Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ipecacuanharod 425 Is se mod Bolivia, idet Indsamlerne saa vidt mu- ligt lader Stykker af Rødderne blive tilbage i Jorden, hvorved fremkommer nye Planter, der efter 3—4 Aars Forløb kan give ny Høst; ud- føres, som oftest pakkede i tørrede Oksehu- der (Seroner), over Rio Janeiro til London, som er Hovedmarkedet i Europa. Drogen be- staar af de indtil 5 mm tykke, ormformede, mod begge Ender lidt tyndere Rodgrene, hvis ringede, hornagtige, graabrune Bark let sprin- ger af og derved blotter det forholdsvis tynde, seje, strengformede Vedparti. Lugten er svag, ubehagelig og Smagen bitter. Den indeholder Fig. 183. Blomstrende Plante af Uragoga Ipecacuanha Emetin (s. d.), Ipecacuanhasyre, Cephaélin, Harpiks og rigelig Stivelse, blandt hvilke Stof- fer Emetinet har størst Betydning. Ved Indkøb bør man undgaa en Droge med hvidligt »stø- vet« eller »melet« Overflade, hvilket kan skyl- des et Overtræk af Skimmelsvamp. Denne over Rio de Janeiro udførte Vare har under- tiden været sparsomt til Stede paa Markedet, og samtidig næsten altid af tarvelig Kvalitet, stærkt blandet med Stængeldele, hvorved Fa- ren for Forveksling og Forfalskning med andre Sorter af ringere Kvalitet stiger. Blandt disse er Cartagena Ipecacuanha, ogsaa kaldet Savan illa af Psych otria acuminata, cien vigtigste. Den udføres fra Havnestaden Cartagena i Columbia til London og Hamborg, er tykkere, lysere og i mindre Grad ringet end Rio-Varen. Under Mikroskopet viser dens Stivelsekorn sig at være betydelig større, hvil- ket er det bedste Skelnemærke. Sort Ipe- cacuanha, Psychotria L, er tykkere, ^angler ganske Emetin og Stivelse, men inde- holder Sukker. Radix I. amylaceæ (fa- rin o s æ) indeholder ikke heller Emetin, den er sjælden over 2 mm tyk. Adskillige brasili- anske I o n i d i u m-Arter, af Violfamilien, le- verer ogsaa Rødder, der er anvendte som Er- statning for eller Forfalskning af den ægte 'are. De kendes bedst under Mikroskopet paa Grund af deres stærkt afvigende indre Byg- ning. En fra Ostindien udført Vare, hvis Stam- plante er ukendt, synes i de senere Aar at være forsvundet fra Markedet. Ipomæa se Arrowroot, Batat og Jalapejod. Iridin se V i o 1 r o d. Iridium er et Metal, der hører til Platinme- tallernes Gruppe, og som forekommer dels i Platinmalme i Form af en Legering, Platin- iridium, dels i Form af en anden Legering, Osmiumiridium, der ikke altid optræder sam- men med Platinmalme. Det lader sig paa for- skellige, men ret besværlige Maader skille fra Platinet og de andre Platinmetaller og faas saaledes som et graat Pulver, der kan smeltes i den elektriske Glødeovn ved en Temperatur af henimod 2000 °. Det er herefter rent hvidt, meget sprødt og har en Glans som poleret Staal. I Rødglødhede lader det sig hamre, men er ved lavere Temperatur altfor sprødt til at kunne bearbejdes. Iridium er i kompakt Til- stand uopløseligt i alle Syrer, endogsaa i Kon- gevand, men oxyderer sig let ved Glødning i Luften. Det legerer sig let med Platin, og næsten alt Platin, som benyttes i Tekniken, er iridiumholdigt, idet en Indblanding af Iridium vel gør Platinet en Smule mere sprødt, men til Gengæld langt haardere og mere mod- standsdygtigt. En Legering af 90 % Platin og 10 % Iridium benyttes saaledes af denne Grund til Fremstilling af Normalmøermaalestokken. Skønt det ogsaa v^e're fordelagtigt at benytte en lignende Leg'ermgtil Digler, Skagle o. 1. af Platin, er der ‘^e^&dTden Yanskelø^ hed, at Iridium kun yderst'yanskeli^i^^ssfg skille fra et sammen med dctte'fbrt'kdininendc Platinmetal, Ruthenium, som, selv om det kun er til Stede i meget smaa Mængder, gør en saadan Legering ganske ubrugbar til teknisk Brug, idet den da ikke længere bliver mod- standsdygtig mod Kemikalier. Foruden til de nævnte Legeringer benyttes Iridium i Form af Ir idium oxy d til Fremstilling af en ildbe- standig, dyb sort Farve paa Porcellæn og Glas eller blandet med Zinkoxyd til graa Por- ccllænsfarver. Iris, 1) I r i s o 1 i e, I r i s r o d, se Vi o Ir o cL 2) se Bjergkrystal. Iriserende kaldes saadanne Legemer, som enten spiller i Regnbuens forskellige Farver eller viser de til denne svarende Farver i Stri- ber, der gaar jævnt over i hverandre. Saa- danne Farver fremkommer som bekendt ved Lysets Brydning i ganske tynde, gennemsig- tige Lag, f. Eks. i tynde Sæbebobler, og kan derfor fremstilles f. Eks. paa Metalvarer, naar man overtrækker disse med et ganske tyndt Lag af en Oxydhinde eller en Svovlforbindelse af vedkommende Metal, og disse Fremgangs- maader benyttes ogsaa i Tekniken, ligesom ved Fremstilling af Irisglas, se Glas. Tøjer og Papir med regnbueagtige Striber fremstil- les som omtalt under Buntpapir (s. d.). I daglig Tale forveksles ofte frisering med F1 u- o r e s c e n s, se Fluorescerende. Irlandsk Mos se Carrageen. Iron se V i o 1 r o d. Ironbark se Eukalyptustræ. Is finder en meget betydelig Anvendelse i Industrien, saaledes i Bryggerier og Mælke- ner, Slagterier, ved Sprængstoffabrikationen o. fl. St. og udføres undertiden i betydelig Mængde navnlig fra Norge til Danmark og