Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Høns dan rationel Opdrætning, at den har udviklet sig til en virkelig Kulturrace. Den danske Landhøne har saaledes i den sidste Del af det 19. Aarh. været Genstand for en nogen- lunde systematisk Avl, men kan dog endnu ikke siges at have udviklet sig til en virkelig Race. Den er lidt under Middelstørrelse, med et lille Hoved, enkelt Kam, en stærkt udviklet Bagkrop og forholdsvis korte, glatte, graa Løb. Den brune »Agerhøne«-Farve er den al- mindeligste, men der forekommer ogsaa spæt- tede, hvide og andre Farver. Den er en ret god Æglægger, men Æggene er smaa, idet de vejer gennemsnitlig 1 kg pr. Snes. En Va- rietet, den fynske Lutehøne, er ganske lav- benet. Af kultiverede Racer findes der en Mængde, der, naar bortses fra Sirracerne, kan indde- les i to Grupper, Kødhøns og Lægge- h ø n s. Som Læggehøns egner sig for Dan- mark og Norge væsentlig følsende Sorter. Italienerne forekommer i alle mulige Farvevarieteter; de er middelstore, har tem- melig korte, gule Løb og en meget stor Kam. Minorkaerne er sorte med rødt Ansigt, store, hvide Øreskiver, meget stor Kam og mørkt Løb. De er noget større end Italie- nerne. Sjældnere holdes Hamburgerne, der er smaa, har middellange, glatte og mør- ke Løb og forekommer i en Mængde Farve- varieteter; de lægger mange, men smaa Æg. Da disse Racer navnlig lægger om Sommeren, benyttes ogsaa som Læggehøns de sværere østasiatiske Racer, Kochinkinesere, Bramaputras og Langshans samt de af disse tiltrukne nordamerikanske Kryds- ningsracer: Plymouth Rocks, White wonder Fowls og Wyandottes, af hvilke de asiatiske Racer lægger store, røde Æg, der er meget søgte til Eksport, medens de mere nøjsomme amerikanske Racer læg- der blegere og derfor ikke saa værdifulde Æg. De østasiatiske Racer har alle en svær Krop, kort, bred Ryg og svære, stærkt be- ijerede Ben. Kammen er hos Kochinkinese- ren lille og enkelt, hos Bramaputras er den en saakaldt Ærtekam, d. v. s. ganske lav og bestaar af lutter smaa Knopper, medens den er noget større, enkelt hos Langshans. Ply- mouth Rocks har enkelt Kam, glatte, gule Løb og en tæt, stribet, graablaa Fjerfarve, me- dens Wyandottes har en saakaldt Rosenkam, d. v. s. en Kam, der ligner Ærtekammen, men har større, mere uregelmæssige Knopper, slatte, gule Løb og er gule eller hvide med sorte Aftegninger eller ogsaa helt hvide, sorte eller gule. De østasiatiske og ameri- kanske Racer cr ogsaa fortrinlige Kødhøns, men overtræffes dog i denne Retning af de engelske Dorkings, der er temmelig svære, har enkelt eller Rosenkam, svært Bryst, stor Hale, korte, glatte, hvide Løb og 5 Tæer; de forekommer i en Mængde forskellige Farve- varieteter. Denne Race har imidlertid nogen Vanskelighed ved at trives i Danmark, lige- som en anden fortrinlig Kødrace Créve- c o e u r, der er stor, fyldig, har stor tilbage- strøgen Fjertop, tvedelt Kam, lange Kindlap- per, korte Løb og en sort Fjerdragt. Kødra- cerne spiller for Tiden en langt ringere Rolle i Danmak end Læggehønsene, hvis Avl tildels ved kunstigt Opdræt i de senere Aar har ta- get et meget betydeligt Opsving. Se iøvrigt 412 Hør Af Høns fandtes i Danmark i 1888 — 4 592 224, i 1893 — 5 855 999, i 1898 — 8 766 882 i 1903 — 11 555 000 og i 1914 — 15 140 07? Stkr. -— I Norge fandtes i 1890 — 796 563 og i 1900 — 1 639 483 Stkr. Hønseæggehvide se Albumin. Hør (Flachs; Flax; Lin) er Basttræv- lerne af forskellige Varieteter af den i den nordlige Halvkugles tempererede og subtro- piske Egne dyrkede almindelige Hør, Li num usitatissimum, Fig. 174. Denne er en enaarig Urt med en trind, 0,75—1 m høj Stængel, som kun for- oven, hvor den bærer Blomsterne, er svagt forgrenet. Bladene er spredte, lancetforme- de, Blomsten fembla- det med lyseblaa eller hvide Kronblade, og Frugten er en Kapsel, der indeholder 10 Frø, se Hørfrø. Undta- gelsesvis dyrkes og- saa en Art med høj- røde Blomster. Man skelner sædvanlig mel- lem to Hovedgrupper nemlig Tærs.ke- hørren, der w uopspringende Kapsler med glatte Skillevæg- ge, og som e.r den, der I ge, og som er aen, aer s næsten udelukkende . dyrkes i Nord- øg Fig. 174. Hørplanter med Blomst oy Frugt. Mellemeuropa, og Spring- el. Klang- hørren, der er no- get lavere, har en mere grenet Stængel, og hvis Kapsler, der har haarede Skille- vægge, let springer op ved. Modningen. Den sidstnævnte giver de fineste Taver. Af de forskellige Varieteter af Tærskehør kan nævnes Riga Kron- hør, der er den almin- deligst dyrkede, ame- rikansk hvid- blomstret* Hør, der ogsaa dyrkes i Danmark, samt V i n- t e r- eller romersk Hør og vedva- rende Hør, der dyrkes i Sydeuropa. Dyrkningsmaaden er noget forskellig, efter- som man særlig lægger an paa at faa fine Taver eller at faa godt Saafrø, ligesom ogsaa Indhøstningstiden retter sig noget heretter. I første Tilfælde foregaar Indhøstningen snart efter Blomstringen, lige naar de nederste Blade begynder at falde af, medens man, naar Hensigten er at fremskaffe særlig godt Frø,- først foretager Indhøstningen, naar alle Bla- dene er faldne af, og Frøene er haarde, glin- sende og brune. Vil man endelig avle baade godt Frø og Taver, foretages Indhøstningen, naar Kapslerne er halvt modne og Stænglerne gullige, hvilket i Danmark sædvanlig finder Sted i den sidste Halvdel af Juli. Indhøstnin- gen eller, som den kaldes, Ruskningen,