Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hørfrøkager 416 Hørgarn tidligere almindelige Haandspinding nu kun har lokal Betydning, f. Eks. til Fremstilling af de høje Garnnumre til Valenciennes- og Bra- banterkniplinger. Ved Haandspinding opnaas en meget glat og glinsende Traad, men denne bliver betydeligt ujævnere end den maskin- spundne, der er mere regelmæssig tyk over- alt, men som til Gengæld er mere ru. ligesom ulden paa Grund af fremstrittende Taver. Af denne Grund benyttes haandspundet Garn for- uden til Kniplinger delsvare, idet det dels benyttes til Udsæd, I dels til indvinding af Olie. Frøet er 3,5—5,5 1 mm langt, fladt og af ægformet Tværsnit, < stumpt tilspidset ved den ene Ende og afrun- 1 det ved den anden. Indenfor den glinsende । brune Skal ligger en grønlig eller hvidgul Kærne, der indeholder 30—35 % Olie, se Lin- o lie. Det til Udsæd benyttede Frø, Saaf r øet, skal være fuldmodent og faas derfor kun af særlige i dette Øjemed dyrkede Planter, smign. Hør. Godt Saafrø skal være aldeles rent og bestaa af forholdsvis store, faste, lyse- - brune Frø, som er lidt krummøde i Spidserne. De skal være saa tunge, at de synker til Bunds, naar de kastes i Vand, da de, der svømmer op, ikke kan spire. Kærnerne skal i have en frisk lys, grønlig-gulhvid Farve, være rige paa Olie, have en sødlig, slimet Smag og en frisk, ikke harsk Lugt. Af Ukrudtsfrø, som er særlig skadelige, skal nævnes Frøene af Hørsilke, Cuscuta epilinum, der snylter paa Hørplanterne, og Frøene af Hør- rajgræs, Lolium linicula, der ved Ind- høstningen og Tilberedningen ikke kan skilles fra Hørren og derved forringer den færdige Vares Værdi. Til Olieindvindingen benyttes det saakaldte Slagfrø, dels gammelt eller paa en eller anden Maade beskadiget Saafrø, dels og hovedsagelig Frø af saadanne Plan- ter. der er dyrkede for Tavernes Skyld. For begge Sorter er Argentina og Rusland under j normale Forhold Hovedudførselsstederne, men betydelige Mængder udføres ogsaa til Europa fra Ostindien. Foruden ved sit store Olieindhold er Hør- irøet ogsaa karakteriseret ved sit Lag af Slim- celler, der sidder paa Skallerne, og som svul- mer overordentlig stærkt op i Vand. Frøene finder hovedsagelig af denne Grund nogen An- vendelse i Medicinen, navnlig som afførende Middel (de hele Frø, udrørte i varmt Vand) og til Dyrlægebrug. Angaaende Ind- og Udførsel se Frø. Hørfrøkager er de ved Indvindingen af Lin- die (s. d.) tilbageblevne Presserester, der be- nyttes som Kreaturfoder, navnlig til Fedning ar Kvæg og Faar, hvorimod de til Malkekøer kun kan benyttes i meget ringe Mængde, da de ellers paavirker Mælken, saaledes at denne faar en Lugt af Linolie. Hørfrøkager indehol- der gennemsnitlig c. 12 % Vand, 29,5 % kvæl- stofholdige Stoffer, 9,5 % Fedt, c. 32 % kvæl- stoffri Ekstraktivstoffer, 9,4 % Træstof og 7,5 % Aske. Imidlertid maa det erindres, at Sam- mensætningen kan variere ret betydeligt, idet man navnlig i de senere Aar søger at ud- presse mere Olie af Frøene, hvorved Kager- nes Fedtindhold gaar ned. Tillige kan Ka- gernes Indhold af Næringsstoffer variere be- tydeligt efter Frøets Proveniens. og navnlig vil saaledes Kager,.der er slaaede af La Plata- irø, sædvanlig være magrere end Kager af russisk Frø. Kagerne er sædvanlig ret stærkt forurenede med fremmede Frø, navnlig Dod- der og forskellige Slags Ukrudtsfrø, hvorved Værdien betydeligt forringes. Ved Indkøb er det derfor altid nødvendigt at sikre sig Ga- ranti saavel for Renhed som for Indhold af Næringsstoffer. Hørfrøolie se Li n o 1 i e. Hørgarn eller Linned Garn fremstilles ved Spinding af heglet Hør og saa at sige ude- lukkende ved Maskinspinding, medens den ogsaa til Da- undertiden Fig. 179. Nyzeelandsk Hør. e Spidser, / Midtstykker, q Tværsnit. Forstørret 300 Gange. mask o. 1., hvor det kommer an paa at have en høj Glans. Den belgiske Hørtraad, frem- stillet af haandspundet Garn, der benyttes tii Brysselerkniplinger, er særlig bekendt og be- tales med indtil 1500 Kr. pr. kg. Maskinspin- dingen frembyder paa Grund af Hørtavernes Stivhed langt større Vanskeligheder end Spin- dingen af Bomuld og fordrer derfor en meget omhyggeligt heglet Hør. Det første Arbejde er Spredningen, ved hvilken Taverne strækkes og ordnes parallelt, saaledes at der dannes en Væge, derefter følger en Duble- ring og Strækning og endelig F o r- spindingen, hvorved den dublerede Væge strækkes yderligere og faar en ganske svag Snoning, og endelig Finspindingen, hvor- ved den. trækkes længere ud og snos fastere. Arbejdet ligner saaledes i det hele det, der foregaar ved Fremstilling af Bomuldsgarn (s. d.), idet dog Kartningen bortfalder og erstat- tes ved en særlig omhyggeligt udført Hegling. Finspindingen udføres enten tørt, halvtørt eller vaadt, idet Tørspindingen leverer et gro- vere, mere ru og uanseligt Garn, der kun kan anvendes til Vævning af grovere Stoffer. Ved den vaade Spinding gaar det forspundne Garn, førend det kommer til Strækvalserne, gennem Vand, der er ophedet til 50—90 . Herved vil Plantelimen, der sammenholder de enkelte Bastceller, opløse sig, saaledes at Bastcellerne af de hurtigere løbende Stræk- valser rives fra hinanden og glider i Længde- retningen, hvorved Garnet bliver mere regel- mæssigt, men ikke saa smidigt og glansfuldt som det tørspundne. Ved den halvtørre Spin- ding befugtes Forspindet med koldt Vand, og Produktet staar imellem de to andre. Det vaadtspundne Garn maa straks tørres i sær- ligt ophedede Rum. Det for Skæver o. 1. om- hyggeligt rensede Blaar bliver spundet til simplere Garn paa samme Maade som selve