Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Is 426 Islandsk Mos den indvendige Beholder og Omrøring i Blan- dingen sørger man for, at Bestanddelene ikke skiller sig fra hverandre under Frysningen, men danner en ensartet Masse. Indførselen til Danmark af Is fra Udlan- det (Norge) er meget vekslende efter Vinte- rens Strænghed eller Mildhed. Saaledes ind- førtes i 1897: 1918 t, 1898: 33 405 t, 1899: 11 115 t, 1900: 139 t, 1901: 1367 t, 1902: 222 t, 1905: 2304 t, 1912: 9677 t og 1913: 12 946 t. — Lig- nende, men dog gennemgaaende ikke saa store Variationer findes i Norges Udførsel. Saa- ledes udførtes 1897: 578 334 t, 1898: 830 470 t, 1899: 767 371 t. 1900: 547 731 t, 1901: 545 839 t, 1905: 475 467 t, 1911: 704 748 t og 1913: 40 855 t. Isabeypapir se B r i s t o 1 p a p i r. Isanolie, O n g o k é o 1 i e, er en rødliggul, tykflydende Olie med en noget tranagtig Lugt, der faas af Frøkærnerne af et i Kongo dyrket, til Olivenfamilien hørende Træ. Olien kom- mer endnu ikke paa det europæiske Marked, men er paa Grund af sine tørrende Egenska- ber en udmærket Erstatning for Linolie. Pres- seresterne afgiver et godt Foderstof. Isarol se I c h t y o 1. Ischiavin er en velsmagende, sødlig, meget fyrig Rødvin fra Øen Ischia ved Napoli, der navnlig faas af paa Øen dyrkede Bourgogne- druer. Iseddike se Eddikesyre. Islandsk Agat se Obsidian. Islandsk Mos (Islåndische F1 e c h t e; Iceland Moss; Li c li c ir dj-sj a p d e). Lichen islandicus, ér en Lav, C'e t r a- r i a i s 1 a n d i c a,, der .é< meget udbrøclt i største Delen af Nordeuropa og NordasiejJ^S paa Bjergene i de sydligere Lande. JOen be- staar af et indtil 10 cm højt,, opstigende, stærkt gaffeldelt Løv, hvis Spidser er fryndsede i Randene. Dets ene Side, c(er Tiår været vendt mod Lyset, er grønligbrun, rødplettet, den an- den lysegraa med hvidlige, fordybede Pletter; i tør Tilstand er det skørt og stift, men bliver ved Udblødning i Vand brusket-læderagtigt. Lugten er lidet fremtrædende, Smagen slimet og bitter. Et Afkog af 1 Del islandsk Mos med 20 D. Vand danner efter Afkøling en bittert smagende Gelé. Den indsamles især i Norge, Sverige, Mellemtysklands Bjergegne, Alperne og Pyrenæerne, helst i fugtig Tilstand, hvor- efter den tørres og renses for vedhængende Jordrester. Smaasten o. 1. samt tilfældig Man- dede fremmede Lavarter, blandt hvilke C e- t r a r i a nivalis, der er gullig og mindre, og forskellige C1 a d o n i a-Arter, der har traadformig grenet Løv, er de oftest forekom- mende. Den indeholder c. 2 % C e t r a r i n, et Bitterstof, der er fremstillet som et hvidt, krystallinsk, i Vand tungtopløselig! Legeme, c. 70 % Lichen in, Lavstivelse, et Stof, der i kemisk Henseende staar nær ved Cellulose, og Dextrolichenin, der har samme Sam- mensætning, men som i Modsætning til foran- nævnte farves blaat med Jod. Disse to Stoffer omdannes ved Kogning med fortyndet Syre til en gæringsdygtig Sukkerart, af hvilken Grund Drogen finder Anvendelse ved Spiritusfabrika- tionen. løvrigt anvendes den i Medicinen, navnlig tidligere, som et nærende Bittermid- del ved Brystlidelser. Ved Udvaskning med en svag Potaskeopløsning eller ved Udkog- ning med Vand kan man fjærne Cetrarinet og derefter fremstille en ikke bittert smagende England. Isen indvindes i Norge i højtliggende Søer, hvor den udskæres i Blokke, sædvanlig med en Sidelinie af 0,5 m, der sliskes direkte ned til Skibene. Udførselsmængden og Vær- dien af den udførte Is er i høj Grad vekslende, eftersom Vinteren har været strængere eller mildere i de importerende Lande, men i’ det hele og store er den i Aftagende, begrundet paa den efterhaanden mere almindelige Benyt- telse af Ismaskiner. Saadanne Maskiner, der ikke alene benyttes direkte til Fremstilling af Is, men ogsaa og i størst Mængde til Afkøling, hvorfor de ogsaa kaldes Køle maskiner, fremstilles til tek- nisk Brug navnlig som saakaldte Fordamp- ningsmaskiner, hvis Virkning beror paa det fra det daglige Liv almindelig kendte Fæno- men, at en Vædske ved sin Fordampning frem- bringer Kulde, idet den tager den til Fordamp- ningen fornødne Varme fra sine Omgivelser og des mere, jo hurtigere den fordamper. Be- kendt er saaledes den Kuldefornemmelse, man kan frembringe ved at dryppe f. Eks. Eau de Cologne paa Haanden og derpaa bringe det til hurtigt at fordampe ved at puste paa det eller svinge med Haanden. Som fordampende Væd- ske benyttes i Ismaskinen i de fleste Tilfælde Ammoniak, sjældnere flydende Kulsyre, og Maskinerne bestaar da af Fortætteren, i hvil- ken Ammoniakdampene fortættes til Vædske ved stærkt Tryk og Vandafkøling, og Fordam- peren eller Refrigeratoren, et Rørsystem, i hvilket den fortættede Ammoniak atter befries for Trykket og derved bringes til at fordampe, idet den da tager den til Fordampningen nød- vendige Varme fra en Vædske, der omgiver Rørene og derved afkøles. Sædvanlig omgives Rørene af en Opløsning af almindeligt Salt, der kan afkøles betydeligt under 0° uden at fryse, og denne Opløsning benyttes da enten til Afkøling af Luften i Kølerummet eller til Fremstilling af Is, idet den bringes til at om- skylle Beholdere med Vand. Sædvanlig bru- ges hertil luftfrit, destilleret Vand, som giver den klare, saakaldte K r y s t a 1 i s. Fra For- tætteren ledes Ammoniaken atter tilbage til Trykpumpen eller ved de saakaldte Absorb- tionsmaskiner til en Beholder med Vand, der absorberer Ammoniakluften, og af hvilket denne atter uddrives ved Opvarmning for at ledes til Fortætteren o. s. v.. saaledes at der altid foregaar et Kredsløb af den samme Mængde Ammoniak. Skal Ismaskinen ikke bruges til Fremstilling af Is, men til Afkøling af Rum, er det nu mest almindeligt, at selve Refrigeratoren anbringes i de Rum, der skal afkøles, saaledes at det bliver fra Luften, at Ammoniaken tager den til sin Fordampning fornødne Varme, idet man herved undgaar at benytte Saltvand som Mellemled. Saadanne Ismaskiner bygges ogsaa i Danmark i en Mængde Størrelser og har som sagt næsten ganske fortrængt Eksporten af Is fra Norge undtagen efter ganske frostfri Vintre. Is benyttes ogsaa som Betegnelse for en Slags Dessert, der fremstilles ved Frysning af en Blanding af Frugtsafter eller Kaffe, Choko- lade o. a. med Sukker og ofte med Fløde, Æg og Krydderier. Blandingen anbringes i den Hensigt i tynde Beholdere, der er indvendigt fortinnede, og som stilles i en ydre Beholder af Træ, idet man fylder Rummet mellem begge med stødt Is og Salt, hvorved Temperaturen kan bringes ned til c. -4- 18°. Ved Drejning af