Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Honningvand 398 Hornblendeskifer (s. d.), til hvis Fremstilling der er anvendt Honning i Stedet for Sukker. Honningvand se Eau de m i e I. Hordeum se Byg. Horn (Horn; Horn; C o r n e). Naar man taler om Horn som Handelsvare, mener man dermed altid den Hornskede, som hos Drøv- tyggerne danner et Overtræk over den fra Pandebenet fremvoksende Bentap, Stejlen. Det er en Huddannelse, hvis Celler efterhaan- den omdannes til Hornsubstans, og forskellige Slags Horn har derfor alle næsten samme ke- miske Beskaffenhed, hvor forskellige de end kan være i Form og i Fasthed. Nærmere an- gaaende Hornets Bygning se Skildpadde. Den hule Del af Hornet, ved hvis nederste Rand Væksten stadig foregaar, er forholdsvis blød og trævlet, medens den øverste Del, Hornspidsen,, sædvanlig er fast og tæt. Horn finder betydelig teknisk Anvendelse,, da det er sejt og holdbart og let lader sig bearbejde paa forskellig Maade. Det kan saaledes til- skæres, saves og behandles paa Drejebænk og er i opvarmet Tilstand saa blødt, at det kan bøjes og presses til vilkaarlige Former, der bibeholdes efter Afkølingen. Ved stærk Op- varmning og samtidig Anvendelse af Tryk kan to Stykker Horn svejses sammen, saa- ledes at de kun vanskelig kan adskilles igen. Det, der sædvanlig benyttes, er Oksehorn, der kommer i Handelen, efter at den nederste, hole Del er afskaaret. Til Drejearbejde be- nyttes hovedsagelig Hornspidsen, medens den hule Del benyttes af Kammagere. Til Frem- stilling af Kamme o. 1. flade Genstande lægges Hornet først i koldt, derpaa i kogende Vand, skæres op efter Længden, opvarmes over en svag Ild og rettes ud med Tænger til flade Stykker, der tilsidst anbringes i Presse, hvor de forbliver, til de er afkølede. Dersom Hor- nets naturlige Gennemskinnelighed skal for- øges, anvender man kun hvidt Horn, der efter at være formet til Plader igen udblødes i Vand, dyppes i smeltet Talg og presses varmt. Hor- net er derved blevet noget mere brunligt og gennemsigtigt og finder under Navn af La- te r n e h o r n Anvendelse bl. a. til Kamme og Vægtskaale, medens det tidligere under Navn af Hornglas benyttedes meget til Ruder i Lyg- ter. Man kan ved Anvendelse af forskellige Bejd- ser og Farver bibringe Horn forskellige Far- ver, saaledes ved at koge det i en Blysukker- opløsning, hvorved det bliver mørkere, og ved derpaa at behandle det med Svovlbrinte, hvor- ved det bliver sort, eller med Svovlsyre, hvor- ved det bliver graat. løvrigt anvendes ogsaa de almindelige Bejdser méd efterfølgende Be- handling af Tjærefarvestoffer. En Imitation af Skildpadde frembringes paa den Maade, at en Blanding af brændt Kalk, Potaske og Mønje eller Ferrioxyd, der er udrørt med Vand til en tyk Grød, males paa Hornet i passende Teg- ninger, hvorpaa Massen bliver liggende, indtil den er bleven tør og derpaa børstes af. Møn- jen eller Jærnet indgaar herved Forbindelse med Hornsubstansens Svovl, der er blevet om- dannet af den tilstedeværende Kalk. Man kan ogsaa overtrække Horngenstandene med en eller anden Ætsegrund, bortskrabe denne paa de Steder, hvor Hornet skal være mørkt og derpaa behandle det hele med en Opløsning af Sølvnitrat, der kun vil sværte Hornsubstan- sen der, hvor den ikke er dækket af Ætse- grunden. Paa lignende Maade som Horn bejd- ses ogsaa Klove og Hestehove, hvilke sidstnævnte danner et vigtigt Raamateriale i Kamfabrikationen. Det ved de forskellige Ar- bejder fremkomne Affald, Hornspaaner, benyttes dels paa Grund af sit Kvælstofind- hold, efter at være finmalet, som Gødning i Drivhuse og til Potteplanter, dels til Fremstil- ling af Blodludsalt og til »Indsætning«, d. v. s. overfladisk Forstaaling af Jærngenstande, og dels til Fremstilling af mindre Horngenstande som Knapper o. 1. I sidstnævnte Øjemed be- fries Spaanerne for Fedt og Støv ved at be- handles med stærk Natronlud, hvorpaa de sammenpresses i flade, todelte Messingforme mellem ophedede Jærnplader. Det derved fremkomne Produkt, til hvis Fremstilling der ogsaa anvendes Rester af Fiskeben o. 1., kal- des sædvanlig Pressehorn. De bedste Oksehorn faas fra Sydamerika og er sædvanlig store, faste, sorte og gennem- skinnelige. Gode Kvaliteter faas ogsaa fra Un- garn og Tyrol, undertiden helt hvidt og klart. Ogsaa engelske Horn er gode, og af disse kan særlig nævnes de irske, der kun har en meget lille, massiv Spids, der er meget lys; de an- vendes ligesom Vædder- og Gedehorn hoved- sagelig til Fremstilling af Laternehorn. Tyske og skandinaviske Horn er sekunda Varer. K o- horn fra de forskellige Lokaliteter er ligele- des af ringere Kvalitet. Angaaende Bøffel- horn (s. d.). Før Krigen indførte Danmark c. 46 t og udførte c. 131 t Horn. — Norge indførte c. 168 t Horn (og Hvalbarder) og udførte c. 135 t Horn. Hornblende, A m f i b o 1, er et mørkegrønt, til næsten sort Mineral, der dannes af et Sili- kat af Jærn, Kalcium og Magnium. Horn- blende har næsten samme Haardhed somFeld- spat, nemlig 5—6 og Vægtfylden 2,9—3,3. Den krystalliserer monoklin, oftest i korte Prismer, der let lader sig spalte i to Retninger efter Længden i Stænger med rombisk Tværsnit. Ved en Del Hornblendearter er denne Egen- skab saa udpræget, at Mineralet ligner lange, fine Straaler; det kaldes da S tr aals ten (A k t i n o 1 i t). Er Straalerne yderst fine, bli- ver de traadlignende og bøjelige, og Mineralet kaldes da Asbest (s. d.). Disse Varieteter har sædvanlig grøn til graa Farve, betydeligt lysere end den sædvanlige Hornblendes. An- dre Varieteter af Straalsten er N e f r i t (s. d.) os; S m a r a g d i t (s. d.).. En Overgang mel- lem den almindelige Hornblende og Straalsten danner Pargasit, som navnlig findes ved Pargas i Finland. A n t o f y 11 i t krystallise- rer rombisk og forekommer i stænglet og as- bestagtig Form i Norge og Grønland. Horn- blende er en Bestanddel af mange krystallin- ske Skifre og Eruptivbjergarter, som Horn- blendegnejs, -skifer, -granit, Diorit, Syenit o. fl., og giver Bjergarterne et mørkt Præg lige- som Augit (s. d.), som den i mange Henseen- der ligner. Som biergartsdannen.de Mineral har Hornblende sin største Betydning; alene har den Anvendelse som Tilslag ved Jærnud- smeltning. Hornblendeskifer er en krystallinsk Skifer, der væsentlig bestaar af Hornblende i korte Stængler, som ligger ordnede paa det nær- meste parallelt, hvorved den sædvanlig ret udprægede Skifrighed opstaar. Undertiden lig- ger Mineralindividerne mere uordnede, Skif-