Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Hørlærred 417 Ibenholt Hørren, idet man dog her anvender lignende Kartemaskiner som ved Bomuld. Til N u m e r e r i n g af Hørgarn benyttes forskellige Systemer. Det engelske System angiver Antallet af Leas paa et engelsk Pund, idet 1 Lea er = 300 Yards = 274,3 m. Dette System anvendes i England, Tyskland og en Del af Frankrig og Belgien. I det franske Sy- stem angives Numret ved Antallet af km. der gaar paa 0,5 kg. Det anvendes i Frankrig og til Dels i Belgien. Ved det østrigske System angives Numret ved Antallet af Fed. Stråhne, paa 10 engelske Pund (8,1 Wienerpund), idet 1 Fed er = 2799,25 m. Angaaende det inter- nationale Qarnsystem se Garn. Garnet spin- des sædvanlig i de engelske Numre 5—200, Numrene fra 50—200 dog kun i Belgien, Frank- rig og England. Hvor intet andet er bestemt, gælder det, at Garnet kun maa indeholde 11 % Vand, og at der i Finheden kan tilstaas et Spillerum af 2,5 %, og det samme Spillerum i Traadlængden. Efter det Brug, hvortil Hørgarnet er be- stemt, faar det forskellige Benævnelser, saa- som K æ d e g a r n, der er fastere snoet, I s 1 æ t g a r n, som er lettere og blødere snoet, og Lod garn, der er fint og kun lidt snoet, og som mest anvendes til Traad. Det fineste, der anvendes til Kniplinger, kaldes Kniplegarn. Undertiden benævnes Gar- net ogsaa efter Fabrikationsstedet, navnlig for særlig gode Sorters Vedkommende, som f. Eks. Brunsvigergarn, Bielefeld- t er garn o. fl. Garnets Godhed bedømmes efter dets Jævnhed, Fasthed, Styrke og Glans. Traad faas ved Sammensnoning af to, tre eller flere Garn og benyttes til Syning, Strik- ning, Knipling og Bobinetvævning. Det kom- mer i Handelen dels bleget, dels ubleget, Sy- garn (Sytraad) hyppigt farvet og appreteret med Gummi eller Lim for ikke at blive ru ved Syningen. Hørlærred se Læ r r e d. Hør, Ny-Zeelandsk, K u r a t i, er Basttræv- lerne af Bladene af H ø r 1 i 1 j e n, P h o r m i- u m t e n a x, .der oprindelig har hjemme paa Ny-Zeeland, Norfolkøen og i forskellige Dele af Australien. Planten er nu dyrket meget for- skellige Steder, og navnlig er Dyrkningen lyk- kedes fortrinligt i Ny-Syd-Wales, i engelsk Ostindien, paa Mauritius og i Natal. Selvom det har vist sig, at Planten ogsaa kan trives andre Steder, saaledes i Nordamerika, i Frank- rig og Dalmatien, synes det dog ikke, som om Dyrkningen paa disse Steder kan drives med virkelig Fordel. Planten vokser paa fugtige Steder, hvor den udsender sine mægtige, ind- til 2 m lan2,e og flere cm brede, stive Blade i to Rækker ud fra selve Roden. Bladene er foroven grønne, glatte og glinsende, forneden graagrønne og har røde Kanter; de talrige røde Blomster sidder i en opretstaaende Klase paa en 2—3 m høj Blomsterstængel. Bladene ud- mærker sig ved deres meget store Indhold af lange Basttaver, der er saa rigeligt til Stede, at man kan udvinde indtil 22 % af Bladets Vægt i Form af raa Trævler. Basttrævlerne, Fig. 179, er 3—15, oftest 6—10 mm lange og 0,008—0,020, oftest 0,014 mm tykke. Væggene er sædvanlig temmelig tykke, saaledes at det indvendige Hulrum er smallere end disse, og hele Taven aftager jævnt i Tykkelse henimod Spidsen. Indvindingen af Taverne sker ved en almindelig Koldtvandsrødning, men Rød- ning i varmt Vand anvendes ogsaa, smlgn. Hamp. De kommer sædvanlig i raa Tilstand til Europa, hvor de renses og oparbejdes vi- dere, og anvendes hovedsagelig til Fremstil- ling af Rebslagerarbejde og i ringere Mængde til Sejldug o. 1. Forbruget er imidlertid i Af- tagende, begrundet paa Konkurrencen med an- dre lignende Trævlestoffer, navnlig Aloéhamp, der bedre end ny-zeelandsk Hør taaler Vand. Hørsilke, Cuscut a, er en klatrende, urte- agtig Plante, der snylter paa andre Planter. Dens trinde, traadlignende, med Sugevorter udstyrede Stængler har smaa skælformede Blade, der mangler Bladgrønt og ligesom de, i hovedformede Stande samlede Blomster er af rødliggul Farve. Frugten er en Buddike. Den tørrede Plante har været anvendt i Me- dicinen som urindrivende Middel. (Smlgn Klø- versilke). Høsttidløs se T i d 1 ø s f r ø. Ibenholt (E benhol z; Ebony; Bois d eb ene) er en Fællesbetegnelse for en Mængde forskellige mørkfarvede Træsorter, aer udmærker sig ved at være særlig haarde, tunge og tætte og ved at kunne modtage en smuk Politur. Saaledes kaldes det meget smukke og holdbare Ved af den til Cæsalpi- nierne hørende Bauhin ia acuminata fra Ostindien og Kina: Bjerg-Ibenholt, Vedet af den til de ærteblomstrede hørende tf ry a E b e n ti s fra Jamaica og Kuba: ame- rjkansk Ibenholt; sidstnævnte er grøn- “g brunt, tungere end Vand, overordentlig naardt og benyttes navnlig til Musikinstru- menter. — Senegal-Ibenholt, Grena- QHtræ, er Vedet af den til samme Familie lierende, i hele det tropiske Afrika voksende Ualbergia melanoxylon; det er mørkt JWurfarvet til næsten sort, af en næsten me- c<lagtig Haardhed og angribes aldrig af Insek- er- Under Navn af Ibenholt udføres ogsaa Meyers Vareleksikon. fra Afrika Vedet af Dichrostachys nu- tans, der har en livlig gul Splint og en ka- staniebrun Kærne med sorte Tegninger; det er haardt og modtager en meget smuk Politur, der stærkt fremhæver de smukke Farver. — Lignende Egenskaber, men betydelig lysere, oftest rosenrøde til purpuragtige Farver har Vedet af forskellige, sammesteds voksende Arter Piptadenia. Den langt overvejende Del af, hvad der i Handelen gaar under Navn af Ibenholt stam- mer imidlertid fra forskellige Arter D i o s p y- r g s (Smlgn. Daddelblommer). Vedet er hos disse af ret forskellig Kvalitet, men har i det hele følgende fælles Egenskaber. Det er sortebrunt med lysere eller mørkere Partier eller af en ensartet, dyb sort Farve og viser sig i sidstnævnte Tilfælde for det blotte Øje næsten ganske strukturløst, medens man hos de førstnævnte Sorter, i alt Fald i de lysere Partier, paa et Tværsnit tydeligt ser de fine 27