Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Honning 397 Honningfarver ning gennem Tøj, faar man den saakaldte rensede Honning, Apotekernes M e 1 d e p u r a t u ni, der er klar og skal have en Vægtfylde af 1,32—1,33. I Handelen gaar en Mængde forskeli. Sorter, af hvilke Schwei- zerhonningen anses for den fineste, navn- lig den fra det sydlige Schweiz, der har en svag Lugt af Oranger. Amerikansk Hon- ning, der tidligere havde et meget daarligt Ry paa sig, eksporteres nu til Europa i stor Mæng- de og af udmærket Kvalitet. Af den fran- ske Honning er navnlig den fra N a r b o n n e bekendt paa Grund af sin rent hvide Farve, stærke Sødme og aromatiske Lugt, der lige- som hos flere andre franske Honningsorter minder om Rosmarin. Meget søgt er ogsaa Honningen fra Chamonix, Gatinoix, Normandie og Champagne. En rin- gere Kvalitet er Bretagnerhonningen, der sædvanlig er brunlig eller rødlig. Pro- vencehonning lugter af Lavendler. Af tysk Honning gaar i Handelen den frisi- ske, der er temmelig simpel, Honning fra Liineburger Haide, der er lysebrun, holstensk, der sædvanlig er gul og i saa Tilfælde ret god, rhinsk fra Øvrerhinen. sædvanlig brun og kornet, bayersk, hvoraf navnlig den fra Nurnberg er bekendt. U n- garsk Honning produceres og udføres i Mængde, særlig over Triest og Fiume. Den er hvid, let lysebrun og undertiden næsten ganske fast, men har ikke sjældent en ubeha- gelig Bismag. Russisk og polsk Honning kommer jævnlig i Handelen, ofte af god Kva- litet, men sædvanlig med Undtagelse af den k rim ske meget uren. Ogsaa Italien og Spanien producerer en Del Honning,.blandt hvilken den gule romerske og den hvide fra Valencia er de bedste. Honning forsendes sædvanlig paa Fade fra 50 til 350 kg. Den for- falskes meget ofte, navnlig ved Tilsætning af Glykosesirup, hvilken Forfalskning undertiden lader sig paavise med Sikkerhed, og ikke sjælden træffes Honning, saakaldt K u n st- honning, der hovedsagelig bestaar af saa- cian Sirup eller, oftest, af Invertsukker og indeholder meget lidt eller ingen Honning. Un- dertiden, men dog kun meget sjældent, kan Honning, navnlig fra Sydeuropa, indeholde giftige, fra Blomsterne stammende Stoffer, navnlig Andromedatoxin fra Blomsterne af Rhododendron og Azalea. God Honning skal have en ren, behagelig Lugt og en sød, svagt kradsende, men dog ikke syrlig Smag. Den skal være fri for Voksdele og andre Indblan- dinger og skal i frisk Tilstand klæbe til Fing- rene, naar man berører den, og skal lade sig trække ud til en lang Traad; naar man lader en Draabe deraf falde ned paa Glas, bør den i nogen Tid beholde sin Kugleform og ikke straks flyde ud, hvilket vilde tyde paa For- tynding med Vand. Honning benyttes dels di- rekte som saadan, dels til forskelligt Bagværk, Honningkager o. 1., og dels, dog i stadig min- dre Mængde, til Fremstilling af Mjød (s. d.). Den bør opbevares paa et koldt Sted og ikke for nær ved andre Stoffer, der kan meddele den en særegen Lugt eller Smag, og den bør ikke forsendes i den varme Sommertid, da den i saa Tilfælde kan komme i saa stærk Gæring, at den kan sprænge Flasken. Danmark indførte før Krigen c. 136 t, Norge c. 57 t og Sverige c. 36 t Honning. Honningfarver kaldes Akvarelfarvel Forskrifter for talrige Midlers Fremstilling og Angivelser vedrørende deres Oprindelse. Af friske eller tørrede Planter og Dyr fremstilles »Ur tinktur er«, af Kemikalier Opløsnin- ger. og ved Opblanding med Mælkesukker: »Forrivninger«. Lægemidlerne benyttes ofte i en høj Grad af fortyndet Tilstand, »Po- tensering«. Denne sker for Urtinkturers Ved- kommende ved f. Eks. at blande 2 Draaber af disse med 98 Draaber Vinaand, heraf igen 2 Draaber med andre 98 Draaber og saaledes cidere, undertiden indtil 30 Gange. Saadanne vinaandige Fortyndinger fordsles undertiden paa Strøkugler af Sukker, der derefter tørres og anvendes som Medikament. Efter Homøo- patiens Grundregler, der først er fremsatte af Lægen Hahnemann, forringes Lægemidlets Ind- flydelse paa Organismen ingenlunde ved denne Fortynding. 1X Honning (Honig; Honey; Mi el; Me ) er den af forskellige Bier, navnlig af forskel- lige Arter af Honningbien, af Blomsterstøv- korn og Néktariernes Saft opsugede Næring, • der efter at være bleven forarbejdet i en sær- lig Udvidelse paa. Tarmkanalen, den saakaldte Honningmave, gylpes op og fyldes i Vokscel- lerne for at tjene til Næring for Dronninglar- verne og som Vinteroplagsnæring. Støvkor- nene og Honningsaften af de forskellige Plan- ter indeholder i meget vekslende Mængde Glykose og Rørsukker, hvilket sidstnævnte af Bierne næsten fuldstændig omdannes til In- vertsukker, saaledes at Honningen kun inde- holder en ringe Mængde Rørsukker. Kun i saadanne Tilfælde, hvor Bierne har direkte Adgang dertil, f. Eks. fodres med Sukker, kan den færdige Honning komme til at indeholde større Mængder af Rørsukker. Gennemsnitlig indeholder Honningen c. 20 % Vand og c. 73 % Sukker samt ringe Mængder Gummi, mine- ralske Stoffer, kvælstofholdige Stoffer, Myre- syre og Støvkorn. Honningen udvindes af Ka- gerne paa forskellig Maade. En ringe Del, den saakaldte J omfruhonning, faas ved, at man stiller de af Kuberne udtagne Kager paa Kant og lader Honningen frivillig flyde ud, hvorved faas en næsten ganske hvid og me- get velsmagende Vare. Den største Del faas imidlertid ved Udpresning eller ved Udslyng- ning med Centrifuge og giver den almindelige Handelsvare, der er mere tykflydende, sæd- vanlig gul eller brunlig og ofte indeholder en ringe Mængde Voks. Dens Kvalitet, navnlig dens Farve og Aroma, er dels afhængig af Aarstiden, idet Foraarsvaren er den bedste, dels afhængig af Arten af de Blomster, Bierne har besøgt. Som den fineste anses sædvanlig Li n d e h o n n i n g, der er temmelig lys og lugter af Lindeblomster. Rapshonning er ligeledes lys med behagelig Lugt, Boghve- de honning grønlig og Lynghonning brunlig. Honningen er i frisk Tilstand klar og af Konsistens som tyk Sirup, men bliver ved Henstand uklar eller stivner fuldstændigt, idet den bliver opfyldt af Sukkerkrystaller. Denne Udkrystallisering af Sukkeret kan imidlertid forhindres, i alt Fald for længere Tid, naar man fortynder Honningen med Vand og der- paa igen indkoger den til dens oprindelige Konsistens. Tilsættes før Indkogningen for- uden Vand noget frisk Hønseæggehvide og Kalciumkarbonat, vil Æggehviden koagulere og rive forskellige Urenheder med sig, og naar man derefter filtrerer den endnu varme Hon-