Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hornfisk 399 Huder og Skind righeden træder tilbage, og Stenarten kaldes da Hornblendesten. Foruden Hornblende forekommer der sædvanlig noget Kvarts, un- dertiden i betydelig Mængde; ligeledes findes der ikke sjældent Oligoklas. Er dette Mineral tilstede i større Mængde, opstaar der D i o rit- sk i f e r. Hornblendeskifer indeholder endvi- dere hyppigt Granat som tilfældig Bestanddel. Som Følge af Hornblendens sædvanlige mør- kegrønne Farve er Hornblendeskifrene i Al- mindelighed meget mørke Bjergarter. Sæd- vanlig er de finkornede eller finstænglede og viser da en silkeagtig Glans paa Skifrings- fiaderne. Foruden Skiftingen kan man stundom iagttage en ret tydelig Lagdeling._ Hornblende- skifrene forekommer ganske almindeligt i Ur- bjerget ligesom ogsaa i yngre Bjergarter, som ved høj Temperatur og Tryk er undergaaede Forandring. Som mægtige Lag optræder de i Åreskutan, Syltoppene og flere andre af Skan- dinaviens Fjælde. En Stenart, der ligner Horn- blendeskifer, brydes ved Hasla, V. f. Arendal i Norge, og benyttes til Gravmonumenter. Hornfisk se F i s k. Hornnød kaldes Stenene af den i Tyskland og i Søen Immelen i Skaane voksende Tr a p a nat an s. Dette er en Vandplante med en svømmende Roset af rhombeformede Blade, hvis Stilke er opsvulmede lige under Bladet. Frugten er en Stenfrugt, hvis tynde Kød raad- ner bort ved Modningen, hvorefter Stenen viser sig forsynet med to eller flere lange, trekantede, lige udstaaende Horn, dannede af Bægerbladene. Den ene Ende af Stenen er afrundet, den anden flad og forsynet med et Spirehul, der er omgivet af en Krans af stive, brunlige Børstehaar. Overfladen er graabrun og mat. Paa Grund af den meget nærende og velsmagende Kærne, der smager omtrent som Kastanje, dyrkes Planten mange Steder baade i Europa, Asien og Afrika. I Danmark har den tidligere levet og kunde rimeligvis ogsaa nu til Dags dyrkes. Hornsten er en tæt Varietet af Kvarts, som har et mat, hornagtigt Udseende og er uigen- nemsigtig, men kantgennemskinnende. Den er altid farvet, graa, rødlig, gul til brunlig og har muslet Brud, men mere splintret end ved Flint. Den staar Flinten nær, saaledes visse danske, farvede Flintarter fra det nyere Kridt; den udgør ofte en Bestanddel af Agat og danner Stenarten i forstenet Træ (Træsten). Kvartsen i Hornsten er ikke ren, men blandet med Jærn- og Lerjordforbindelser. I den tilsyneladende tætte Hornstenmasse ses under Mikroskop i stor Mængde isolerede Naale af Svampe og andre Organismer. —- Hornsten findes som Knolde eller underordnede Lag i Kalksten, Dolomit og Mergel. Da den kan antage en smuk Politur, anvendes den til Riveskaale, Daaser, Kors, Signeter o. s. v., og i Stenmøl- lerne faar den Anvendelse til Maling af Kisel. Hornsølv se K 1 o r s ø 1 v. Hortulanen. Em b e r i z a h o r t u 1 a n a, er en Fugl af den til Finkefamilien hørende Slægt, Værlingerne, der navnlig lever paa den nord- lige Halvkugle, og som alle udmærker sig ved et meget velsmagende Kød. Fuglen er c. 16 cm lang, paa Oversiden graabrun, paa Hoved og Strube gul med et graat Baand paa Bry- stet, paa Undersiden rustrød, med mørkebrune Øjne, rødligt Næb og Fødder. Den er almin- delig i Middelhavslandene og Sydtyskland og kommer om Sommeren ikke sjældent til Norge og Sverige, men er meget sjælden i Danmark. I Sydeuropa fanges den i stor Mængde og fedes med Hirse og Brød, der er opblødt i Mælk, hvorved den i kort Tid bliver ganske uformelig fed. De bedste kommer fra Cypern, der aarlig udfører over 100 000 Stkr., sæd- vanlig nedlagte uden Hoved og Fødder sam- men med andre lignende Smaafugle i Eddike og Krydderier undet Navnet O r t o 1 an e. Fra Frankrig og Italien forsendes de sædvan- lig i Æsker, plukkede og nedpakkede i Mel eller Hirse. Andre Arter Værlinger fanges dels for Kødets Skyld, dels holdes de som Stue- fugle. Hovkit, en sammensmeltet Blanding af Am- moniak'gummi og Guttaperka, anbringes paa Hestehove for at forhindre, at Sneklumper skal sætte sig fast. Huakin se P i k u 1. Hucks er en Slags simpelt, bygkornsvævet Haandklædedrejl, som især fabrikeres i Skot- land af Hamp og BIaargarn og derefter bleges.. Huder og Skind. I Handelen benyttes Beteg- nelsen Huder altid for Huden af større Dyr, medens Hudeij af mindre Dyr kaldes S k i n d,. og man taler saaledes om Okse-, Heste- og Svinehuder, men om Hjorte-, Kalve-, Gccle- og Faareskind. Medens Skindene af talrige, navnlig mindre Dyr anvendes til Pelsvarer (s., d.), er det et mere indskrænket Antal Dyre- arter, hovedsagelig de ovennævnte, hvis Hud benyttes til Fremstilling af egentligt Læder,, hvortil nemlig fordres en passende Størrelse- og Tykkelse af Huden, og det er kun disse,, der er Genstand for den egentlige Hudehandel, Som Handelsvare fordrer alle Huder, der ikke kan garves paa selve Slagtestedet og ganske faa Dage efter Slagtningen, en Be- handling, der kan bevare dem mod Forraad- nelse. Den simplest«; Maade at opnaa dette paa er at tørre Huden’ men da dette imidler- tid i et tempereret Klima for større og svæ- rere Huders Vedkommende ikke kan foregaæ tilstrækkeligt hurtigt og tillige kræver megen Plads, anvendes Tørring i Europa væsentlig kun for Skind. Oversøiske Huder tørres der- imod hyppigt. Talrige Huder beskadiges dog derved, dels fordi Overfladen i stærk Solhede tørres og »lukkes« saa hurtigt, at Fugtighed fra det indre ikke kan fordampe, og en ind-, vendig Forraadnelse derved indtræder, dels, fordi Vand, der om Natten samler sig i den paa Jorden henlagte Huds Folder, opvarmes i Dagens Solhede og delvis omdanner Hudvævet til Lim. I begge Tilfælde kendes de beskadi- gede Steder af Huden ved, at de er mørke og uigennemsigtige, medens den tørrede Hud ellers er klar, naar man holder, den op mod Lyset. Til Hudkonservering anvendes endvi- dere »Tørsaltning«, ved hvilken Kødsiden ind- gnides med Salpeter og Kogsalt, og en langsom Tørring paafølger. Saltningen kan dog ogsaa ske ved Neddypning i stærk Saltlage og der-. paa følgende Tørring; enkelte Steder (navnlig Ostindien) præpareres Kødsiden inden Tør- ringen med Arsensyrling, og ved denne Bø-. handling skærmes Huderne tillige mod Rotter under Sørejsen, ligesom Sygdomskim dervejd dræbes. Den bedste Konserveringsmaade ér dog almindelig Saltning. De ferske Huder læg- ges udbredte i Stabel med Haarsiden (»N a t- v e n«) nedad, idet hver Huds Kødside bestrøs med et Lag Salt; Saltet, der opsuger en Del at Hudens Vand, løber bort som Saltlage, det