Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hør 413 Hør ioregaar paa den Maade, at hele Planten træk- kes op, hvorefter den henlægges i smaa Knip- per paa Jorden. Efter et Par Dages Forløb stilles Knipperne sammen i smaa Hobe med Kapslerne opad, indtil Hørren er bleven tør, hvorefter den bringes i Hus. Det første Ar- bejde, der her foretages med den, er Knev- 1 ingen, der bestaar i en Afrivning af Frø- kapslerne. Til dette Arbejde bruges den saa- kaldte Hørriv-e, en Jærnkam, gennem hvis op- adrettede, c. 4 cm lange Tænder Hørren træk- kes haandfuldvis, idet Tænderne sidder saa tæt, at Kapslerne ikke kan passere mellem dem, men rives af. Kapslerne eller, som de sædvanlig kaldes, Knevlene bliver derpaa ren- sede ved Kastning og senere tærskede. Ved Ruskningen eller i alt Fald ved Knevlingen bør Stænglerne sorteres efter deres Farve og Længde, da de Stængler, som er de mest modne og gule, behøver kortere Tid til Rød- ningen. ligesom de ogsaa afgiver grovere Ta- ver. Efter Sorteringen følger Rødningen, Tørringen og Brydningen, der fore- v;aar som beskrevet ved Hamp (s. d.). For yderligere at rense Hørren for Skævér underkaster man den derpaa den saakaldte Skætning, Sving- ning ell. S k a 1 n i n g, der sker ved Hjælp af den saakaldte S vin- se 1 s t o k. En saadan er vist paa Fig. 175, hvor den ses forfra og fra Siden. Den bestaar af et lodret staaende Brædt, B, i hvilket der findes en Indskæring, a, hvori et Bundt Hør, m, kan indlægges for at bearbejdes med Svin- gelspaanen eller Skæt- tekniven, C. Denne er af Træ, forsynet med bejder med sin nederste, c. 0,5 m lange Kant, bc. Naar den ene Ende af Hørbundtet ved kraftig Slagning er befriet for Skæverne, ven- des det, saaledes at den anden Ende kan be- handles paa samme Maade. Ofte benyttes og- saa Maskinarbejde, idet den ene Skættekniv erstattes med flere, f. Eks. fem, der er an- bragte paa Arme, der staar ud fra en rote- rende Aksel, og som bevæger sig tæt forbi Udsnittet i Brædtet B. For fuldstændig at (iærne Skæverne børster man derpaa under- tiden Hørren med stive Børster og hegler den som Hamp, undertiden med flere Hegler af forskellig Finhed, som anvendes efter hver- andre, først den groveste. Foruden for Haan- den foregaar Heglingen ogsaa ofte paa Ma- skiner, af hvilke en Form er vist paa Fig. 176. De korte og uredte Trævler, som bliver til- bage i Heglen, og hvori der endnu findes en Del Skæver, kaldes B 1 a a r (s. d.). Man faar Daa denne Maade sædvanlig c. 30 % heglet Mør, c. 50 % Blaar og c. 20 % Affald. I Ud- landet, navnlig i Belgien, sker disse Arbejder oftest i særlige Fabrikker, hvortil Hørren brin- ges efter at være tørret paa Marken. I Lande, hvor Hørrens Bearbejdning ikke finder Sted Paa denne Maade, er Hørdyrkningen stadig gaaet tilbage, saaledes bl. a. i Danmark og Norge, hvor den nu er saa at sige uden Be- tydning, og i det hele er Forbruget af Hør i de senere Aar trængt meget tilbage af Bom- uld og andre Tekstilstoffer. Efter Heglingen sammenbøjes Hørren paa Midten og slaas fast sammen i saakaldte Dukker. Disse bør helst opbevares paa et tørt og køligt Sted i længere Tid, før de skal forarbejdes, da Hør- Fig 175. Svingelstok. et Haandtag, g, og ar- Pig. 176. Heglemaskine, a er en, paa en op- og nedad- bevægelig Glideskinne b anbragt Klo, fra hvilken Hørren hænger ned mellem de endeløse Remme d med Naalestavene c, der bevæger sig om Rullerne g, i. Skæverne opsamles ved k, medens den udkæmmede Blaar fjærnes fra Tænderne af de over Rullerne h førte Lister e, udtages af disse af de frem- og tilbagesvingende Kamme f og falder ned ved l. ren herved vinder betydeligt i Bøjelighed. Sejhed og Finhed. God. Hør bør være lang, fin’ blød, glat, stærk, fri for Skæver og hvid- gul eller sølvglinsende. Den grønlige er sæd- vanlig af ringere Kvalitet. Hørrens Godhed er iøvrigt i høj Grad afhængig af Klima, Jord- bund og det til Udsæden anvendte Frø samt af Dyrkningsmaaden og den paafølgende Be- hendling. De enkelte Basttrævler, se Fig. 177, er 4— 66 mm, sædvanlig 25—30 mm lange, med et Tværsnit af 0,012—0,030, hyppigst 0,015— 0,020 mm. De er ofte under Mikroskopet van- skelige at skelne fra Hampens Basttrævler, men udmærker sig bl. a. ved at mangle Midt- lamellen (se Hamp) og ved, at Enderne, der aldrig er forgrenede, er spidst tilløbende, hvor- ved de kan skelnes fra sydlandsk Hamp. De vigtigste hørproducerende Lande er Ir- land, Belgien, Holland, Bøhmen og Rusland, hvilket sidstnævnte Land afgiver de største Kvantiteter for Verdenshandelen. Man skel- ner sædvanlig i Handelen mellem følgende Sorter. 1) Irlandsk Hør er den bedste og fineste af alle Slags Hør, men den udføres ikke i uforarbejdet Tilstand, da Produktionen langtfra er tilstrækkelig til de irlandske Spin- deriers Forbrug. — 2) B e 1 g i s k H ø r, navn- lig fra Provinsen Flandern, er ligesom fore- gaaende sølvgraa af fortrinlig Kvalitet og kan stilles ved Siden af foregaaende. Den dyrkes og behandles med den største Omhu og bliver dels forarbejdet i Landet selv til meget fint Garn, Kniplinger og Lærred, dels udført, navnlig til England. — 3) Hollandsk Hør er noget mere mørkegraa end de foregaaende