Garvning af Hjortehuder, benyttes paa samme
Maade som Fæ h a a r (s. d.).
Hjortehorn se Hjortetakker.
Hjorteskind, Huderne af Kronhjorten, Daa-
dyret og Raadyret, kommer i Handelen dels
raa, d. v. s. med Haarene, dels skrabede, uden
Haarene. De benyttes til Fremstilling af sems-
garvet Læder, navnlig til Handsker. Haaiene
brikation og andet teknisk Brug, medens Olien
af andre Arter har en behagelig Smag og bru-
ges som Madolie.
Hiddenit er Navnet paa en speciel ameri-
kansk Ædelsten, der er en smukt farvet Va-
rietet af Mineralet Sp o du ni en, som tilhø-
rer Augitfamilien og cr et Silikat af Aluminium
ot; Litium samt den farvende Bestanddel Fer-
rooxyd. Hiddenit er fuldstændig gennemskin-
nelig, af gulgrøn til smaragdgrøn Farve; dens
Haardhed er 6,5—7 og Vægtfylden 3,15—3,19.
Den opdagedes i 1880 paa en Bjergartsgang
ved Stony Point (Alexander County) North
Carolina af den amerikanske Mineralog Hid-
den. Den blev sleben til Smykkesten, der
snart kom i Handelen under Navn af Lition-
Smaragd og betaltes meget højt (40—100
Dollars pr. Karat). Indtil 1882 skal der være
solgt for 7—8000 Dollars slebne Sten; i 1886
—88 solgtes der for 4 500 Dollars raa Sten,
cg i de foregaaende Aar for langt mere, men
nu skal Forekomsten være udtømt. I den nye-
ste Tid er der imidlertid fundet grøn Hiddenit
paa Madagascar. Fra Smaragden adskiller
Hiddeniten sig ve^ sin højere Vægtfylde, rin-
gere Haardhed og optiske Forhold, idet Hid-
denitens Krystalform er monoklin, medens
Smaragdens er heksagonal,
Hindbær, Bringebær (Himbeeren;
Raspberries; Framboises; Fruc-
tus Rub i I dæ i) er Frugten af den til Ro-
senfamilien hørende Hindbærbusk, Rubus
Idæus, som er udbredt i Nord- og Mellem-
europa, vildtvoksende i Lunde og Skove og i
stor Udstrækning dyrket i Haver. Frugten,
der i botanisk Henseende er en Flerfoldfrugt,
dannet af 20—30 smaa Stenfrugter, siddende
paa en hvid, tør, kegleformet Frugtbund, fra
hvilken de løsnes ved Modningen, indeholder
en rød, sjældnere gul. syrligsød Saft, hvorfor
den anvendes i Husholdningen,- Konditorier og
Likorfabrikker., Sukkerindholdet er i Saften
af den dyrkede FriAgt c. 4 %, af vildtvoksende
Frugter noget miftdre. De modnes i Juli-—Au-
gust og bør helst indsamles i tørt Vejr.
Hindbæreddike, A c e t u m R u b i I d æ i,
tilberedes ved at maeeréfe knuste Hindbær
med almindelig Eddike i et Par Dage, ud-
presse, hensætte til Bundfældning og filtrere,
eller ved at blande den udpressede og afgæ-
rede Saft med Eddike. I Reglen tilsættes Suk-
ker. Den benyttes til kølende Drikke.
Hindbærsaft. Hindbærsirup, Sy r u-
pu.$ R u b i I d æ i, tilberedes ved at lade
knuste Hindbær gære ved en Temperatur af
1?—-20°, indtil der ikke længere finder Luft-
udvikling Sted, udpresse Saften (S u c c u s R.
I.). klare denne ved nogen Tids Henstand og
Dekantering eller Filtrering og koge den i en
blank Kobberkedel (i en fortinnet forandres
Farven) sammen med Sukker, der til denne
Brug maa være frit for Ultramarin og Kalk,
da Saften ellers kan blive uklar. Den i Han-
delen gaaende Saft er ikke sjælden farvet rød
ved Tilsætning af Tjærefarvestoffer, hvilket
kan paavises ved særlige Metoder, nogen-
lunde sikkert ogsaa ved at blande den med
Salpetersyre (Vf. 1,125), der straks eller meget
hurtig ødelægger Anilinfarvestoffet, medens
uforfalsket Saft holder Farven i c. % Time.
En kraftigere Farve frembringes ogsaa meget
hyppigt ved Tilsætning af Kirsebærsaft, der
kan paavises ved sit Indhold af Cyanbrinte.
Et Kunstprodukt, som er farvet med Anilin-