Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Inch 420 Indigo Inch er den engelske Tomme = 25,3995 mm. 100 Tommer udgør 1 Yard (s. d.). Indantrenfarvestoffer er forskellige blaavio- lette og gule Antrakinonfarvestoffer, der gen- nemgaaende udmærker sig ved at være meget lysægte. Indazin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et i Vand og Alkohol med blaa Farve let opløseligt Pulver, der bruges til at farve tanninbejdset Bomuld indigoblaat. Ved Tilsætning af Saltsyre til den vandige Opløs- ning forandres denne ikke; ved Tilsætning af Natronlud udskiller den et blaat Bundfald. Med koncentreret Svovlsyre giver Farvestof- fet en mørkegrøn Opløsning, der ved Fortyn- ding bliver blaa. Et nærstaaende Farvestof er Metafenylenblaat. India-Papir, Oxford I n d ia-p ap er, er et meget tyndt, men dog sejt og uigennemsigtigt Trykpapir, der bruges til Bibler, Salmebøger og andre Bøger, hvis Vægt og Tykkelse man ønsker at formindske. Det fremstilles af Lin- nedklude, der males længe, og det indeholder 30 % Fyldmasse eller mere. Indiatrævler se Krølhaar, vegetabilsk. Indiennes kaldtes oprindelig fine, trykkede Sirtser, som kom fra Ostindien og senere ef- tergjordes i Eilgland og Frankrig. Nu fabri- Kt'ies der under dette Navn især i Frankrig, Schweiz og Tyskland nogle fine, tætvævede, tærnede og stribede Bomuldstøjer, ligesom Be- nævnelsen Indiennes ogsaa bruges om nogle meget lette Bomuldsstoffer, der især fabrike- res i Glarus og Wintherthur, saavel ensfar- vede som trykkede. De anvendes til Gardiner, stukne Sengetæpper og Børnekjoler, medens de franske Indiennes mest benyttes til Dame- kjoler. Smign. Gingham. Indigenblaat BB, B og R er Azofarvestoffer, der gaar i Handelen som graa eller rødbrune (R) Pulvere, der opløser sig i Vand med blaa eller rødligblaa (R) Farve, og som bruges til Farvning af Bomuld. Indigo er et blaat Farvestof, der faas af for- skellige Arter af den til de ærteblomstrede hørende Planteslægt I n d i g o f e r a, fleraarige Urter eller Buske med finnede Blade og ro- senrøde eller purpurrøde Blomster, der sidder i Klaser i Bladhjørnerne, se Fig. 180. De Arter, aer navnlig dyrkes, er Indigofera Anil, I. tinctoria, I. argentea og I. hirsuta. I. tinctoria har oprindelig hjemme i Ostindien, I. Anil synes at forekomme overalt i Troperne, medens I. argentea oprindelig har hjemme i Nordafrika og Sydvestasien. Dyrkningen er efterhaanden udbredt over hele Vestindien, paa det amerikanske Fastland og paa Java. Indhøstningen sker under Blomstringen, hvor- efter Planten nedlægges i store Beholdere med Vand, oftest med Tilsætning af noget Kalk eller Ammoniak. Der indtræder herved en kraftig Gæring, hvorved et i Planten indeholdt Glykosid, Indican, spaltes under Dannelse af en Sukkerart, I n d i g 1 u c i n, og et hvidt Stof, Indigo g en, Indigohvidt. Naar dette udsættes for Luftens Paavirkning, om- dannes det til Indigoblaat eller Indigo- t i n. Efter at Gæringen i Løbet af 18—36 Timer er tilendebragt, aftappes Vædsken fra Planteresterne og oxyderes ved Indblæsning af Luft, ved Piskning med Ris e. 1. Herved vil ejet opløste Indigogen omdannes til Indigotin, der sætter sig til Bunds, fraskilles, udvaskes, presses og tørres. Undertiden tilsættes efter Oxyderingen forskellige Stoffer for at paa- skynde Indigotinets Afsætning, saasom Soda, Kalkmælk, Garvestofopløsning o. a., men disse Stoffer bliver senere i den færdige Handels- vare og forurener denne. Indigo gaar i Han- delen i Form af Tætninger, flade, tavlefor- mede eller uregelmæssigt itubrudte Stykker, der har en dyb mørkeblaa Farve, et mat Brud og som let lader sig knuse til et jordagtigt Pulver. Ved Gnidning mod et haardt Legeme Fig. 180. Blomstrende Stængel af Indigoplanten, c. 2/3 nat. Størrelse. antager Stykkerne en kobberagtig Glans, og jo stærkere metalagtig denne er. des bedre anses Varen for at være. De rene Indigosor- ter er lettere end Vand og svømmer paa dette, medens de med Sand og Jord forurenede Sor- ter synker til Bunds. Naar Stykkerne er ind- pakkede, inden de er fuldstændigt udtørrede, viser de sig ofte bedækkede med en graahvid Skimmel. 100 kg tørre Planter kan give c. 1,5—2 kg Indigo. I Handelen skelner man mellem følgende Sorter: a) Asiatisk Indigo. — 1. Bengal- Indigo fremkommer i alle Kvaliteter og Far- ver. De bedste Sorter, som danner kubiske eller prismatiske Stykker med en Sidelinie paa 5—8 cm, er smukt mørkeblaa, fine og tætte, hefter ved Tungen, lader sig let pulverisere og antager en smuk Kobberglans, naar de gni- des med Fingrene. Derefter kommer den rød- violette Indigo med en purpurfarvet Nuance og et mere regelmæssigt og glinsende Brud; den er mere tæt og haard end de bedste Sor- ter. De daarligste Kvaliteter er her, som ved de andre Sorter, saadanne, hvis Farve er lyseblaa med en graa eller grønlig Nuance. — 2. Koromandel- ell. O u d e-I n d i g o staar