Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ildfaste Sten 419 Imperial eller Minks er rimeligvis samme Dyr som Nørzen. Den sibiriske Flodilder, M. sibirica, ogsaa kaldet Kolinsky, Ku- lonki eller Kai inka, har tættere, kortere og lysere Haar end den almindelige Ilder og forekommer ogsaa undertiden ganske hvid; oftest er den gulbrun eller gulrød med hvid- lige Fødder, men Farven varierer iøvrigt ret betydeligt. De højst vurderede Skind er de, der faas af den nordamerikanske Form, der har en meget blød, kastaniebrun Pels (»am e- kansk Nørz«). Hvad der sælges under Navn af virginsk Ilder eller P e k a n stammer ikke fra nogen Ilder, men fra en i Nordamerika levende Art Maar. Ildfaste Sten kaldes Sten, der kan udsættes for meget høje Temperaturer uden at smelte. De fremstilles af forskellige Materialer, alt ef- ter de Fordringer, der stilles til deres Ildfast- hed, altsaa efter den Temperatur, for hvilken de bliver udsatte under Brugen. De sædvan- ligst benyttede Raamaterialer er ildfast Ler, se Ler, eller Chamotte (s. d.). Ildslukningsmidler er forskellige Stoffer, der tilsættes til Vand for at forhøje dettes ildsluk- kende Virkning. Saadanne Stoffer virker dels paa den Maade, at de ved Vandets Fordamp- ning sætter sig som en Skorpe paa vedkom- mende Genstand, dels ved at udvikle Luft- arter, der kvæler Ilden. Paa begge Maader virker f. Eks. surt Natriumkarbonat (»tvekul- surt Natron«), og iøvrigt anvendes en Mængde Saltblandinger, f. Eks. alm. Salt blandet med Salmiak, Soda, Jærnvitriol eller Aliminium- sulfat, Kalcium- og Magniumklorid, Borax og Soda o. m. a. Opløsninger af saadanne Salte bruges især til Fyldning af Ildslukningsappa- ter, undertiden blandet med et Udtræk af La- krisrod, hvorved opnaas, at der ved Paa- sprøjtningen dannes et sejt Skum, som forhin- drer Ildens Angreb. Kloroform, oftest blandet med Nitrobenzol, og andre organiske Klorfor- bindelser benyttes ogsaa til Slukning af Ild, f. Eks. Benzinbrande. Ildtændere benyttes til Optænding af Brænd- sel paa Ildsteder, navnlig Kakkelovne. De fremstilles enten af Høvlspaaner, der er im- prægnerede med Harpiks, Tjære, Beg, Nafta- lin, Anthracen e. 1. og derpaa rullede sammen eller af Træstykker, Tørv, sammensnoede Halmbaand eller Papir, imprægneret paa lig- nende Maade eller med andre brændbare Stof- fer, endvidere af Savsmuld, Koksstøv, Tørve- smuld o. 1., der først imprægneres og derpaa presses i passende Forme. Man fremstiller ogsaa Ildtændere af et porøst Stof, f. Eks. As- best eller Ler, der er blandet med Savsmuld o. 1., saaledes at det efter Brændingen, ved hvilket Savsmuldet brænder bort, bliver sær- lig porøst, og som hver Gang, inden det bru- ges, dyppes i Petroleum e. 1. Saadanne Ild- tændere er oftest, for at man kan opnaa en særlig kraftig Forbrænding af Brændstoffet, forsynede med Gennemboringer, der bevirker et stærkt Lufttræk. lllipefedt se B a s si as mør. Ilmenit se Titanjærnerts. Ilt, Oxygen, Surstof (Sauerstoff; ''xygen; Oxygéne), er et luftformigt grundstof, der, som det fremgaar af Tabellen 8ide 354 (Grundstoffer), er det Grundstof, der forekommer i størst Mængde paa Jorden. Det udgør c. 21 % af almindelig tør Luft, 44—48 % af almindelige Stenarter og c. 88,9 % af rent Vand. Ilten udmærker sig i kemisk Henseende ved den Lethed, hvormed den forener sig med de allerfleste andre Grundstoffer, og det er saaledes Luftens Indhold af Ilt, der betinger alle Dyrs og de fleste Planters Liv, ligesom det er Ilten, der er Betingelse for enhver For- brænding. Naar et organisk Stof brænder, vil dette nemlig ikke sige andet, end at det Kulstof og den Brint, som Stoffet indeholder, forener sig med Luftens Ilt, og naar der er tilstrække- lig Ilt til Stede, vil disse Forbindelser indgaas med en saadan Voldsomhed, at den derved ud- viklede Varme ikke alene or i Stand til at bringe selve Stoffet men ogsaa de Luftarter, som dannes ved Forbrændingen, til at gløde og derved danne Flamme, idet en Flamme ikke er andet end glødende Luftarter. Paa samme Maade som organiske Stoffer kan brænde i den med Kvælstof fortyndede Ilt, som udgør den atmosfæriske Luft, kan ogsaa andre Stoffer, f. Eks. en Jærntraad, med Let- hed brænde i ren Ilt. Ilten kan ved en Tem- peratur af under 119° let fortættes til Væd- ske, naar den underkastes et betydeligt Tryk, og ved endnu lavere Temperatur, c. -4- 140°, lader den sig fortætte ved et ganske svagt Tryk. Til teknisk Brug fremstilles Ilt paa for- skellig Maade, f. Eks. ved Elektrolyse af Vand eller af Kaliumklorat og Brunsten eller i det større som omtalt under Baryumperoxyd (s. d.) eller derved, at man opheder en Blanding af brændt Kalk og Blyoxyd i Luften til lys Rødglødhede, hvorved Blandingen optager Ilt af Luften under Dannelse af Kalciumplumbat, blysur Kalk. Naar man derpaa ved noget la- vere Temperatur leder Kulsyre hen over denne, omdannes den til Kalciumkarbonat, Blyoxyd og fri Ilt, der opsamles, medens Blan- dingen af Kalciumkarbonat og Blyoxyd ved igen at ophedes i Luften først omdannes til Kalk og Blyoxyd og derpaa igen som ovenfor. En anden Fremstillingsmaade bestaar deri, at man først bringer almindelig atmosfærisk Luft i flydende Tilstand ved Tryk og Afkøling og derpaa igen lader den langsomt fordampe. Herved vil nemlig først Ilten fordampe, der- næst en Blanding af Ilt og Kvælstof og tilsidst rent Kvælstof, saaledes at Størstedelen af Ilten kan opsamles i ren Tilstand. Ilten kommer i Handelen i komprimeret Tilstand i Staalcylin- dre, sædvanlig under et Tryk af c. 100—150 Atmosfærer. Den benyttes paa forskellig Maa- de i Tekniken, særlig til autogen Svejsning og Skæring af Metaller, og i Medicinen. Imitalgarn se A1 p a k a u 1 d. Immedialblaat er et Tjærefarvestof (Vidal- Sulfinfarvestof), der gaar i Handelen som et graat Pulver, der er uopløseligt i Vand og Al- kohol, tungt opløseligt i Soda og Ammoniak, lettere opløseligt i Natronlud og Svovlnatrium- opløsning. Det bruges til at frembringe meget ægte indigoblaa Farver paa Bomuld. I m me- dia 1 s o r t er et nærstaaende Farvestof, der bruges paa samme Maade. Immorteller se Evighedsblomster. Imperial er en russisk Guldmønt, der efter 1897 udmøntes saaledes, at den er = 15 Rub- ler (s. d.). De ældre Imperialer, der var = 10 gamle Rubler, har samme Vægt, 12,9038 g, som de nye, men er nu for Størstedelen inddragne, se Rubel. — Imperial er ogsaa Betegnelsen for et Papirformat, 84 X 58 cm. 27