Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ilderskind
418
Ibenholtsort
Porer. Haardheden er temmelig vekslende hos
de forskellige Sorter, men disse er alle meget
tunge, sædvanlig tungere end Vand, let spal-
telige med glinsende Spalteflader, meget hold-
bare, men kun lidt elastiske. Man skelner i
Mandelen navnlig mellem de ensartet farvede
Sorter: Bombay- og Madagaskar-
Ibenholt og de ujævnt farvede: Makas-
sar-, Ceylon-, Siam- og K o r o m a fi-
de 1- ell. Kalamander-I benhol t. Sidst-
nævnte benyttes ligesom det lign. »C h e r-
cout«, hvis Afstamning er usikker, til Stokke
og Paraplyskafter, medens de andre Sorter
bruges til finere Dreierarbejder i Kunstsned-
keriet, til Haandtag paa Sølvsager o. a. løv-
rigt erstattes Ibenholt ofte af andre tætte og
tunge Træsorter, som bejdses sorte.
Grønt ell. Gult Ibenholt, Bastard-
Gu a j a k, kaldes det gulliggrønne til oliven-
brune, med lysere og mørkere uregelmæssige
Aarer forsynede Ved af den, navnlig paa An-
tillerne og i Sydamerika voksende T e c o m a
leucoxylon, der ogsaa undertiden optræ-
der i en mere gullig Varietet med brunlige
eller violette Aarer. Det er meget fast og sejt
og benyttes til forskellige Snedkerarbejder og
til Stokke og Paraplyskafter.
Ibenholtsort er et Azofarvestof, som bestaar
af en Blanding af et sortbrunt og en ringe
Mængde af et blaat Farvestof, der opløser sig
i Vand med sortblaa Farve, og som bruges ti]
Farvning af Bomuld og halvuldne Varer.
Ibogain er et Alkaloid, der findes i den i
Kongo voksende Iboga t ab er nan t e. Det
danner lysegule Krystaller og anvendes som
Middel mod Sovesyge.
Ichtalbin se I c h t y o 1.
Ichtargan se I c h t y o 1.
Ichtargol se I c h t y o 1.
Ichthyocolla se Husblas.
Ichtyol. Ved Seefeld i Tyrol forefindes mæg-
tige underjordiske Lag, der indeholder Rester
af Forverdenens Sødyr og Fisk, og som, naar
de underkastes en tør Destillation, leverer en
modbydelig lugtende, i Vand uopløselig, sorte-
brun Olie, «r a a I c h t y o 1 o 1 i e«, der i det
væsentlige bestaar af svovl- og kvælstofhol-
dige Forbindelser. Ved Behandling med kon-
centreret Svovlsyre dannes Ichtyolsul-
f o n s y r e, der udvaskes med en stærk Kog-
saltopløsning, i hvilken den er uopløselig, og
danner en mørkebrun, i Vand let opløselig
Masse af Ekstrakts Konsistens. Denne Syre,
der let forbinder sig med adskillige Baser,
danner Udgangspunktet for de forskellige
Ichtyolpræp.arater, som anvendes i
Medicinen saavel udvendig mod Rheumatisme,
Brandsaar og Frostknuder, som indvendig
mod Fordøjelses- og Aanderætssygdomme. ■—
Ved Mætning med stærkt Ammoniakvand og
paafølgende Inddampning faas Ammoni-
umichtyolsulfonat, ofte slet og ret be-
nævnet Ichtyol, som en rødbrun, klar, si-
rupstyk Vædske af en ejendommelig bræn-
dende, skarp og aromatisk Lugt, bitter, salt
Smag, med Vand dannende en klar, svagt
surt reagerende Opløsning, af hvilken Ichtyol-
sulfonsyren kan udfældes ved Hjælp af Svovl-
syre eller Saltsyre. Ved Behandling med Ka-
lilud fremkommer Lugt af Ammoniak. Vand-
indholdet er i Reglen c. 50 %. Et i sine Egen-
skaber ganske lignende Præparat er I s a r o 1.
Natriumichtyolsulfonat er en sorte-
brun, tjæreagtig Masse, der med Vand danner
en næsten klar, svagt grønlig fluorescerende
Opløsning. Det indeholder c. 30 % Vand, der
kan fjærnes ved Inddampning og Tørring over
Kalk, hvorved faas et sortebrunt, fast Lege-
me, der kan pulveriseres. Blandt de andre
Ichtyolsulfonater har Litium-, Zink-, Sølv-
(Ichtargol) og Kviksølvforbindel-
serne Betydning i Medicinen; de to sidst-
nævnte, der er pulverformige, anvendes ho-
vedsagelig ved Saarbehandlingen. Ichtal-
bin, et graabrunt Pulver, er en Forbindelse
af Æggehvide med Ichtyolsulfonsyre, der næ-
sten er uden Lugt og Smag og er uopløseligt
i Vand. Det anvendes mod Mave- og Tarm-
sygdomme. Ichtargan, Ichtyolsølv,
er en 30 % holdig Sølvforbindelse af Ichtyol,.
el mørkebrunt Pulver, der er opløseligt i Vand.
Glycerin og svag Alkohol, og som anvendes
mod Gonorhoe.
Icopal, et med en Asfaltblanding imprægne-
ret, tjærefrit Tagpap.
Idokras se Vesuvian.
Idrisolie, I d r i s J a g h i, bruges undertiden
som Betegnelse for Citronelleolie og
P a 1 m a r o s a o 1 i e.
Igler se Blodigler.
Ignamenstivelse se Arrowroot.
Ignatiusbønner, Brækbønner, Faba
(S e m e n) I g n a t i i, er Frøene af det i Ost-
indien, navnlig paa Filippinerne voksende,
klatrende, buskagtige Træ, Stry&Hjios Ig-
nat i i. Frøene er c. 3 cm lange, ægformede
eller noget kantede, forsynede med en, i en
Inddybning anbragt Navle. De er graa^.éller
brune, forsynede ed en haarek-Prøskal, der
dog undertiden er æriiest., ør de
smudsiggule, genneri^' ^rnagtige.
Deres yderst bitre Smag skyldes et Indhold
af Stryknin og Brucin, tilsammen indtil 3,4 %,
hvoraf indtil 1,60 % Stryknin, hvorfor de har
Betydning som Fremstillingsmateriale for
sidstnævnte Alkaloid.
Ihringen se Badensiske Vine.
Ika se M a n.
Ilderskind (Iltisfelle; Fitch skins
eller Pole cats; Peaux de put ois) er
Skindene af den til Maarslægten hørende Il-
dergruppe, navnlig af den almindelige Ilder.
Mustela putorius. Denne lever i det
meste af Mellemasien og Europa, undtagen
det nordligste og sydligste. Paa den skandi-
naviske Halvø findes den kun i det sydlige
Sverige, og i Danmark tidligere kun i Jylland,
hvor den er ret almindelig, nu ogsaa, om end
sjældnere, paa Fyn og Sjælland. Den bliver
40—50 cm lang med en 16 cm lang Hale. Dæk-
haarene, der er c. 3 cm lange, er mørkebrune,
under Bugen med sorte Spidser, men paa Ry?
og Sider skinner de tætte, gullige Uldhaar
igennem og giver Dyret en lysere Farve; Læ-
ber, Øren, en Plet ved Snuden og en ved Øjet
er hvidlige. Vinterskindene, der er de bedste,
henregnes kun til de ringere Sorter Pelsværk,
skønt det er stærkt og holdbart, og benyttes
sædvanlig til simplere Kantninger o. 1., me-
dens de lange Halehaar bruges til Pensler. De
bedste Skind kommer fra den bayerske Høj-
slette, derefter fra Holland, Nordtyskland og
Jylland, medens russiske, polske og ungarske
Skind er temmelig værdiløse. Til Ildergrup-
pen hører ogsaa Hermelin (s. d.) og N ø r z
(s. d.). Den amerikanske Flodilder